Fra læreplan til handleplan

Læreplan

En Pædagogisk læreplan er den overordnede beskrivelse af de 6 udviklingsområder, som Social- og Integrationsministeriet har vedtaget i serviceloven og udtrykt i bekendtgørelsen om temaer og mål i pædagogiske læreplaner. Læreplanen kan/skal skrives ind i virksomhedsplanen.

Området er ved regeringsændringen lagt over under det nye ministerium for familie og forbrugeranliggende.

Handleplan

En handleplan er en mere specifik beskrivelse af hvert enkelt punkt fra læreplanen.

Handleplanen har således et operativt sigte, idet den synliggør, hvad man konkret gør for at opfylde læreplanen.

Læringsguide

En læringsguide er en inspiration til, hvordan man kan føre handleplanen ud til konkret handling i den enkelte aktivitet.

Handleplan i H.C. Andersen

Vi har i de sidste 5 år arbejdet målrettet med handleplaner som styringsinstrument, der danner rammen for de sproglige aktiviteter, vi sætter i værk sammen med de 30 børn vi har tilknyttet Sprogcenter H.C. Andersen i 10 uger.

Handleplanskataloget, er en række handleplaner, som bruges til at beskrive, hvad personalet vil i den enkelte aktivitet, samt sikre, at der igennem forløbet er en rødt tråd i aktiviteterne.

Handleplanerne er traditionelt bygget op med mål, metoder, midler og evalueringen.

Mål og delmål

I læreplanerne har vi bl.a. sproglige mål, som vi ville arbejde efter.

F.eks. kan et mål være at fokusere på, at der skabes læring omkring nærmiljøet.

I handleplanerne formuleres målet mere specifikt, f.eks. på tur til stranden skabes der læring omkring farver, former og konsistens.

I læringsguiderne formuleres målet helt konkret i forhold til handleplanernes mål. F.eks. at det, som børnene ser og oplever undervejs på turen anvendes som materiale til at snakke om farver, former og konsistens, f.eks. en regnorm.

Metoder og Midler

Handleplanen indeholder en aktivitetsbeskrivelse, der indbefatter tre metoder: forforståelse, aktivitet og efterbearbejdning.

Aktivitetsbeskrivelsen deles op i disse tre metoder for at skabe gentagelser af centrale begreber.

Forforståelse anvendes for at skabe overensstemmelse mellem den voksnes og barnets billede af, hvad der nu skal ske. Samtidig giver det den voksne mulighed for at ”se” barnets forestillingsbilleder.

Aktiviteten giver barnet mulighed for at sanse det sted, vi er henne. Når barnet sanser, hvor vi er henne, skabes der grobund for ny læring og herigennem afsæt for sproglig udvikling,

Efterbearbejdningen består i, at den voksne følger op på, om barnet har opnået den sproglige læring og evt. kan bruge den som afsæt til ny aktivitet.

Midler indgår som en naturlig del af aktivitetsbeskrivelsen. Hvis børnene skal male, så skal de bl.a. bruge maling, pensler og papir.

Dokumentation

Vi har besluttet at der i handleplanen skal vær et afsnit om dokumentation.

Det har ofte før været sammen med evalueringen, men dokumentationen kan vise aktiviteter, der ikke er nævnt under de planlagte mål, men som opstod i situationen.

Dokumentation bruges desuden overfor forældrene, så de bedre kan se og følge med i hvordan deres barns hverdag er i institutionen.

Sidst men ikke mindst kan dokumentationen anvendes i forhold til det forvaltningsmæssige niveau.

Der er mange forskellige metoder, hvorved man kan dokumentere de aktiviteter der udføres, samt den læring der sker.

Eksempelvis at børnene til samling bliver i stand til at fortælle om deres tur og undersøgelse af ormen eller at børnene viser billeder fra turen til deres forældre og fortæller om turen.

Evaluering

Evaluering kan bl.a. være en aktivitet, som børnene selv arrangerer. Den voksne kan gennem denne aktivitet evaluere den sproglige læring børnene har opnået ved f.eks. at høre efter om børnene bruger nye ord og begreber

Til evaluering kan man således også bruge f.eks. digitalfoto, børneinterview eller matrix model (et afkrydsningsskema).

Hvordan så komme fra læreplanen til handleplanen?

Socialministeriets lærerplaner tager udgangspunkt i minimum seks områder.

Det er vores erfaring, at man får det bedste resultat ud af en handleplan, når man fokusere på et til to af disse områder.

Vi har valgt at arbejde videre med handleplanerne fra vejledningen, ved først og fremmest at sige, at Pædagogisk sprogcenter H.C. Andersen mest har fokus på Sproget og de kulturelle udtryksformer.

Nedenstående viser, at man sagtens kan få alle områderne ind under en tur i nærmiljøet, ligesom billedserien fra turen viser forskellige aspekter, man kan vægte i læringen.

Eksempler

Når barnet leger med kammeraterne ved søen, fanger haletudser, opbygger god lege er det den sociale kompetence barnet udvikler.

Når barnet opdager, at de små dyr i søen hedder haletudser, beskriver og fabulerer over dagens hændelser og næste dag spørger den voksne, om det må komme med ned til søen igen, så har barnet udviklet sin sproglige formåen.

Når barnet hopper fra træstub til træstub udvikles de motoriske evner

Når barnet synger ”Har du aldrig set per syvspring danse” eller har taget skitse blokken med på tur skabes der læring omkring kulturelle udtryksformer og værdier.

Når barnet kan klare sig i sit nærmiljø, har det udviklet sin personlige kompetence, idet barnet selv kan finde nye områder at lege i og selv kan finde hjem.

Det er vores erfaring, at det ikke giver mening at krydse alle matrix felterne af, for der er meget, som pædagogen skal forholde sig til, og derfor risikeres det, at alt smeltes sammen. Når alt smelter sammen er det yderst vanskeligt at se, hvor læringen finder sted.

Det er derfor vores råd at fokusere på et til to af de 6 områder fra læreplanen ad gangen, for at gøre det muligt at omsætte læreplanen til en realistisk handleplan

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.

 

Skriv en kommentar