- pædagogik, teori & praksis –

- ved Mette Steiner

Materialet er  en del af en afslutningsopgave, udarbejdet under et 3-årigt bevægelsesmotoriske efteruddannelsesforløb i rytmik på Gøsselskolen.

Se i øvrigt: www.goessel.dk for yderligere oplysninger om det 3-årige efteruddannelseskursus, spændende workshops at deltage i, Gøsselforeningen- og ikke mindst Astrid Gøssel og den arbejdsmetode der er udviklet efter hende.

Indledning

Undertiden skiller nogle børn sig ud når vi som pædagoger sætter aktiviteter i gang.

Det er ofte drenge og det viser sig ved at de ikke vil være med, eller de ”står af” midt i det hele, eller de gør ting undervejs som kommer til at forstyrre legen for/med de andre børn.

Det er vigtigt at få øje på de behov for kropslig udfoldelse alle børn – men særlig drengene har, – og så ofte som mulig inddrage den fysik udfordrende og fantasiudfoldende leg når vi som pædagoger sætter aktiviteter i gang.

Som Lotte Kærså formulerer det: ”Bevægelsesmæssig udfoldelse spiller en meget stor rolle for børnenes velvære og præstationsevne” 

Legetyper

Et kik på de legetyper drenge, men også ofte piger er optaget af - hvor kropslig udfoldelse indgår:

Kaos-lege

Ifølge legeforskeren Blurton Jones med 7 følgende bevægelsesmønstre: Løbe, jage, flygte, bryde, hoppe, slå uden af ramme, falde og grine!

• Balancere, vippe, gynge, svinge, rulle!

Opsøge det kropslige sus! Som Peter Ryt-Hansen formulerer det: ”Enhver leg foregår mellem polerne: Orden og kaos. Formålet er at skabe orden. Skabes kaos i rummet, får barnet orden/styr på kroppen – udvikler kropsbevidsthed”.

Risiko lege:

• Køre med lukket øjne på cykel, køre baglæns ned at kælkebakken!
• Gynge-kravle op og springe-hoppe ned m.m.

Sports- og idrætslege – DGI og Gerlev bl.a. Et helt område for sig. Ikke nærmere omtalt lige her – men se: Sport/Konkurrence senere i det skrevne    

Fantasilege:

• Projiceret leg, hvor fysisk selvaktivitet indgår – igangsat af legetøjsindustriens nyeste hit!
• Rolleleg, evt. afledt af forgående, med identifikation direkte gennem selvaktivitet.

Musikalske lege:

• Sker ofte med inspiration i- og efterabning af medierne.

Børnene kommer af med energioverskud og aggressioner i spille- og sangeksperimenterne. I ”spil op” fremhæves bl.a. drenges kortere spontansange, udråb/tilråb samt deres stærke kropslig rytme.

Legeaktivitet og aggression under en eller anden form hører sammen:

 ”Positiv aggression”-  er kendetegnet ved:

• Føle eget værd! Kende egen lyst og ønsker! Ha´ legemeningers mod!
• Spændingsrealisering! Inspiration i andres ideer! Åben for udspil.
• Assertiv holdning: Vigtigt for specielt kvinder, folk i jobsøgning- og børn!

 ”Negativ Aggression” – er kendetegnet ved:

• Magtdemonstration = mobbe/true Overvinde = bestemme
• Lav erkendelse af samværdsspilleregler- Lav tolerencetærskel!

Valg af bevægelsesleg!

Som konsekvens af store børnehavebørns motoriske udvikling og bevægelseslegende udfoldelse, må man ved planlægning af bevægelsesaktivitet forsøge af inddrage følgende:

Grovmotorik lege

• Gulvaktivitet der styrker den store kropsmuskulatur, koordination samt rygsøjlens drejebevægelse, og helhedsbevægelsen.

Vestibulare lege

• Færdigudvikling af kast/grib bl.a. herunder: Sving/balance.

Anti-stress lege

• Legemassage, afslapning m.v.

Positiv aggressions lege – og Kaos lege

Lege hvor alle kan være i centrum/vælge/beslutte.

Styrker lege-selvværd og psykisk balance.

• Lege med spændingsmoment. ”Alle vinder” – er optimalt med!

Anti-negativ aggressions lege – og Kaos – lege

• Konkrete og sjove grinelege, der kræver samarbejde og hurtig reaktion/handling – så børnene glemmer dreng/pige legealliancer glemmer syndebukke og outsidere – for fælles grin/skæg oplevelse!

 Fantasi/rolle lege

• Bevægelse og fiktion arbejder sammen og udvikler hinanden!

Til støtte af identificering og intensivere legemotivation kan enkle rekvisitter være i forlængelse af barnets egen legeform.

Lyd- og musikmageri– sang & dans

• Indeholder elementer af de 6 forgående legetyper.
• Er både middel og mål: Et sanseligt oplevelses- og udtryksunivers.

Barnets udvikling – en helhed

Ved at inddrage tidligere overvejelser og faktorer kunne ” Gøssel som arbejdsmetode” med andre ord handle om:

 At tage udgangspunkt i barnet hvor det er nu og her:

Motorisk udviklingsmæssigt!

Socialt og samspilsmæssigt!

Lege- og interessemæssigt!

Gennem et med- og modspil med barnet:

”Den ledede bevægelsesleg” – styrkes henholdsvis:

• Den individuelle udvikling:
• Motorisk og udtryksevne
• Fantasi og følelsesverden
• Den intellektuelle udvikling, som følge af ovennævnte
• Den sociale udvikling: Barnets selvværd og interaktionsevne

 Det biologiske køn

”Det er svært for drengene ,lige fra starten, ja faktisk før”

Grunden til denne udtalelse af Mogens Hansen i ”Intelligens” er, at:

Drengens xy kromoson kombination, der er skrøbeligere end pigernes xx kromoson.

Piger har genetisk klare fordele!

Et stressbetinget svangerskab forstærker en negativ udvikling af det biologiske køn (overproduktion af testoteron) Flest negative følgevirkninger for drenge.

En for drenge fra fødselen signifikant forskel mellem højre og venstre hjernehalvdel – i modsætning til pigernes enshed! Betyder bl.a. at: Piger fra 5-6 års alderen har udviklet en effektiv integration mellem hjernehalvdelene. Dette opnår drengene først i 7-8 års alderen.

Dette er årsag til mange drenges dårlige skolestart:

Tale- sprogvanskeligheder, læsning. Håndskrift og tegnefærdigheder.

Drenge er overrepræsenteret med udviklingsmæssige forstyrrelser og skavanker, som udarter i børnehaveklasse og skolealder til indlærings- og adfærdsforstyrrelser og sociale tilpasningsvanskeligheder. Drenge udviser i højere grad emotionelle forstyrrelser og stressreaktioner. Op til 8,5 års alderen oftere ufrivillig vandladning, mørkeangst og mareridt end piger. Se: ”De stakkels drenge” (Litteraturlisten)

Sport/konkurrence

Aldersgruppens drenge er meget sports- og præstationsfikserede. Såvel aktivt udøvende som passivt mediekonsumerende! Denne sportsfacination må tages alvorligt og kigges nærmer på.

Idrætsforskeren Claus Bøje/Gerlev Idrætshøjskole formulerer det:

”Jeg går ind for kampen”! – Ikke for konkurrence! Børnene leger sports for at komme i kontakt med deres følelse, afprøve fysiske grænser og reaktioner – udfolde kropslig fantasi” – og udfordre andre børns med- og modspil!

”Sportens problem er at den klassificere mennesker! De bliver noget værd i kraft af at være bedre til noget, end nogle andre! Denne holdning sortere man så børnene efter” – og børnene sortere hinanden – og sig selv!

”Et tabt konkurrence udløser følelser som skuffelse, skyldfølelse og lavstatus!”

”Interaction game method”

Disse sports- og konkurrencekommentarer leder over til kulturinstitutionen ”Inter-Action” der i mange år arbejdede i Londons belastede boligområder bl.a. med deres: ”Game method”

De formulerer: Enhver leg består af regel/signal og tid/rum/gruppe. Hver af disse enkelte dele kan ændres af igangsætteren af legen – Herved ændres hele legen, der nu kommer til at fungere optimalt for børnegruppen! Når lege igangsættes skal man overveje hvad den rummer!  Er der:

Anti – konkurrence! Lege hvor:

• Alle når ”målet” man bliver ikke ”død” Den ”døde” får ny funktion.
• Spændings- og reaktionsmoment, i stedet for konkurrencemoment.

Vilkårlig lederrolle! Lege med:

• Indbygget lederskift! Alle er leder! Eller alle bliver det!
• Lederskift vilkårligt! Lederrolle kedelig/gruppefunktion spændende.

Maksimal deltagelse! Lege hvor:

• Alle får tur! Alle leger samtidig! Stor og vilkårlig udskiftning!

Trykhedstærskel! Lege hvor:

• Alle leger samtidig! – eller samtidig 2 og 2! (- enkelt fokus)
• ”Abe efter” lege! Lege med selvvalgt grad af involvering!
• ”Surrogatlege” – gøre noget gennem nogen/noget!

Brug af lys/farver, lyd og rekvisit.

I et overvejende bevægelses-motorisk forløb kan man godt gøre sig enkle æstetiske overvejelser.

Skabe stemninger i rummet.

Forenklet ”legemiljø” Huler med tæpper.

Bruge lyde: Vækkeure, kazoo, karnevalsfløjter og andre lydgivere.

Sanser og følelser er tæt forbundet. Forskellige sanseplaner understøtter og udbygger den samlede legeoplevelse: Gør helheden til mere end summen af enkeltdelene = Synergetisk effekt.

Rekvisit kan være et landkort, der udformes sammen med børnene under rytmikforløbet.

Gør børnene meddigtende. Forstærker assosiationer og legeenergi. Det er et fantasi ”fif”

Legeideer kan huskes visuelt af børnene og udvikles ”næste gang”

Formidle legeovergange og samling ved uro: ”Vi er faret vild” Det er metode ”fif”

Eller brug af masker, parykker og enkel udklædning til legeidentifikation.

Anden samlingsfunktion og legeovergang kunne være: mobil beskeder & hemmeligt brev.

Metodik omdrejningspunkter:

Tema:

Starte udefra en aldersmæssig interesse

Aktiviteterne bliver ”logiske” og konkrete.

Børnene kan nemt tilkoble individuelle rolle-legeassociationer.

Hurtig motivationsskabende at deltage.

Blive i en fiktion forløbet igennem.

Formidling af aktiviteter ”i rolle”, både børn og voksne.

Lege får nye ”temanavne”

Brug af rekvisit, kostume, sminke.

Sammenkædningen af aktiviteter skal være legeovergange

d.v.s. alt bliver formidlet i rollelegs-fiktionen.

Interaktion metodeprincipper!

Maximal deltagelse

Trykhedstærskel

Spændingsmoment i stedet for konkurrencemoment.

Lederrolleeliminering.

Forslag til rytmikforløb: Jungletema!

Overvejelser Børnene skulle:

•  Have mulighed for at bruge deres fantasi
•  Bruge deres krop grovmotorisk, hop, løb, kravl mm. Høj puls, dels styret og del ikke styret med mulighed for improvisation.
•  Have mulighed for at udtrykke sig med stemme og krop og evt. tromme
• Opleve gys/spænding/kaos -orden. 
•  Prøve at bruge hinanden, samarbejde
• Slappe af, finde ro.
• Have det sjovt.

Program -forløb:

I rytmikrummet er der lavet et landskab, en bane af madrasser, bænke, et tov. Et musikbånd med junglelyde spiller i baggrunden. Et blankt stykke papir skal bruges til at tegne et kort over junglen.

         Opstart:

Da alle børn er klar begynder pædagogen at fortælle om junglen og det blanke kort, og lægger op til at blive suppleret af børnene. Junglen får et navn og kortet tegnes hurtigt op. I resten af forløbet bindes aktiviteterne sammen med en historie om en rejse i junglen. Landkortet kan tages frem hvis der er brug for pause eller for at samle gruppen.

Opvarmning: Action, den første rejse ind i junglen:

Løb rundt i ”landskabet” – gå balance på tov – kravle over på to bænke – løbe igen – slå kolbøtter

svinge / snurre rundt – siddende-gående rumpegang – svømme – hvile

Dyreleg: Børnene har forslået nogle jungledyr. 3-4 eller 5 dyr vælges. De går ud i junglen. Alle er samme dyr på samme tid. F.eks.: Leopard, elefant, abe, slange.

          Variation: Krokodille fangeleg. 1-2 børn er krokodille, bor ved en sø. Til krokodillen hører et bestemt instrument f.eks. maracas/rasler. De andre børn bestemmer selv hvilket dyr de vil være. Disse dyr har en anden lyd f.eks. en tromme. Udgangspunkt er at pædagogen styrer instrumenterne. Dyrene kommer ned til søen for at drikke, men pludselig kommer krokodillen frem for at dræbe, og dyrene må flygte så godt de kan, til deres ”helle”. Bliver et dyr fanget, er det ny krokodille i næste omgang – eller der bliver flere og flere krokodiller!

Landsbyen: (Lydkulisse med afrikanske stemmer, sang, trommer i baggrunden)

Børnene sniger sig til landsbyen, hvor der i hytten ligger en tromme til hver.

Alle trommer, evt. med udråb sang. Alle stopper – trommer igen etc.

Alle ud og danse stopdans. (Frys – Opgave m. balance – Opgave m. brug af hinanden.)

     Afslapning: Rygliggende på madrassen, sove, lytte, drømme. Evt. lidt massage

Bagefter fortælle om rejsen, evt. tegneaktivitet.

         Bemærkninger til aktiviteterne.

ñ  Opstart: Samle gruppen og motivere, stimulere fantasien. 

ñ  Opvarmning: Fysisk, bruge energi, stimulere sanser, blive udmattet.

ñ  Dyreleg: Børnenes egen bevægelser. Gå efter kvalitet i bevægelsen og muligheden for imitation, efterfuldt af fangeleg med indbygget gys og vekslen mellem orden og kaos.

ñ  Landsbyen: Give muligheden for at bruge stemmen/sproget. Mulighed for trommeleg. Mulighed for samarbejde, kunne udvikle nye legevenskaber.

ñ  Afslapning: Opleve – opdage ro. Hente tanker eller indtryk frem til afsluttende snak eller tegneaktivitet.  

Fra Gøsselrytmik til musiske projektforløb

Bevægelsesleg er jo mere og andet end den ugentlige rytmiktime. 

Mange børn vil oplagt blive inspireret, og selv fortsætte med junglelegen. Måske med nye legealliancer, påvirket af gode og sjove gruppeoplevelser i ”den ledede bevægelsesleg”!

Denne opfølgende og selvvalgte fantasi-bevægelsesleg skal gives nok tid, rum, materialer for at udfolde sig – idet den voksne på ”sidelinien” kan komme med input som nye ideer/rekvisitter for at ”opkvalificere” og udvikle børnenes egen rollelegende aktivitet.

Men der er andre udviklingsmuligheder:

- En lille gruppe kunne planlægge overraskelser ”på stuen” til næste gangs med ny rute gennem         junglen eller finde på en ny legeide i opdagelsesrejserammen.

-  Indspille lydkulisse eller lave nødvendig rekvisit

-  Producere en historiefortælling til resten af gruppens ”natteafslapning” eller bevægelsesmedlegeri

I jungle rytmikforløbet er fantasi/fiktion = ramme/middel og motorik/lyd og musikudfoldelse = mål.

Ved en flytning af vægten på fiktion fra middel til mål, kan resultatet være en teaterforestilling!

- måske med inspiration  fra bogen om ”Aben Osvald”

Her kan også fantasiplanet klart kædes sammen med realitetplanets fascination og projektarbejdsmuligheder. Ny erkendelse og viden om dyr, mennesker og andre kulturer.

Skal temavalg snært tage udgangspunkt i drenges fascination og omdrejningspunkter – så

koncurrerer junglens fokus klart med  computerspillenes og T.V.’s actionfigurer og –helteverdener.

Men så er det dem der skal tages ind i udfoldelsesrummet. Så alle disse indtryk kan blive videredigtet og kropsligt afreageret på. Så –svæv med Gøssel og børnene på opdagelsesrejse ud i det lufttomme rum til den ukendte planet!   

Som Lotte Kærså formulerer det: ”Børn, for længe, for ofte anbragt foran T.V. skærm og computer tvinges til udtryksmæssig passivitet, medens deres forestillingsverden er et kaos af indtryk hvor følelser og intellekt er bragt i alarmtilstand”

Dreng/pige!

Er nu pigerne slemt glemt i al denne drengesnak? Hertil skal kommenteres:

Drenge og piger har oftere end vant tænkning og praksis, gavn af at handle, lege og ”territoriebefæste” – hver for sig!

Dette er bl.a. konklusion ud fra de tankevækkende indlæg i: ”Vilde drenge/milde piger”

- Undtagelsen – der nævnes er lige akkurat: gruppelegende bevægelses aktiviteter!

Socialt- og individuelt udviklingsmæssigt har pigerne gavn af den samme leg og udfoldelse som drengene! Men drengene har – som gruppe mere massivt – et udtalt behov for denne motoriske stimulation, fordi de biologisk betragtet er: ”Det svage køn”

Er pædagogen i ”Den ledede bevægelsesleg” opmærksom på pige-identifikationsvenlige legeindfaldsvinkler gælder bevægelsesaktiviteternes vigtighed bredt for alle legebørn!

Som afrunding et synspunkt og en sidste  kommentar fra Lotte Kærså:    

”En dialogorienteret pædagogik med barnet helt kropsligt i centrum, er en sikkerhedsventil, der vil kunne tage det værste tryk af barnets miljøskabte, psykosomatiske spændings tilstand”!!

Enkelte litteraturhenvisninger:

           ”Praksis efter Gøssel” Lise Ahlmann

                ”De stakkels drenge” – om kønsforskelle i barndommen.

               Gideon Zlotnik. Hans Reitzels forlag.

               Vilde drenge/milde piger” Tidsskriftet ”0-14” nr. 1/-95.

               ”Alle vinder” – Leg og idræt baseret på samarbejde.

               Terry Orlich. Høst og søn.

               ”Intelligens” – om hjernen, tænkning og erkendelse.

               Mogens Hansen. Pædagogisk serie. Åløkke.

Hensigten med denne læringsguide er at fortælle, hvordan læreplanstemaerne kan bruges som et værktøj til at planlægge og til at evaluere og dokumentere dagligdagens aktiviteter, bl.a. til at huske hvordan aktiviteterne ser ud i et drengeperspektiv – og i et pigeperspektiv. For det vigtigste i pædagogisk arbejde er, at vi giver børnene muligheder og tilskyndelser til en alsidig udvikling ud fra hvert deres udgangspunkt.

Hele guiden kan ses her i wordformat læringsguide læreplanstemaer solen (

 I uge 22 afslutter vi  projektet med en lille konference og en række workshops hvor der er mulighed for at få en række gode ideer med hjem.

Konferencen har det formål  at videreformidle nogen af resultaterne fra projektet.

Programmet ser således ud for dagen

Mandag den 27/5  maj

Kl.12.30 : velkommen ved

Pernille Dyvekær Steensborg Souschef i Nattergalen

Helge Skramsø Direktør for børne kultur og idrætsforvaltningen

13.00:  Hvordan ser dagtilbudet ud i et drengeperspektiv

Hvilke overvejelser kan man gøre for at drengene får et større udbytte af dagligdagens aktiviteter

Henrik Haubro cand psyk projektets konsulent

Fra ideen til dagligdagen overvejelser  og  resultater

Jens Evald Jørgensen Leder Børnehuset Nattergalen

Klokken 1415 pause

Klokken14.30 Tigertræning/kamplege

Lise Steffensen- Idrætspædagog

15,30 Cafemøde med børnehusets Nattergalens koordinatorer

Lejlighed til at spørge om hvad hvordan, hvor meget og praksis

Hamide Kara Liselotte Alstrup, Jytte Andersen Pernille Dyvekær Steensborg

1615 tak for idag

folder4

 Konferencen er gratis du skal bare tilmelde dig på nattergalen@brondby.dk,

Projeltet er støtte af Bupls udviklingsfond

Hjernens udvikling

Menneskets hjerne er en kompleks struktur.

Den består i grove træk af hjernestammen, lillehjernen og storhjernen.

Hjernestammen regulerer hjernens grad af vågenhed og parathed til at reagere. Den er klar til brug, når barnet bliver født.

Lillehjernen er aktiv i kontrollen af vores bevægelser.

Storhjernen er den overordnede og styrende del af nervesystemet og afgørende for komplekse handlinger, tanker og følelser. Den består af to hjernehalvdele (hemisfærer), som er forbundet af hjernebjælken. Omkring 3-5 års alderen modnes baghoved, isselap og tindingelap. Den sidste del af hjernen, som modnes, er pandelapperne (fortil) i 6-7 års alderen og igen i puberteten.

 Udviklingen af selve hjernen sker dermed i en bestemt rækkefølge, hvor modningen (myeliniseringen) begynder bagfra og slutter fortil med pandelapperne, som er ansvarlige for de mere sammensatte mentale funktioner, som fx dybere tænkning, planlægning, fokusering, valg og løsningsstrategier etc..

 Det er i særdeleshed under gunstige fysiske psykiske og sociale vilkår, at hjerneudviklingen finder sted. Derfor er det vigtigt, at barnet stimuleres på alle planer for, at denne udvikling ikke går i stå.

 De mentale funktioners kompleksitet udvikles kontinuerligt bl.a. i kraft af myeliniseringsprocessen, som sørger for isolering af nervefibrene og sikrer, at nerveimpulsen, der transporteres fra celle til celle, går hurtigere. I og med at vores opfattelsesevne udvikles, kan vi lettere og hurtigere tilegne os nye færdigheder.

 Det, der er af afgørende betydning for om hjernens udvikling forløber optimalt, er både barnets medfødte forudsætninger og betingelserne i omgivelserne.

Neurologiske kønsforskelle

Der er blevet påvist nogle strukturelle forskelle kønnene imellem til trods for at hjernen gennemløber den samme udvikling.

For eksempel har forskningen vist, at hjernebjælken er tykkere hos piger end drenge, hvilket sikrer en hurtigere kobling og et bedre samarbejde mellem de to hjernehalvdele.

I flere forskningsrapporter konstateres det, at mænd hovedsagelig anvender højre hjernehalvdel og kvinder gør brug af begge hjernehalvdele, men primært venstre, hvor sprogcentrene ligger.

Funktionerne i drenges højre hjernehalvdel er mere specialiserede og de er derved bedre til at løse opgaver, der kræver rumopfattelse; modsat er pigers venstre hjernehalvdel mere udviklet og de er dermed bedre til sproglige opgaver.

En del undersøgelser viser også, at der er tre gange så mange drenge, der henvises til specialundervisning for sprogforstyrrelser/-vanskeligheder.

Endnu en kønsforskel er udviklingen af de forreste dele af hjernen, pandelapperne, som bl.a. skaber basis for evnen til koncentration ved at frasortere irrelevante stimuli og fastholde et fokus. Også her har pigerne et fortrin, idet de er ca. halvandet år forud for drenge. Dette kønsskel i modning udlignes dog i teenageårene.

Kønnet og hjerneudviklingens betydning for tilegnelse af ordforråd

Der er flere teorier om sprogets oprindelse. Nogle forskere mener, at evnen til sprog er medfødt og sproget tilegnes gennem stimulering af denne evne.

Andre mener at sproget tillæres efter fødslen gennem erfaring og handling i det sociale samspil.

Barnet er fra fødslen i stand til at skelne og genkende lydmønstre. Når de er omkring 10-12 måneder begynder modersmålet at præge barnets sproglyde og det er på vej til at udvikle sig til at blive et sprogspecifikt væsen. Her høres det første genkendelige ord.

Meget tyder på at de fleste børn gennemløber de samme stadier i tilegnelsen af sprog. Dog benytter børn individuelle strategier især, når det gælder indlæring af ord. Omfanget og indholdet af børns ordforråd samt hastigheden, hvormed ord indlæres varierer både fra barn til barn og imellem kønnene.

Ord er tegn som kobler lyd og indhold. Dette skal barnet være i stand til, hvilket er en ressourcekrævende proces. Længe før barnet producerer sit første ord er det travlt optaget af at benytte sin medfødte evne til at opdele den indkomne talestrøm i enheder. Det er denne proces, der forbereder barnet på at tale og den påvirkes af forskellige faktorer, som har betydning for indlæring af ord fx forældrenes input af talesprog. For at kunne opbygge sit ordforråd må barnet støtte sig til talesproget og såvel måden hvorpå ord siges som indholdet er væsentlige i denne sammenhæng.

Ordforrådet består af en kombination af ordforståelse, det passive ordforråd og ordproduktion, det aktive ordforråd. Forståelsen og dermed kendskab til og viden om sprog danner grundlaget for produktionen og hvis den ikke er til stede vil det ikke være muligt at producere ord.

Ifølge en undersøgelse af Larry Fenson og kolleger sker der en eksplosiv stigning i hastigheden af indlæringen af nye ord, når børns ordforråd når en størrelse på ca. 150 ord i tredive-seksogtredive måneders alderen. Dette kaldes ordforrådsspurten, hvor de går fra indlæring af ca. tre ord om ugen til otte til ti om dagen.

Ifølge Basbøll og Bleses er der i deres tværsnitslige forældreundersøgelse ikke nogen forskel i udviklingen af hhv. drenge og pigers passive ordforråd i alderen 8-15 måneder. Men den viser en tendens til en kønsforskel i produktionen af ord, hvor piger producerer flere forskellige ord end drenge (2004).

Bauer et al. har også lavet en undersøgelse om forskelle i hastigheden af tilegnelsen af det tidlige ordforråd, der viser, at pigers ordforrådsudvikling er hurtigere end drenges (2002).

Barnets sprog skal stimuleres for at sikre den vellykkede ordindlæring og dermed sprogtilegnelse. Det er dermed de voksne i barnets nære omgivelser, der er ansvarlige for at denne sprogstimulering finder sted. Barnet tilegner sig sprog ud fra det sprog, det hører omkring sig og det skal derfor have den bedste (sproglige) rollemodel at efterligne og spejle sig i (som forbillede).

Forskningsrapporter viser, at forældres adfærd er forskellig alt efter barnets køn. De taler anderledes til drenge end til piger; der bliver talt mere til piger under amning, drenge og piger bliver trøstet på forskellige måder etc.. Der er dog uenighed, men tidligere forskning viser dog helt sikkert, at forældrene forstærker barnets køn gennem valg af legetøj og aktiviteter.

Data fra tvillingekorpus (Basbøll & Bleses, 2004) fastslår, at drenge og piger omgives af samme kvalitet af tale, men at mødrene taler mere til børnene end fædrene. Fædre kan fx have en tendens til at afbryde mere.

Piger opfordres oftere til at lege med fx dukker og drenge lege med fx biler. Derved høres ord relateret til dukkeleg hyppigere og læres hurtigere af piger og for drenges vedkommende er det ord som bil eller ord relateret til billeg, der læres hurtigere. Der bliver snakket om forskellige ting og hyppigheden af ord vil derfor være forskellig mellem kønnene.

En undersøgelse af drenge og pigers tidlige verbale (sproglige) og nonverbale (ikke-sproglige) kognitive udvikling viser, at piger har en fordel hvad angår den verbale udvikling. De konkluderer, at både genetiske og miljømæssige påvirkninger er forskellige for drenge og pigers vedkommende i forhold til den verbale udvikling (Galsworthy et al. 2000). Pigers hurtigere modning af hjernen og specialisering af venstre hjernehalvdel, som indeholder sprogcentrene, kan muligvis også spille ind.

Som nævnt er det forældrenes input, talesproget, der er af afgørende betydning for ordindlæringen direkte.

Men generelle ikke-sproglige faktorer påvirker også indlæring af ord indirekte. Disse er for eksempel forældrenes socioøkonomiske status, uddannelse, social kompetence, viden om børns udvikling og holdning til forældrerollen (Karmiloff, 2002).

Referencer

Det meste af dette indlæg er taget direkte fra:

Eksamensopgave i sprogtilegnelse (Syddansk Universitet): Piger og drenges ordforråd – undersøgelse af kønnets betydning for tilegnelse af ordforråd;

udarbejdet af Marie Krusell Nielsen (nu Howitz) og Maria Malling Clausen (2006)

Basbøll & Bleses (2004): I begyndelsens var ordet, eller var det? (artikel)

Galsworthy, M. J.et.al. (2000): Sex differences in early verbal and non-verbal cognitive development (artikel)

Karmiloff-Smith, A., Karmiloff K. (2002): Barnets veje til sprog (bog)

Knudsen, Ann-Elisabeth (2002): Pæne piger og dumme drenge (bog)

Knudsen, Ann-Elisabeth (2008): Udvikling af barnets hjerne 0-18 år (artikel)

Zlotnik, Gideon (2004): De stakkels drenge (bog)

Artikler af Marianne Rohweder, interview med Lars Lynge Nielsen: Børnehavedrenge er ikke stolemodne og Plads og grænser modner drengene i Fagbladet FOA juni 2011

Brugen af tablets i børnehøjde er eksploderet i løbet af det sidste års tid. Vores børn opflaskes i dag med interaktive skærme som legetøj og læringsredskab. iPad’en bliver nærmest en tredje forælder eller medhjælper, der hjælper børnene med at lære at tale, læse og lege. Landet over bliver pædagoger i vuggestuer og børnehaver i stigende grad udstyret med iPads/tablets, smartphones og digitale kameraer. Men der er ikke altid tænkt nærmere over, hvordan pædagogerne konkret skal bruge teknologierne til at støtte børnenes sociale, sproglige og faglige udvikling.

Også her i huset har vi været så privilegerede at få 10 nye tablets (iPads). I forvejen har huset haft computere, både til børn og voksne. Vi har kameraer som primært er anvendt af de voksne. Herudover har huset en projekter som vi mest bruger i personalesammenhænge, men som vi også, ind imellem har brugt som billedfremvisning for børnene. 

Vi har været gennem en proces med masser af forsøg og fejl og disse erfaringer vil vi gerne dele med andre, der skal i gang med dette medie. For det har været vigtigt for os, at når børnene leger med tablet’en i børnehaven, ligger der et bevidst pædagogisk sigte bag legen, som følger den pædagogiske handleplan. For de små børn i vuggestuen handler det særligt om udviklingen af godt sprog og finmotorik, hvor det i børnehaven handler mere om at udvikle samarbejdsevner, sprog og talforståelse. For de lidt større børn skal der skabes opmærksomhed på etiske grænser og på at bruge medierne til at skabe nye udtryk f.eks. billeder, collager med mere.

Alle drages af iPad’en

Som et led i vores drengeprojekt har vi forsøgt at zoome ind på noget af det, der i høj grad interesserer drengene. Drengene bliver ”draget” af de elektroniske medier: computere, Nintendo, tablets, osv. Og pigerne kan nu også godt lide dem.

Selv ønskede vi at udvikle vores IT færdigheder og brug, ligesom vi gerne vil bidrage til at ruste vores børn til den digitaliserede verden de skal agere i. Vi kan allerede nu afsløre, at vi har genlært, at vi ikke skal lade iPad’en gøre for meget af arbejdet for os. Det skal stadig være læreren/pædagogen/den voksne, der er den vigtigste faktor for læring. Apps kan være et godt supplement, men vi kan ikke overføre den didaktiske trekant mellem barn, voksen og stof til barn, iPad og stof.

Så hvordan gjorde vi?

Allerførst nedsatte vi en digitaliseringsgruppe bestående af en medarbejder fra hvert team/2stuer. Gruppens rolle er at indhente viden om og være ambassadører for brugen af digitale medier. Udvalget mødes ca. hver tredje måned.

En medarbejder blev valgt til at være ansvarlig for opsætning, indkøb mv. Konkret og praktisk tilrettelagde vi processen således:

Anskaffelse

• Valg af tablet – vi valgte iPads fra Apple
• Cover – vi valgte et robust materiale der gør at vuggestuebørnene også kan være med
• Vi købte et gavekort til applestore i Fona (250,- rigeligt som opstart)
• Vi oprettet og indstillet med samme apple id – Dette gøres på computeren 
•  Alle 10 iPads blev synkroniseret, så når I køber en app på én tablet, kan den hentes på alle
•  Sikring – Alle tablets blev sat op til ”Findmyipad”

Ibrugtagning/implementering

Parallelt med anskaffelse var det vigtigt for os at indhente viden. Derfor deltog digitaliseringsgruppen i forskellige oplæg, workshops og besøgte en institution der havde specifikke erfaringer vi lade os inspirere af:

-Workshop/pædagogisk IT café: Dagtilbud, it/medieleg og læring

EMU – (Danmarks undervisningsportal) og professionshøjskolen UCC stod for arrangementet og her opsummeret i de væsentligste punkter: 

• Digitalisering er ikke et valg – det er et vilkår! – at være på vej mod en digital kultur!
•  Børn styrker deres evner til at reflektere, analysere og være kreative i deres omgang med medier
•  Det er børnene der skal styre de digitale medier og ikke omvendt.  – Vi skal være kritiske i vores valg af apps, en tablet er ikke kun til apps
•   Pædagogerne behøver ikke være digitale mestre, men de skal være nysgerrige og være klar til at udforske mulighederne med alt fra kameraer, video og digitale mikroskoper til computere og tablets – sammen med børnene

-På Nationalmuseet

Nationalmusset afholdt et seminar om Børns kompetenceudvikling og digitale dannelse med IPad. Et meget givende seminar, hvor vi som voksne fik en større forståelse at børn og unges brug af medier samt en introduktion til forskellige lærerige apps. Søren Gundelach som var blandt oplægsholderne gav et bud på, hvad en god app skal indeholde:

• den skal kunne skabe og producere
• den skal kunne lærer fra sig
•   - og den skal havde en social værdi

Dette har været med til, at vi er blevet yderligere kritiske for, hvad vi vælger i appstore.

-Børnehaven Nyrup

Vi valgte at besøge en institution i Nordsjælland som havde været med i et projekt om it og medieleg. Her fik vi mange konkrete ideer til, hvad man også kan bruge en Tablet til, da man i denne institution, stort set ikke anvendte apps.    

Brug af tablets i dagligdagen

Punktet om, at pædagogerne ikke behøver at være digitale mestre, blev afsættet til at kaste os ud i det. Vi fik grønt lys, og næste step i processen var blot at gøre det. Vores iPads var nu sat op til brug, fordelt på stuerne…. Og vi var i gang.

For os var det vigtigt at vi ikke lavede en masse regler om brugen men netop gav og tid og rum til at eksperimentere. Vi skitserede hvad en tablet kan bruges til som inspiration til kollegerne:

 Leg og læring (Underholdning – edutainment). Småbørn lærer gennem gentagelse, farve genkendelse og interaktion. Tablets interaktive design styrker hvert af disse aspekter af læring. iPad’s er umiddelbart lydhøre og tålmodig enheder, og deres store touch-skærme er let for småbørn at bruge som de udvikler deres finmotorik.

 Dokumentation

• Fotos – (både med voksne og børn bag kameraet)
• Videooptagelser – (til børn, forældre og observationer)
•  Skriftlighed for børn – diverse skrive-/tegneprogrammer styrker opmærksomheden på skriftsproget
•  Skriftlighed for voksne – til noter i mødesammenhænge og v. observation mv.
•  E-mail internt og eksternt     Internet – info (om dyr, trafik, museer, kommunen, v. møder, på tur med børnene mv.)

Ved implementeringen af tablets i børns læring har vi haft fokus på, at vi som voksne ikke behøver at være it-eksperter. En tablet er som det blev sagt på Nationalmuseet altid: anerkendende, positiv, samarbejdende – og man gør aldrig noget forkert. Noget der også indeholder sit eget dilemma i forhold til for eksempel inklusion: Når barnet er sammen med iPad’en, får det altid sin vilje. iPad’en gør altid, hvad der bliver trykket. Måske opfostrer den hystader?

Voksenrollen er altså afgørende – som Frank Støvlebæk sagde på den pædagogiske IT café: ”Børnehavebørn bliver ikke nødvendigvis klogere af, at deres børnehave køber 14 iPads. De bliver derimod klogere af, at de voksne i børnehaven er åbne og nysgerrige overfor de nye digitale medier.” Og vi kan tilføje: at de voksne husker deres ansvar for at sikre inklusion og læring.

Digitalisering ved at trække på samme hammel

Et vigtigt og afgørende element i implementering er formidling. For det er vigtigt at have alle med og her skitseres, hvad vi har gjorde i forhold til personalegruppen og til forældrene i huset.

Personalegruppen

Referater – Alle referater fra digitaliseringsudvalget sendes ud til alle medarbejdere kort efter mødet er afholdt (i Nattergalen er alle medarbejdere på Outlook og Brøndby kommunes intranet). Det giver mulighed for at følge med og at påvirke udviklingsarbejdet…

Artikler – Diverse artikler om brug af tablets er blevet og bliver fortsat sendt rundt til alle medarbejdere. Det giver mulighed for at vidensdele og at komme på forkant…

Personalemøde – Oplæg fra gruppen om status samt indtil nu konkret præsentation af to udvalgte apps:

Fotohuskespillet (Her kan man lave sine egne vendespil, med egne fotos)

 Puppetpals (Her kan man lave digitalt dukketeater, med egne fotos)

Forældrene

• Generelt har vores forældre været begejstret for det nye tilbud – Det er vigtigt at være opmærksom på at formidle den viden, man har tilegnet sig og gå i dialog med forældrene. 
• Involvering – Vi satte sedler op til forældrene, hvor de kunne skrive forslag til gode apps og hjemmesider.
• Forældrebestyrelsen er på vej med drøftelse af digitalisering i huset.
• Skolemøde: I forbindelse med at en masse af vores ældste børn skal starte i SFO i maj og i skole efter sommeren, indkaldte vi forældrene til et infomøde om vores skolegrupper. På mødet fordelte personalet sig i forskellige rum, hvor skolegruppernes aktiviteter blev præsenteret (herunder præsentation af brug af tablets)    
• Nyhedsbreve – I Nattergalen sender vi en nyhedsbrev ud ca. hvert tredje måned. I marts udgaven, havde vi et stort afsnit om brug at tablet i Nattergalen.

Vi har gode erfaringer

Vi er utrolig glade for, at vi nu også kan tilbyde brugen af tablets på lige fod med andre former for aktiviteter i huset. Børnene er vilde med mediet, de er meget hurtige til at finde de muligheder mediet rummer og de er gode til at passe på udstyret. Og vi oplever at børnene hjælper hinanden og skaber sociale relationer på kryds af alder, køn og venskaber.

Faktisk har vi masser af gode historier, hvor IPad’en bidrager på lærende vis, i overensstemmelse med børnenes forudsætninger. Her er bare et par eksempler

• Et barn i vores specialgruppe, der normalt har svært ved at indgå i sociale samspil med andre, kan eksempelvist nu godt sidde med et andet barn og fordybe sig i et spil på tabletten.
•  En dreng som typisk holder sig i periferien i legen med de andre børn, har pludselig fået en helt anden status i gruppen. Da han er vant med at bruge en iPad hjemme, opdagede de andre børn hurtigt at han havde stor viden om hvilke muligheder mediet har. De andre børn bruger ham ofte hvis der er noget der driller eller noget de gerne vil, men som de ikke helt ved hvordan man gør.
•  Vi har oplevet børn der normalt ikke er så begejstret for puslespil og huskespil finder interesse i det via iPad’en – det jo også sjovt pludselig at se sig selv i et huskespil. – Det er desuden et plus at brikkerne aldrig bliver væk.  Børn som ellers ikke interesserer for bogstaver synes pludseligt at det er sjovt at skrive deres navn. Tal, bogstaver, former og farver bliver spændende på en hel ny måde.

Vi er gået fra at ”eksperimentere og afprøve” til at skærpe brugen, dvs. gøre det mere målrettet. Dette har ikke været ensbetydende med en masse regler om brug/ikke brug, men en øget styring af hvad vi ønsker at bruge iPad’en til. Vi har f.eks. drøftet brugen af lister på stuerne (over hvis tur det er) og hvordan det kan være med til at forstærke fokus på ”at få sin tur”. Vi har dog måttet erkende, at vi ikke lige nu er der, hvor vi kan undvære listerne. Vi håber billedet vil ændre sig, i og med iPads’ene endnu har nyværdi (og derfor er meget eftertragtede) – og i kraft af at vi udvælger særlige apps, der inviterer til mere kreativ anvendelse.

Vi ønsker at fremme den skabende brug af vores tablets og brugen af de gode lærerige apps. Derfor har vi brugt tid på at sortere i de apps, vi havde og fremme personalets forståelse af hvad en god app er. Vi har nemlig erfaret at der findes utrolig mange apps som er gode i forhold til læring. Men at der også er rigtig mange apps som primært er af underholdende karakter.

Det er vigtigt for os at det er børnene der styrer tabletten og ikke omvendt

Herudover øver vi os i, at bruge vores IPad’s på forskellig vis. F.eks. ved at tage en IPad med på tur, hvor vi dels kan bruge den som kamera, men hvor vi også meget nemt og hurtigt, kan finde viden om det der optager børnene.

Danyal og Ali ville vide om dem mon er en tiger eller en leopard der er hurtigst – frem med iPad’en og ind på Wikipedia – dette udviklede sig i øvrigt til at se på mange andre vilde dyr.

 Man kan lave fangelege, hvor et barn stiller sig i midten af et rum med iPad’en, de andre børn skal så løbe rundt om barnet, mens barnet med iPad’en skal forsøge at ”fange” et andet barn ved at tage et foto. Bliver man fotograferet er man fanget, og den næste til at fange de andre.

 På Klokkeblomststuen fandt Emma og Mina ud af, at de kunne danse stopdans med brug af iPad’en.

I vuggestuen synes børnene, det var rigtig sjovt at se sig selv når de sang – bagefter var det også sjovt at se og høre det igen.

 Man kan lave skattejagt, 

       …..eller hvad med at lave et tv studie. Kun fantasien sætter grænser for brugen!

Vi er på vej til at være aktive i en digital kultur!

Vi mener det har været givende at have en digitaliserings gruppe til at få kickstartet processen. Vi mener at en tablet på alle måder er et meget brugervenligt medie, hvor man stort set ikke kan gøre noget galt. Dette betyder også at alle medarbejdere har været gode til at tage mediet til sig, nogle mere forsigtigt end andre men dog alle på vej.

Efter lidt modgang i forbindelse med et indbrud i institutionen, hvor 8 af vores 10 iPads blev stjålet, fortsætter vi derudaf. Erfaringerne har vist os at hvis vi som voksne er nysgerrige sammen med børnene, når vi længst. Der er mange andre medier at tage fat på. Vi vil også gerne forsætte med at udvikle vores brug af vores almindelige computere og blive endnu bedre til at anvende vores projekter til fremvisning af fotos mv.

Og så lige et par praktiske råd og links

•        Opbevaring – husk overvejelser om hvor jeres tablets skal være om natten?
•        Opladning/tømning– Hvem er ansvarlig for at tabletten løbende bliver ladt op og tømt.
•        Husk desuden at have foto/videotilladelser af børnene fra forældrene
•       Diverse links:

www.emu.dk   - herunder emus værelse

www.paxel123.dk  

www.multidansk.dk  

www.digitalkultur.dk

http://mediaplaying.eu/dansk/Inspiration.html   om forskellige lege

http://www.lege-apps.dk/ 

 http://www.dr.dk/Nyheder/Levnu/Boern/Artikler/2013/0323145054.htm 

Af  Pernille Dyvekær Steensborg og Henrik Haubro

Vi ved at drenge har en langsommere sprogudvikling end piger. Vi ved også, at det er nogle forskellige områder der aktiveres i hjernen, når drenge og piger lærer sprog: drenge aktiverer områder i hjernen, der er sensoriske og visuelle, mens piger aktiverer det abstrakte område. Og drenge udvikler deres sprog langsommere end pigerne i treårs-alderen

Har drengene så brug for særlig støtte i deres sprogudvikling? Har drengene brug for at pædagogikken tilrettelægges på en anden måde? Egentlig ikke, hvis man får udviklet den pædagogiske kompetence, så hverdagen ses og tilrettelægges mere sensorisk og visuelt. For så kan vi måske sprogligt bedre inkludere drengene i hverdagens læring.

En dreng faldt over en gren ude på legepladsen. Da han havde siddet lidt og ømmet sig, ville han sparke grenen væk, men så skiftede han mening og lagde grenen tilbage på sin oprindelige plads. Han tog han tilløb og sprang over, mens et par andre børn nærmede sig og fik lov til at deltage i legen.

”Min tur, det er en giftig slange!”

”Min tur, det er en farlig krokodille!”

Det er helt naturligt for børnene at aktivere sproget, kroppen og fantasien samtidig, og vi bør studere dem nøje, for deres metoder til at indlære er tit betydeligt bedre, end dem vi voksne tilbyder, som bevægelses- og afspændingspædagog Lotte Salling udtrykker det.

Bevægelse, socialt samvær, leg og humor er helt uundværlige faktorer, hvis børn skal have et så stærkt sprog som muligt. Børnene træner automatisk og spontant både sproget og motorikken i deres leg. Og når vi så ved, hjernen så kræver hjernen gentagelser for at noget bliver lagret i hukommelsen, er det klart, at tilrettelæggelsen af sprogpædagogikken skal være sanselig, sjov og skabe gentagelser – samtidig med at barnet skal være den aktive.

Således er det ofte aktiviteter, der hører hjemme i læreplansområderne krop og bevægelse og kulturelle udtryksformer og værdier, der motiverer til at udvikle begreber og forståelse af dem. Og de indfaldsvinkler på aktiviteterne er endnu vigtigere at have fornemmelse for, hvis vi skal bakke drengenes sprogindlæring op. Men det er i det hele taget vigtigt, at vi som personale kan kæde sprogindlæringen sammen med alle læreplansområderne, således at læringen omkring sproget gøres levende.

For sprog er noget der tilegnes hele tiden. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne er parat til fange lige netop det, som barnet formulerer – både verbalt og nonverbalt – og understøtter det i sin udvikling. At vi kan møde barnet, hvor det er … som man siger. Her er nogle måder at gøre det på:

Fortællinger

Som mange andre har vi også brugt sprogvurderingsmaterialet til at vurdere børnene. Vi opdagede, at vores børn var udfordret især med det at kunne lave en fortælling ud fra et billede. Men grundlæggende ville børnene jo gerne fortælle, så det handlede om at skabe rum til, at børnene lavede fortællinger og gøre fortællingerne ”synlige” for forældrene, så de også kunne støtte op. Der jo lidt flere monstre og Spiderman i drengenes fortællinger, og de er optaget af andre ting end pigerne. Og her er det vigtigt, at man anerkender drengens behov for det dramatiske og fremmer deres fortællinger, enten ved støtte deres fortællinger ved at gentage dem i udvidet form eller få udvidet deres fortællinger med åbne spørgsmål,

Åbne spørgsmål

Der er stor forskel på at spørge lukket: ”Er du færdig?” eller åbent: ”Hvordan går det?”. Åbne spørgsmål fremmer sprogligindlæringen og bruges for lidt. Åbne spørgsmål fremmer dialog og giver barnet mulighed for at svare. Hvis pædagogen så er dygtig i sin ”reponse” til at bringe nye elementer ind i dialogen, sikres at dialog-kompetencen udvikles hos barnet, og især fordi barnet naturligt lært teknikker som ”turtagning” i sproget, lytning med fokus på det indhold som gør, at man kan udvikle samtalerne til lidt længere sætninger (gennemsnitslængde i en dialog er 4 sætninger).

Visuel understøttelse og sjove sproglege

Sprogvurderingerne viste også, at vores børn var udfordret på sammensatte ord, f. eks malebog. (der skal man tage male væk og hvad har men så tilbage?) En af pædagogerne fandt ud af at lave en masse billeder og laminere dem sammen med børnene. F.eks. billeder af ”at male” og ”en bog”, ”sand” og ”kasse”. Så hængte hun billederne op. Efter lidt vejledning syntes børnene, det var sjovt og begyndte selv at danne ordene.

Fysisk læring

Trædesten i forskellige farver på legepladsen er ideel til at bevæge sig i sproget. Det er sjovt, når den voksne med et sprogligt perspektiv styrer legen i samarbejde med børnene: vi skal stå på de røde sten, vi skal være to på de store sten osv. Herefter styrer børnene legen.

Kamplege med regler er en anden måde at kombinere bevægelse og sprogindlæring på en måde, som appellerer til mange drenge. Det er vigtigt for børnene, at de får lov til at slås, konkurrere og lave kraftprøver. I den slags leg udforsker de hinandens grænser og kompetencer, derudover er det med til, at styrke barnets identitet og selvfølelse. Kamplege giver mulighed for at få viden og forståelse for egne grænser, både fysiske og psykisk, kunsten at kunne samarbejde, respektere hinanden, udtrykke sig verbalt og nonverbalt og indgå i gode sociale relationer med sine kammerater.

Læsning og bøger.

Det er et stort problem, når børn mangler ord. Børn der har et for lille ordforråd – set i forhold til deres alder og ressourcer – har sværere ved og bruger længere tid på at tilegne sig nye ord end de børn, der allerede har et stort ordforråd. Noget vi skal være opmærksomme på i forhold til alle børn, men ikke mindst drengene.

Nattergalen har sit eget børnebibliotek, læsning er noget huset prioriterer. Der findes en række metoder til at hjælpe børnene med at udvikle deres sprog. Vi vil være så ubeskedne at nævne vores eget projekt omkring historiefortælling, bøger og mindre børn og senere parallelle udviklinger som dialogisk læsning og LæseLeg.

Især er dialogisk læsning populært mange steder. Grundlæggende handler dialogisk læsning om at læse en bog for en gruppe på højst fem børn. Bogen læses tre gange – helst inden for en uge. Men bogen læses forskelligt hver gang:

Første gennemlæsning foregår om muligt uden afbrydelser. Bagefter taler den voksne og børnene om bogen.

Anden gennemlæsning inviterer til afbrydelser og samtale. Den voksne stiller spørgsmål, og man ”smager” på de gode ord og taler om dem.

Tredje læsning af bogen inddrager børnene endnu mere, de genfortæller, uddeler stjerner og taler om, hvad de er blevet klogere på ved at læse bogen.

 De tre læsninger af bogen afsluttes med en eller flere kreative aktiviteter i den efterfølgende uge. Her får børnene – ved at bruge deres hænder og deres fantasi – bogens handling og ord endnu mere ind under huden. Ved at tegne, dramatisere eller lege et tema eller ord fra bogen øger man effekten af den dialogiske læsning.

LæseLæseLeg er et pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning. Gennem den dialogiske læsning og leg øges børnenes ordforråd, og deres kommunikative kompetencer styrkes. Samtidig får børnene appetit på ord og bøger, og de bliver bedre til at udtrykke sig med deres egne ord. På den måde øger LæseLeg børnenes trivsel og deres evne til at indgå i fællesskabet.

Viden fra iPad, IT med mere

Hvad der optager drengene kan nogen gange virke fjernt og uforståeligt. Men en iPad kan bruges til at søge efter viden om det, som drengene er optaget af, men som den voksne måske ikke lige er opmærksom på. iPad ’en kan fungere som et vindue, vi kan kigge gennem og se, hvad der optager barnet. Det kræver kun, vi giver os selv og barnet plads til det.

iPad ‘en kan også bruges til apps med et godt sprogligt indhold. Der er efterhånden kommet mange spændende spil, historier, film, opgaver og maget andet, som kan bruges til at stimulere barnets sprogudvikling. iPad designere er ved at udvikle apps, der appellerer til fagfolk og forældre til småbørn, som søger at give deres børn et underholdende stykke legetøj, der giver dem en mulighed for at styrke læringen i en af de vigtigste perioder i deres udvikling.

iPad ‘en kan være et springbræt til at give barnet mulighed for at komme godt med. Den iboende dele-evne i iPad gør det nemt at ‘vise’ det lille barn ting og at lade det forholde sig til dem: sprogligt, handlemæssigt. For eksempel, vise billeder eller lyde af dyr, sætte-sammen, spil at spille, fritegning.

Småbørn lærer gennem gentagelse, farve genkendelse og interaktion. iPad’s interaktive design styrker hvert af disse aspekter af læring. iPad er umiddelbart lydhøre og tålmodig enheder, og deres store touch-skærme er let for småbørn at bruge som de udvikler deres finmotorik.

Vuggestuebørnene

Om sprogarbejdet med de helt små børn se Læringsguide 4: Hvordan kan der arbejdes med vuggestuebørnenes sprog?

Af Jens E Jørgensen og Henrik Haubro

                                                                Børnehuset Nattergalen – LÆRINGSGUIDE

Projekt støttet af BUPL: Hvordan ser dagtilbuddet ud i et drengeperspektiv?

 Indretning i et drengeperspektiv

                      – plads til fysisk udfoldelse

Af Jens Evald Jørgensen (leder) og Pernille Dyvekær Steensborg (souschef) Børnehuset Nattergalen Brøndby Strand.

På besøg i Idrætsbørnehaven i Køge

Vi har været på besøg i Idrætsbørnehaven i Køge. Her er de indrettet sådan, at de i direkte forbindelse med institutionens almindelige rum, har en stor sportshal, som de bruger hver dag. I hallen har de utallige tilbud, hoppeborg, fodboldbane og en masse forskellige moduler til diverse motorikbaner.

Ved vores besøg, havde Idrætsbørnehaven arrangeret et narrativt Star Wars temaforløb. Med udgangspunkt i visuelle illustrationer og sange blev vi sprogligt guidet gennem en række baner hvor bevægelse var i fokus. Børnene blev konkret instrueret i den aktuelle bane og børnene fulgte hurtigt med. Vi fik i den grad pulsen op og efter en masse kropslig leg, var der flere der havde brug for at slappe af (også børneneJ). Derfor var også rart at komme ind på en stue, hvor man kunne lave puslespil – og få pulsen ned.

Vores børn fandt hurtigt ud af at bruge de mange muligheder. De mestrede at indgå med en masse vildt fremmede børn,, og sidst men ikke mindst: dagen var konfliktfri – dog fik nogle et par skrammer, pga. de fysiske udfoldelser.

En af vores drenge udtalte da også at det bare havde været den bedste tur han nogensinde havde været med på.

Vuggestuen

I Nattergalens vuggestueteam har man sat ekstra fokus på deres pædagogik og herunder indretning. Målet har været at få indretningen til at afspejle pædagogikken, – som skal være tilpasset vuggestuebørnenes behov.

Vuggestuebørn lærer primært via kroppen og vi ønskede derfor at skabe mere plads til bevægelse og kropslig læring. Vi har set på hvordan vi allerbedst udnytter de fysiske rammer vi har og haft fokus på at læringsmiljøet skal være æstetisk og indbydende med mange muligheder og plads til selvstændig udforskning.

Indretning, drenge og voksenrollen

Børn og unges blad: ”Forskning” fra december 2011, har en række artikler om emnet. I en af artiklerne: ”Pædagogerne  bør satse på mere tumle” beskrives blandt andet:

   …” at den væsentligste faktor for børns bevægelse er hvordan de voksne forvalter rummene.” (Marie Gammelby)

Og artiklen fortsætter med at se på drengepersektivet:

”Der er en tendens til, at det i højere grad er drenge, der bliver begrænset i at udfolde sig, fordi deres aktiviteter i pædagogernes øjne i mange tilfælde er mindre legitime end pigernes. Det er

ikke en fordel at være meget fysisk udfoldende, for så vil ens aktiviteter oftere blive sanktioneret som illegitime og irettesat, og så kan man let føle sig forkert” (Marie Gammelby) 

I samme blad Udtaler Professor Thomas Moser (Går der sport i børnehaven?):

” Jeg efterlyser ikke flere sportspædagoger, jeg savner pædagoger, der har blik for hvert enkelt barns kropslighed.

Han siger også at: ” børn altid er kropslige, også selv om kroppen ikke nødvendigvis er i centrum for deres handlinger”.

Læs mere om hele artiklen her

Tigertræning

I børnehuset valgte vi at invitere Idrætspædagog Lise Steffensen, til i første omgang, at introducere personalet i Tigertræning (kampleg) til en personaleaften. Herefter kom Lise Steffensen til et familiehus arrangement, hvor hun viste både børn og forældre hvordan man kan lege sjove kamplege, med fokus på etik, egne grænser, rammer og klare aftaler. Lise Steffensen har egen hjemmeside: se her:  

De fysiske rammer betyder utrolig meget for børnenes trivsel men ikke alt, – vi kan have masser af gode faciliteter, men voksenrollen og tilgangen er afgørende for at missionen lykkes. 

Det overordnede formål med DUR er at styrke Roskildes drenge og unge mænds muligheder og forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse – gennem udviklingen af en helhedsindsats funderet i et bredt samarbejde mellem aktører fra uddannelsessektoren, myndigheder, erhvervsliv og relevante organisationer.

I kan læse mere om projektet her.

Det interessante er at en række parter på tværs af  Roskilde kommunen er sammen omkring, at udvikle  metoder således at drenge skal klare sig bedre i undervisningsforløbet, der  er kvantitative mål , som bliver interesante at følge, man kan jo sige at de starter hvor vi slipper, men er fundret meget bredere , så held og lykke med deres projekt

Jens Evald Jørgensen

Det spørgsmål stiller den Norske forsker Liv Gjems, pædagogerne skal øve sig i at stille åbne  spørgsmål, hvor det er børnene der reflektere, det kræver en vis tålmodighed, af pædagogerne at følge børnenes verden og samtidig få en  indsigt i børnene forståelses ramme,

Jeg bliver ofte mødt af, at især drengene er inde i fantasi verden hvor de leger Spiderman eller politi der kan slå alle ihjel, de hypoteser som drengene ofte stiller op i deres leg, kan faktisk ved en god dialog laves om til en rigtig god situation, der udfordrer og udvikler drengenes sprogforståelse, men samtidig også fanger dem der hvor de er motiveret, omvendt er det også der hor drengene ikke bliver anerkendt.(de se for meget fjernsyn osv)

Mette Steiner  var drama pædagog i Nattergalen og idet gamle pædagogiske sprogcenter  Hc. Andersen, viste overfor personalet at man både kunne skabe rammer omkring dialogen og samtidig udvikle et dukketeater, hendes metode var enkel,  hun lod børnene selv vælge en dukke, begyndte så at spørge ind til karakteren af dukken, hvordan var dukken, hvis den var sød, var den så sød hele tiden, nej hun var sur ind imellem, hvornår  en hun  sur? samtidig blev der er også spurgt ind til historien, hvilket tidspunkt på dagen var det,  hvis det var om morgenen, var de stået op eller spiste de morgenmad, osv. hele tiden prøvede hun at skabe den sammenhæng i historien som til sidst mundede ud i et dukkespil, skabt på baggrund af rammen og børnenes input.

Et bevidst arbejde med børnenes indre billeder

[i]Børneinstitutionen Dronning Louises asyl har lavet fire gode råd til at holde spontane samtaler i gang

1. Udvælg en lille gruppe børn til at deltage i en aktivitet, og lad børnene være med til at definere aktiviteten. Når børnene mærker at de er medbestemmende bliver deres kommunikation med hinanden og med de voksne mere aktiv.

2. Spørg om noget andet end det I kender svaret på. Prøv at variere jeres spørgsmål, så I får spurgt til hvad barnet tænker, mener, tror, forestiller sig og føler.

3. Giv barnet tid til at tænke sig om når I har spurgt om noget, frem for straks at spørge om noget nyt. Gode spørgsmål kan give anledning til tænkepauser og gode svar.

4. Arbejd sammen. Lad en anden observere din samtale med en mindre gruppe børn, så I bagefter sammen kan lære af situationen.

[ii]Dialogiske læringsrum med plads til hjerne og hjerte

Når man sider og søger på nettet falder man over noget, umiddelbart  virkede overskriften spændende i et børneperspektiv, det viste sig at  det beskrev forhold på bachelor i kommunikation på Ruc

De skrev videre i deres tekst

Det hele menneske og et sociokulturelt perspektiv Vores læringssyn er især inspireret af Olga Dysthes1forståelse af et sociokulturelt læringsperspektiv (f.eks. Dysthe 1997, 2003), der sætter dialog i centrum for læringsprocesser og Knud Illeris’2 Udviklede Læringsteori (Illeris 2006, 2007).

Med afsæt i en sociokulturel forståelse af læring og Illeris’ læringsteori har vi et konstruktivistisk syn på læring forstået på den måde, at vi både ser den studerende som konstruktør af egen læring og samtidig ser læring som en proces, der konstrueres gennem socialinteraktion i konkrete kontekster3. Dette kobles til en forståelse af de studerende som hele mennesker og ikke bare intellekter, der skal udvikles. Det betyder, at vi som undervisere skal tænke det kognitive, det følelsesmæssige, det sociale og det kropslige aspekt medi undervisningen.

Vi kan omskrive det lidt til vores pædagogiske hverdag, de fleste institutioner har en det i deres målsætninger at vi har et aktivt læringssyn, men ofte får vi organiseret os så det bliver passivt.

Især når man arbejder med tosprogede børn, er der en fare får at møder børnene og især drengene i en såkaldt undervisningstone  jvf ( Charlotte Paludan), i stedet for en reel dialog så man på kroppen mærker at man er en der bliver lyttet til og har noget at byde ind til i fællesskabet..

Hun er meget barsk i sin tilgang idet hun beskriver at få at opnå en god dialog med pædagogerne skal have en respektabel krop, dvs »Den respektable krop er en krop, som er beskæftiget i et roligt tempo med et afdæmpet lydniveau.

Motivation

[iii]Eva Gulløv har i sine observationer også arbejdet med et andet pædagogisk problematik som faktisk er meget centralt nemlig udviklingen af motivation, hun beskriver at der ofte tages udgangspunkt på børnenes umiddelbare motivation. Problemet er, at det ofte kræver forudsætninger at synes, at noget er sjovt. Er man ikke vant til at få læst højt, kan man have svært ved at sidde stille og koncentrere sig, også er det ganske enkelt ikke spændende særligt længe. På den måde forbedrer man evnen til koncentration hos de børn, som allerede mestrer færdigheden,at lære at koncentrere sig, bliver bedt om at gå, hvisde ikke kan sidde stille.

Hendes pointe er at man sagtens kan lave inkluderende pædagogik uden at tage udgangspunkt i børnenes umiddelbare motivation, men lave små grupper hvor de fælles forudsætninger udvikles hun bruger eksempelvis omkring puslespil, hvor samler en gruppe børn der skal lære at  lægge puslespil, som har de sammen forudsætninger, at de skal lære det.

Hvis så skal give drengene bedre livschancer skal vi have  dem med den gode dialog, der skaber indre billeder i forhold til det der drengene har deres interesser, herigennem udvikles sprogforståelsen, men man skal også skabe motivation for det der ligger ud over drengens umiddelbare motivation.

Pædagogerne skal vi være bevidste om bruge åbne spørgsmål, der inviterer til den gode dialog, vi skal vide at drengene støjer mere og der for skal arbejde med at de bliver rummet i de gode dialoger med pædagogerne, men samtidig skal vi dyrke flere arenaer hvor den gode dialog er.

I hele denne proces er det et vigtig pointe det tager tid for drengenes at formulere sig hvilket hænger sammen med hjernebjælkens udvikling, derfor skal organisationen af arbejdet imellem også tage udgangspunkt at der nogle børn der har brug for ekstra tid og rummelig til at formulere sig i denne dialog