Den sociale dimension i pædagogikken - med lyst og humor.
v/ Chresten Sloth Christensen, Børne- og kulturdirektør, Skagen. Fører Dannelseskaravanen.dk

At lege
Mennesket er kun fuldt ud menneske når det leger og det leger kun når det er fuldt ud menneske.

I skolen (børnehaven) skal man træde varsomt thi der bliver mennesker til.
Tab aldring kampe i dette.

Hvorfor er vi her?
Med henvisning til bibelen siger biskop Jan Lindhartdt:

”Mennesket er sat på jorden for at være sammen med hinanden!”

Med henvisning til videnskaben siger Tor Nørretranders:

”Vi er her for at fise!”

Mål:
Anskuelsen at hvorfor vi er her og hvad vi vil bruge livet til. Om at finde retning.

Alice til Filurkatten: ”De kunne vel ikke sige mig, hvilken vej jeg skal gå herfra?”
”Det beror i nogen grad på, hvor du skal hen,” Svarede katten.
” Jeg er temmelig ligeglad med hvor - ” sagde hun
”så spiller det heller ingen rolle, hvilken vej du går,” sagde katten.
”Bare jeg kommer et eller andet sted hen, ” tilføjede Alice som forklaring.
”Oh, det kommer du ganske givet,” sagde katten, ” hvis du går langt nok”.
(Lewis: Alice i Eventyrland).

Det er godt at have et mål – selv om målet ikke er særligt tydeligt.
Det er selve ekspeditionen er det spændende. Men man bør gøre sig målet nogenlunde klart.
Hvor vil vi hen. ”At tage næste generation i hånden og tage vejen med dem … mod ”nord på”.

At være god.
Jeg har altid prøvet at være god.

Det er meget krævende.

Men ved daglig øvelse er jeg nu nået op på en time

Hvis jeg ikke bliver forstyrret

Jeg sidder helt alene

Med uret foran mig

Breder armene ud gang på gang.

Der er ikke spor i vejen

Jeg er egentlig bedst

Når jeg er helt alene

(Benny Andersen. Den indre Bowlerhat 1964).

Den sociale dimension.
Den sociale dimension er ikke et tillæg til pædagogik, men grundlaget.

”At være sammen med børnene på lige vilkår”.

Tillid.
Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej”.

Skal barnet altid have ret, må vi aldrig sige nej eller være sure?
Jo…, Vi skal være os selv – Barnet skal ikke gætte sig til hvem vi er i dag.

Etik.
Etik er ikke et tillæg til vor viden, men grundlaget.

Kultur.
Kultur er ikke tillæg til vores samfund, men grundlaget.

Gåsens visdom.
Mennesker, der har et fælles mål og en almen fællesfølelse, kan nå hurtigere og lettere frem, fordi de ”rejser” på hinandens drift.

Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi følges med dem, der skal samme vej som os.

Mennesker og gæs, der skal samme lange vej, gør klogt i at skiftes til at tage de tunge opgaver.

Hvad gør vi for at anspore dem, der leder os på vej?`

Hvis vi havde gåsens visdom ville vi støtte hinanden og følge ham, der søger sandheden i stedet for ham, der har fundet den.

Kulturel fællesskab.
Det sociale er ikke et tillæg til pædagogikken med grundlaget.

Vejarbejderne for Frederikshavn havde fået til opgave at lave de hvide striber på vejen til Skagen.
De lagde hårdt ud med at male 6 km. stribe den første dag. (Sådanne nogle blærerøve – Skagens akkord var på 3 km. stribe pr. dag).
Den anden dag fik de malet 4 km. stribe.
Den tredje dag fik de malet 2 km. stribe.

Det undrede folkene fra Skagen at de nåede mindre og mindre og nu låg under deres akkord …..
Til dette svarede folkene fra Frederikshavn – at der var blevet så forbandet langt tilbage til spanden!

Dannelse og værdigrundlag.
Dannelse er derfor ikke et tillæg til uddannelse, men grundlaget.

Idiot (Græsk) betyder ”Den der ikke gider at deltage” – Den der er privat.

Børnene skal være med til at bestemme i den takt deres alder passer til det og på den måde tilegne sig det som man skal bruge for at lære medbestemmelse

Der er 3 hovederhverv:

Landbrug	Fysiske føde
Fiskeri	Fysiske føde
Pædagogi	Psykiske/åndelige føde

Værdigrundlaget skal være rimeligt klart og der er 2 ting som man kan give sit barn med i bagagen:

Rødder og vinger.

Wolfgang Klafki
Dannelsens nøglebegreber:

Selvbestemmelse
Medbestemmelse
Solidaritet

”Dette er for mig blevet det smukkeste og tristeste landskab i verden…. Læg nøje mærke til det, så du kan være sikker på, at du kan kende det igen, hvis du engang skulle drage gennem ørkenen for at dvæle lidt under stjernen”

Det skal være/gøres klart hvad vi vil og analyser om vi så også gør det.
Der skal være overensstemmelse mellem vores værdigrundlag og det vi gør.

Det er let at skifte mening
Svært at skifte holdning
Men det sværeste er at skifte adfærd.

Dannelsesperspektivet.

Dannelse baseret på værdiger defineres af mig som et perspektiv, en retning, på livet og den pædagogik, der skal understøtte ”det gode liv”. Det gode liv udspilles altid i en kultur, der på forhånd er givet, men som (forhåbentlig) kan påvirkes.

Så:

Værdi(er)	Dannelsesperspektiv	Kulturtræk

Venskab.

Lærer børnene at være gode værter – at dette kræver at ”vores venner” har det godt når de er hos os.

Handler om at børnene; for at kunne give udtryk skal have indtryk – og forhåbentlig sætte sit aftryk.

Indtryk – udtryk – aftryk

Opfordring til at få en venskabsbørnehave fra den anden ende at kommunen.
Give børnene et bedre liv - ved at lære dem at være venner/værter.

I Skagen har de venskabsklasser hvor 4 A er venskabsklasse med 7 B.
Børnene fra 4A har lavet konfirmationsgaver (små huse) til 7 B.

I Skagen bruger de flaget som symbol på den pædagogik de bruger.
Flaget symboliserer venskab.

Venskab er meget tæt på at være livets mening.

•  At kende sig selv er på samme tid en livslang proces vekslende mellem aktiv indgriben i verden og refleksion – og forudsætningen for aktiv tilegnelse af værdiger, viden og oplevelser;
•  At kende sig selv indebærer kundskab om natur, mennesker, kultur, sprog og samfund dér, hvor man har rod, og hvorfra hans verden går;
•  At kende sig selv – og derfor respektere sin næste – forudsætter, at man møder ham dér, hvor han har rod, og hvorfra hans verden går,
•  At kende sin næstes rod og verden betyder kundskab om naturen, menneskene, kulturen, sproget og samfundet dér, hvor han lever. Helst formidlet af ham selv, hans venner og naboer gennem praktisk arbejde, musik-kreativ virksomhed, kulturelle udfoldelser og kundskabsformidling;
•  At kende sig selv, sin næste og hinandens verdener indebærer værtskaber og venskaber samt tilbagevenden til hinanden og hinandens verdener som voksne og som gamle. Derfor medinddrages voksne og ældre borgere i arbejdet allerede i pilotprojekterne.

Venskabet som en del central værdi i livet. I venskabet viser vi hinanden respekt og indlevelse, ikke af kærlighed, men af sympati, interesse og anerkendelse og for at finde det fællesskab, der er tæt og overskueligt nok til at udmønte og sætte værdier. Venskabet er det sted, hvor lidenskaben bliver etisk og forbilledlig, og hvor enigheden – i og med den gensidige forpligtethed, der her råder – løfter det ellers subjektive synspunkt op til en vis objektivitet. Venskabet er tæt på at være selve meningen med livet, men er snarere et middel hertil: nemlig det sted, hvor individet hentet den orientering og værdiger og mål (dyden), der giver livet retning og mening.

Dette referat er ”renset for” reklamer for Skagen samt holdninger til personer bosat i Frederikshavn og Hirtshals…….