Projektet gennemføres af:
Brøndby Kommune Pædagogisk Sprogcenter
H.C. Andersen
Tranumparken56
2660_Brøndby_St.
Projektleder:
Jens E. Jørgensen

Projektkonsulent:
Henrik Haubro
omkringom projektet
aktiviteteraktiviteter
læringsguiderlæringsguider
vidensbankvidensbank
linkslinks
dialogdialog
Du er her: læringsguider » hvordan kan der arbejdes med vuggestuebørnenes sprog
» Hvordan kan der arbejdes med vuggestuebørnenes sprog:Print indhold af Hvordan kan der arbejdes med vuggestuebørnenes sprog Sitemap

Det er gennem legen, at vuggestuebarnet udvikler forestillingsevnen. Det lille barn betragter i starten legetøjet som noget der har farver og siger lyde. Det forholder sig til at slå, sutte, kaste ol. Det ekspertimiterer med sin omverden ved at se, hvad der sker, når det f.eks. giver sutten til en voksen, rækker tunge og får respons på dette, de uendelige mange gange bolden bliver kastet for at man skal hente den.
I den tidlige alder bygger forestillingen sig på det som tingen er. Den mentale udvikling er endnu ikke udviklet til at rumme fantasi, idet fantasi kræver fleksible billeder i hjernen.
Barnet er altså i det små ved at opbygge en forståelse af verden. Ved 12 måneders alderen kan man iagttage de første forestillinger - barnet drikker f.eks. af en tom kop, og siger ah.
Man kan sige, at barnet allerede har opbygget et indre billede, som det nu er i stand til at fortælle mimisk.
Barnet lærer her gennem imitation af det der foregår i nær miljøet. Barnet begynder at sætte lyde på genstande "an an" på bilen, peger på lampen siger "lys, lys", og de voksne tolker lydene og gentager dem. Barnet vil her efterligne meget konkret - en tallerken spises der imaginært af, mens tallerkenen senere i barnets liv kan bruges som et rat i en bil.


Eksempel

Barnet har fået opbygget en erfaring i at drikke af en kop, både i forhold til bevægelse, indhold og lyd. Når barnet har det på plads, begynder barnet ofte spontant at gentage og undersøge flere muligheder omkring samme handling. Det kan være at vende koppen på hoved, banke med koppen i bordet osv.
Her er det vigtigt, at den voksne er opmærksom og understøtter barnet sprogligt og indlevende. Eksempelvis ved at sige, drikker du mælk, smager det godt, det er en flot grøn kop osv.

I vuggestuebarnets andet år udviklinger forestillingslegen sig mere og mere. Barnet kan nu lege med ting og genstande, hvor det bryder med genstandens normale funktion. Koppen kan blive til en hat. Barnet er bevidst om koppens oprindelinde funktion.
Ved aktivt at stimulere er det her, hvor man som personale kan være med til at opbygge barnets fantasi verden, men samtidig gøre det med dyb respekt for, at barnet også selv kan opbygge en fantasi verden.

 

En meget vigtig forudsætning for at den voksne skal kunne mestre at aflæse barnets indre billeddannelse, er at der i hverdagen bliver indlagt forudsigelighed samt mulighed for mange gentagelser. Den voksne kan aflæse barnets indre billeddannelse ved at barnet gentager en handling, lyd eller andet, som det har oplevet tidligere, men som det nu oplever i en ny situation.
Det vil sige at der arbejdes bevidst med at indlægge nogle kende ritualer for derefter at komme med ny inspiration. Det vil sige for eksempel at starte dagen med en kendt sang, meget gerne med fagter/lyde der giver barnet mulighed for at imitere den voksne for herefter i et stille og rolig tempo at lære dem en ny sang.

Se også læringsguide nr. 9 om dagplejens arbejde med at styrke børns indre billeddannelse.


» REFERENCER OG LINKS:
Du kan her downloade læringsguiden i word format
» eksempler/situationer:

 

» Send din historie:

Email til Webredaktøren

Tilføj Link - Danske Links