Denne her læringsguide er egentlig kommet med fordi den
er rimelig banal, praksisen er jo ofte at der tegnes og hænges
billeder op fra ture, vi har alligevel valgt at tage det med fordi
at der her ofte for børnene er et andet fokus på
der er sket på en tur end det som pædagogerne har
haft som deres fokus.
Børnenes finurlige måde at opfatte verden på
og skabe indre billeder på, er jo ofte ”spøjs”
og uden for den verden som børnene kender. På ture
får man ofte løbende nogle spørgsmål
hvor børnene prøver at få styr på verden
i forhold til de erfaringer de har samtidig er ture påvirket
at omverdenen og det der sker nu og her og derfor kan eksempelvis
en mand med blindestok blive det mest centrale for barnet på
en tur, der ellers havde sat fokus på eksempelvis transportmidler.
Hvilke metoder kan bruges til at hente den sproglige fokusering
tilbage fra en tur til efter bearbejdning i institutionen?
Vi vil godt slå et slag for et stykke stift pap og papir,
en såkaldt skitseblok, Naja Pedersen leder fra Louisiana
Børnemuseum fortæller om hvordan børn vægter
noget forskelligt og hvordan det kommer til udtryk i deres tegninger
se
her dette kan man faktisk overføres til god metode
til at arbejde med børnenes indre billeddannelse.
Digitale foto er en meget objektiv måde at lave udstillinger
på, men det spøjse ved disse billeder, er at det
ofte er når børnene selv fortæller kammerater
og forældre om oplevelserne på turen at man oplever
børnenes glæde og fabulering over turene. At der
skabes et naturligt rum for dialog, dette gælder både
dialogen mellem pædagogen og barnet, dialog børnene
imellem samt dialog mellem barnet og deres forældre.
Ture der indgår i et emnearbejde, eller konkret kreativt
aktivitet, hvor der skal skabes læring omkring farver, eller
form og konsistens.
Hvis man eksempelvis skal lave bolsjer, kan man starte hjemme
med at lave bolsjer gå til købmanden og købe
bolsjer og til sidst besøge et bolsje kogeri, men man kan
også gå baglæns i processen, et indre billede
skabes bedst ved gå fra helheden og herefter fragmenterer
det, og det er i børnenes forestillingsbillede vi skaber
læringen.