Projektets læringsbegreb

Begrebet læring har gennem tiderne givet anledning til mange diskussioner mellem fagfolk. Det enkle spørgsmål: hvordan lærer børn? er ikke helt så let at besvare. Fordi det faktisk er en temmelig kompliceret proces med mange faktorer og aspekter involveret. Og mange holdninger fra de voksnes side til, hvad børn skal lære.

Vi skal ikke i projektet gå meget ind i disse diskussioner, men kun kort beskrive et læringsbegreb, som vi mener, der kan arbejdes praktisk med.

læringsbegreber med børn læringI dette projekt, som er meget praksis-orienteret, har vi valgt at definere læring som en aktiv tilegnelse og mestring af begreber, sprog og færdigheder, forståelse og refleksion. Det betyder, at det er barnet selv, der lærer – i samspillet med sine omgivelser.

Pædagogisk handler det derfor om at skabe de bedste rammer og muligheder for denne aktive læreproces. Og projektet vil forsøge at give nogle bud på, hvordan dette kan gøres i forhold til små børn – med de grundvilkår og begrænsninger, der er i den måde, vi har indrettet os på i det danske samfund.

Derfor vil projektet naturligvis i sine læringsguider også i en vis udstrækning sige noget om, hvad vi mener, det er vigtigt for børn at få mulighed for at lære.

Hovedprincipperne

har vi formuleret i en række udsagn, som tilsammen udgør kendetegnende for et håndterbart læringsbegreb:

  • Vi lærer ved at udfordre og blive udfordret i vort samspil med omverdenen.
  • Vi lærer ved at få muligheder for at bruge noget kendt i nye sammenhænge.
  • Vi lærer ved at fabulere og reflektere for os selv og sammen med andre.
  • Vi lærer ved at få muligheder for at øve og afprøve.
  • Vi lærer af det, der lykkes for os.
  • Vi lærer gennem relationer med andre.
  • Vi lærer ved at få mulighed for at bruge og udvikle alle vore sanser.

Nogle centrale overvejelser for læring

Helt basalt for enhver læreproces er vore følelser, motivation og sansning/opfattelse i forhold til det, vi står overfor i en given situation. Alle stimuli bliver tragtet gennem dette 3-filter. De informationer/indtryk, der trænger gennem vort 3-filter, samler vi i forestillingsbilleder baseret på vore erfaringer. Vi danner så at sige “et billede” ud fra de erfaringer og begreber, vi har fra tidligere – og som falder i hak med de aktuelle informationer, dvs. giver mening eller helhed. Forestillingsbillederne er så at sige et puslespil, hvor vi hurtigt skal have brikkerne til at passe sammen.

Det samlede puslespil-billede er nemlig grundlaget for at handle – at agere/reagere – på det indtryk, vi har fået. Hvad enten det er fysisk, sprogligt eller på anden måde. Af og til vil denne handlen bestå i, at vi tænker eller reflekterer over forestillingsbilledet. Vi vurderer: hvordan vi kan håndtere, bruge og ordne det på en for os relevant måde, f.eks. med logik.

Ud fra denne refleksion kan vi så vælge kendte eller nye måder at handle på, som enten konsoliderer det kendte handlerum eller udvikler nye strategier, så vi kan overskride vort handlerepertoire. Hvorefter vi kan skride til handling – og læreprocessen fortsætte: alle de kendte forestillingsbilleder og begreber fragmenteres og sættes sammen på ny.

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
mar 10, 2012 | Kategori: Projektets læringsbegreb | Kommentarer: 0 | Tags: , , , ,

 

Skriv en kommentar