DENUP.DK - Den Usynlige Pensel - Om projektet - Indre billeder er bevidsthedens hjerte

INDRE BILLEDER ER BEVIDSTHEDENS HJERTE.

af Jan Arrhenius

Personalet skal arbejde med små børns indre billeddannelse, foreslår Brøndby-projektet ”Den usynlige pensel”. Men hvad er indre billeder ?

Når vi mennesker gør noget, sætter kaffe over eller klatrer i træer, så er det klart, at vi bevæger arme og ben. Det er synligt og tydeligt for enhver. Det er heller ikke nogen overraskelse, at vi bruger vores øjne og øvrige sanser, og det er en banal kendsgerning, at vi har følelser og tanker omkring det vi gør – og at vi bruger sproget og taler om det.
Men de fleste af os er ikke særlig opmærksomme på, at vi også har forestillingsbilleder; de indre billeder, som vi hele tiden skaber, mens vi sætter kaffen over eller klatrer højere op i træet, er sjældent i fokus – det vi ser for vort indre blik mens vi handler og gør noget, hæfter vi os ikke ved.

Forestillingsbilleder samler

Men de indre billeder har stor betydning i vort handlingsliv, og det er ”guld værd” for personalet at beskæftige sig med børns indre billeddannelse, når man arbejder med børnenes læring. Forestillingsbillederne er nemlig i høj grad medvirkende i den proces, der samler sanseindtryk, følelser, tanker, behov sammen til en oplevelse (perception) af den situation man står i.
Vi får lyst til en kop kaffe (behovet) – ser for det indre blik kaffemaskinen på køkkenbordet – rejser os straks og går ud i køkkenet – ja, der står kaffemaskinen – ser for os hele den lille scene hvor vi hælder vand på, tager dåsen med kaffe, filter, 3 skefulde kaffe, tænder – følger denne ”plan i billeform” og gør det vi så for os, at vi ville gøre.
De indre billeder er med hele tiden, men vi lægger ikke mærke til det, for det tager en brøkdel af et sekund, at se hele scenariet for det indre blik.
Men forestillingsbilledet samler alt (følelser, tanker, behov, det sansede osv) til en helhed – som vi handler ud fra.

Forestillingsbilleder viser den mulige fremtid

På vej op i træet forestiller den lille ”klatreabe” sig hvordan han kan gribe om den næste gren og sætte sin fod på den gren deroppe – og hvordan han kan komme helt op til toppen. Og disse billeder bevæger han sig efter, de viser de muligheder han har i den allernærmeste fremtid.
De indre billeder er en slags tryllespejl, der samler sammen, også erfaringerne. Barnet har prøvet at klatre før, og erindrer i billedform – og disse billeder blandes af ”tryllespejlet” med det barnet ser og sanser nu, til billeder af fremtidens muligheder.

”Tryllespejlet”, den kreative fantasi, blander hele tiden erindringsbilleder med det der sanses nu, og skaber visioner om fremtiden. Eksemplerne er mange: denne her juleaften bliver nok som sidste gang, bortset fra at nu kan jeg se, at vi ikke har et juletræ; denne her arbejdsdag bliver nok som den i går, bortset fra at jeg kan se (og sanse) at der er tre sygemeldinger; denne her aften bliver nok som i går aftes, bortset fra at jeg kan se, at der er noget andet i fjernsynet.

At arbejde med indre billeder

De indre billeder er hjertet i bevidstheden – i dem er følelser, tanker, vilje mm. samlet – og de viser os den mulige fremtid. Eller sagt på en anden måde: fremtidige muligheder.
Og læring kan defineres som det at se og erkende fremtidige muligheder.
Så når personalet arbejder med barnets indre billeddannelse, så hjælper de barnet til at opdage nye muligheder – i billedform, så ”tryllespejlet” bliver bedre og bedre.

At anskue og se det for sig

Læring er, efter denne tankegang, ikke blot færdighedsindlæring, ikke blot træning i at stave eller at holde sig indenfor stregerne når barnet farvelægger en tegning. Læring er udvikling af kompetencer, dvs. det at kunne identificere muligheder, fx muligheden for at kunne stave til "is" og skrive "is" når man mener den genstand, man kan se for sit indre blik, som er dejlig kold på tungen på en varm sommerdag, hvor man sveder - og kunne kommunikere det indre billede af en is via blyant og papir (eller computer).
Læring er meget mere omfattende end færdighedstræning, omfatter det at kunne anskue en situation i sin helhed og så identificere dens muligheder og forudsætter "omvejen" rundt om indre billeddannelse.
Det pudsige er, at den pædagog der vil arbejde med læring efter denne måde at tænke på, kommer til at bruge metoder, der ligger tæt på "gammeldags" anskuelighedsundervisning, som blev brugt i skolerne for et par generationer siden. Dengang der hang billeder i klasseværelserne, dengang læreren var fortæller, dengang der stod en udstopper grævling i et glasskab henne ved kakkelovnen. For dengang var det at forestille sig emnet, at kunne se det for sig, i fokus.
Så fortællinger i form af rollespil ("gammeldags" skolekomedie), fortællinger ud fra digitale fotos på computeren ("gammeldags" billede på væggen i klassen af en bondegård el.) , eventyr og alt hvad der i projektet, "den usynlige pensel", ellers har været fremme, kan godt ses som en slags anskuelighedsundervisning. Og pædagogen der vil arbejde med børns indre billeddannelse kan med fordel lade sig inspirere af tankegangen og metoderne fra dengang.

Tilføj Link - Danske Links