Hvordan arbejder man med drama
v. dramapædagog PD. Mette Steiner, Pædagogisk Sprogcenter
H.C.Andersen
Indholdsoversigt – 2 projektforløb
1. ”Rødhætte og Ulven”
Fra gammel kendt eventyr til dramaleg og eventyrspil
• Læringsguide: Ideer til igangsætning af drama
• Evaluering:
Interview med 5 institutioner
• Praksis
med eventyrdramaleg – 14 dage i institutionen Glentebo
Med
interview ved pædagog Jeanette Gronemann
-
Børnegruppens reaktioner/ udbytte
-
Den voksnes rolle/ udbytte
-
Interwiev med børnene i Glentebo
2. ”Troldeeventyret”
Fra børns eventyrdigtning til dramaleg og eventyrspil
• Læringsguide: Ideer til igangsætning af drama
• Dramaværktøjskassens indhold
• Hvad kan drama? Og hvad gør vi?
• Praksis med eventyrdramaleg af Hanne Lindeneg ”Svanen”
-
Børnene laver eventyrbog – børnenes reaktioner
og udbytte
Indledning:
Deltagere:
5 institutioner i Brøndby Kommune var involveret i udviklingsprojektet
der løb fra februar til april 2004.
De fem institutioner var: Brøndbygård, Ternebo, Stolpebo,
Glentebo og Uglebo.
Praktisk organisering:
Hvert forløb strakte sig over 3 uger. Institutionerne fik
hver 3 besøg af ”eventyrrejseguiden” dramapædagog,
Mette Steiner.
Opstartbesøgets formål var at skabe forforståelse
for projektet og aftale praktisk organisering.
Ved det opfølgende besøg en uge efter blev børnegruppen
og deres pædagoger involveret i et eventyrligt legeforløb.
Det afsluttende besøg efter 3 uger var med evaluering og
interview af børn og voksne. I perioden mellem 2. og 3.
besøg, organiserede institutionens pædagoger og børn
suverænt aktiviteterne omkring eventyret.
”Rødhætte og Ulven” - Projektforløb
1
Fra gammelkendt eventyr til dramaleg og eventyrspil
Læringsguide:
Forforståelse/voksne:
Intentioner med projektet diskuteres og institutionernes involvering
i forløbet afklares, herunder bl.a.
voksenroller og de fysiske rammer. Materiale om ”børns
indre forestillings billeder” samt materiale til
børnenes forforståelse udleveres.
Forforståelse/børn:
Mellem 1. og 2. besøg anvendtes det udleverede materiale
sammen med børnene:
Eventyres tekst i 2 sproglige sværhedsgrader.
Flonellograf med eventyret til visuel fortælling: voksen
til børn og børn til børn.
Materiale til ”blomsterværksted” idet børnene
lavede Rødhætte´s blomster.
Etablering af legemiljø:
Skov, huler og huse laves ved hjælp af 5 stk. nervøs
velour, der lægges over borde, skabe, barnevogne
o.s.v. Ideen er at hver rolleindehaver i eventyret har en base
at være i, lege i og handle udfra. Desuden
står tasker med enkelt symboludklædning og rekvisitter
klar i legemiljøet.
Opvarmning:
• Goddagsang og skattekiste hvorfra fortællekuffert
og båndoptager fremtrylles
• Interview til båndoptageren: Hvad har I lavet med
eventyret i sidste uge?
• Fortællerkuffert: med ”Rødhætte
og ulven” . Børnene fortæller, den voksne demonstrerer/viser
imedens.
• Rytmikleg: Alle børn leger alle roller i eventyret
på skift.
Rollespil:
5 børn spiller eventyret. 5 børn er tilskuere. Herefter
byttes. Afhængig af børnegruppens kompetence, er
den voksne mere, mindre eller slet ikke involveret.
• Den voksne legeigangsætter har i fortællerrollen
en legemicrofon, den fastholder og forstærker dialogen
og børnene imiterer hvad der bliver sagt
• Den voksne legeigangsætter påtager sig fortællerrollen,
der binder handlingsdelene sammen, børnene
klarer resten.
• Børnene styrer selv dialog og spilleovergange med
eller uden legemicrofon.
Efterbearbejdning - Afslutning:
• Fælles digtning af opsamlingssang på en enkel
melodi. (Skorstensfejeren f.eks).
• Opstartens båndene interview med børnene
afspilles.
Evaluering:
Såvel børn som deltagne voksne blev interviewet
– børnene med ”hv–spørgsmål”
afsluttende med
” Var noget dumt?” og ”Hvad var allermest sjovt?”.
De voksne fortalte deres indtryk. Dette knyttet til spørgsmål
udfra tankegangen af: Den indre
billeddannelse sker i børnenes fascinationspunkter i eventyret
og i rolleleges improvisationer/ændringer
udfra eventyrets handlingsgang. Eventyret set som moduler, børnene
kan flytte rundt med, inspireres af,
tilføje nyt til eller undlade dele af. Dvs. spørgsmål
grupperet om:
• Fascination af handling, følelser eller roller.
• Brud på handling, tilføjelser undladelser
og udskiftning.
• Desuden spørgsmål om institutionens inddragelse,
børnenes formidlerfunktion, den sociale effekt samt
det vanskelige spørgsmål – ”Hvad har
børnene lært af eventyrlegen?”.
Sammendrag af interview med 5 institutioner:
For det 1. var alle børn meget tændt på eventyret
og teaterlegen. Børnene var meget optaget af at holde
fast i det overordnede handlingsforløb i eventyret. Der
var ikke ret meget med at flytte rundt på eventyrets
moduler og digte helt nyt til. Det skete dog at ulven blev jagtet
og ikke ville slås ihjel, at Rødhætte ikke
ville spises men lave mad til sin mor og at et spøgelse
skød både ulven og jægeren.
”Igangsætter” børn sørgede ofte
for eventyres handlings kontinuitet og tillod ingen ”svinke
ærinder”.
Ideen – ”skal vi ikke lave en helt anden historie”
dukkede op, men de 14 dages mulighed for eventyraktivitet
blev oplevet som for lidt tid. Børnene var slet ikke kørt
trætte af selve eventyrets muligheder for at imitere og
identificere sig med: den gode, den onde, den stærke, den
svage, den gamle, og den unge!
Ændringerne – bruddene skete i rollebesætningen,
hvor mange der dukkede op i hvilke roller? Hvilken følelser
rollerne gennemlevedes med? Og hvem i børnegruppen der
ville/turde tage dem?. Følgende roller gjorde
entre i Rødhætte og ulven: Jægerdreng og ulveunge,
mange katte, tigre og tissemyrer, tante blå og
tyttebøvserne, trolde, spøgelse og ridder samt diverse
familiemedlemmer. Bedstemor blev udskiftet med
bedstefar. Rødhætte var en dreng. Jægeren blev
til egern med dolk og politimanden kom i ulverollen.
Men hvordan med ”ringe i vandet effekten”?
Eventyrrelateret leg vandrede ikke ind på stuer og i grupperum.
Til gengæld vandrede børnene ud og blev
inddraget af deres eventyrlegende kammerater, imiterede hinanden
eller blev iscenesat af de erfarne
”skuespillere”. Således blev de eventyrlegende
børn rollemodeller og igangsættere af de andre børn.
Heri var alle institutioner enige. Specielt gjorde alrummet eventyrlegen
til alles leg.
Førskole drenge morede sig voldsomt over at være
bedstemoren og forsagte piger turde realisere at
spille farlig ulv.
Desuden fik eventyr legen, de status stærke til at afdæmpe
sig og acceptere de andres ændringer og de
status svage trådte i karakter og tog initiativ. Det sociale
samspil ændres.
Til det afsluttende vanskelige spørgsmål ”lærte
ungerne noget i rollelegen”? Var svarene JA: At afvente
og lytte til hinanden. At turde mere og være mere fri. At
tage initiativ og organisere sig.
Praksis med
eventyrdramaleg - 14 dage i daginstitutionen Glentebo
Citater er afskrift fra bånded interview med pædagog
Jeanette Gronemann
Opstart – Forforståelse:
Flonellografen og eventyrbillederne kom ud på legepladsen
i frokostpausen
”Jeg startede med at fortælle historien. Alle
børnene har således taget historien til sig. Historielegen
blev inde – billederne ude” – hvor børnene
kunne låne dem og fortælle til hinanden.”
Børnemålgruppen:
Pædagogen havde udvalgt en gruppe store utilpassede drenge!!
Det var ikke lige sagen at spille pigeroller!
Idet eventyrlegen blev flyttet fra et afgrænset puderum
til alrummet blev målgruppen hele børnehaven.
Drengegruppen fik en selvvalgt igangsætterfunktion overfor
børnehavens øvrige børn og flere af drengene
involverede sig også hen ad vejen i eventyrspillet.
"Den rene drengegruppe var for svær at samle om det,
men det var alligevel stadig dem, der satte legen i gang og dem,
der koordinerede og styrede. Det blev en anden målgruppe
og de har selv fået lov til at styre det"
Tid - Sted - Funktion:
De fysiske rammer blev som førnævnt alrummet. Pædagogen
fravalgte tæppehulerne og brugte
institutionens flytbare skærme som sceneafgrænsning.
"Jeg tog tingene frem i alrummet og lod det være op
til børnene, hvem der ville være hvad. Så kom
der skred i det! Historien udviklede sig helt vildt!"
"Nogle af drengene var på vej gennem alrummet til et
andet rum, men så opdagede de de røde tasker (med
udklædningstingene i) og startede legen."
"Når så de store lægger det fra sig, kommer
de små. Det har faktisk været hele børnehaven,
der har været af og på om eftermiddagen (30 børn).
Det var lige som om den leg blev en del af alrummet."
"Hvis man skal have roen på det; at det kan udvikle
sig, så nytter det heller hvis det skal være tidsbestemt
derfor er eftermiddagen god."
Børnegruppens reaktioner:
Den stille pige markerede sig og tog initiativ og drengene i den
uregerlige opstartgruppe fandt hinanden
som legekammerater. Rødhættelegen gav positiv afsmitning
på det generelle børnesamvær.
Børnenes udbytte:
Pædagogens mål var at børnene kunne bruge hinanden
til noget konstruktivt. – Det blev opnået!
”De har lært lidt mere at vente på hinanden
og styre selv – godt for store børn, der snart skal
i skole:
Hvornår skal vi gøre det? Hvem skal gøre det?
Uden at der har været en voksen, der har siddet på
dem.”
”Det kan man kun lære af og vokse af, når der
bliver sådan noget positivt ud af det, som dette her ”
Den voksnes rolle:
Den voksne trådte tilbage og lod børnene styre. Pædagogen
havde derfor mulighed for at fordybe sig
som medlegende i eventyrlegen og/eller observatørfunktion.
”Det var børnene der sagde: ”Kan du ikke
være bedstemor, der ligger under dynen og venter?”
Og det var dem selv der tog intiativet.”
”Det var sjovt at få lov at være med med undersøgende
øjne, i stedet for at være den, der hele tiden har
overblikket ! Det har været meget lærerigt, for jeg
er meget tit igangsætteren. Her har jeg været med
til
at lege og fået lov til at fordybe mig, så jeg helt
har sluppet denne her rolle. Det er en god ting.”
Den voksnes udbytte:
”Man bliver også selv inspireret til at fortælle
disse her historier og lære at lege eventyr. Man bliver
styrket
i at slippe bøgerne, slippe billederne og holde fast i
nuet – og fortælle ud fra det. Hallo – Det er
da en opstrammer !”
”Når vi laver de ting her, så er det i et andet
adfærdsmønster, som gør, at vi må forholde
os til de ting her og til os selv! Man bliver opmærksom
på at videregive nogle af de ansvarsområder til børnene,
vi voksne tit påtager os.
”Man får mulighed for at kigge på tingene fra
en anden vinkel og hoppe ud af sin vante rolle. Det er rigtig
sundt for de voksne ! Jeg fik også lyst til at sy dragter
og få mere gang i den!”
”Det er et kanongodt tilbud at få, det her!”
Interview med børnene
Forhenværende jæger fortæller:
”Ved I hvad man også kan? Lige før var der
også to jægere, for så hjælper vi hinanden.
Så skyd jeg
ræve. Skyd jeg i hovedet også. Skært Magnus
maven op og Magnus og jeg puttede en sten i maven.”
Forhenværende lillebror i eventyret fortæller:
”Man skal passe på, når man går i skole,
må man gå på stien. Man må ikke gå
på vejen.
(Formaning til Rødhætte ”Gå den lige
vej o.s.v.)”
”Lillebror kom hjem med cykel. Så skulle jeg cykle
hjem til bedstemor og lillebror skulle i skole for de
blev 6 år. Lillebror bor ved mor og Rødhætten
og han kommer til bedstemor og bedstefar. Så blev
lillebror også spist.”
Forhenværende ulv fortæller:
”Først sagde jeg til bedstmor: ”Nå goddav
bedstemor, nå jeg går hjem” Så kom Rødhætte
derover.
Så sagde: ”Bare kom ind” – og så
ædt jeg og så spyttede jeg ud igen.”
De 2 afsluttende spørgsmål i interwievet var:
Hvad var mest dumt og mest sjovt ?
Mest dumt ?
- ”Nej” – ”Nøj”
- ”Ulven spiste Rødhætte og bedstemor”
- ”Det der med jægeren skydt ulven”
- ”Jeg kan ikke lide at blive spist”
- ”Når Kia siger nogengange jeg ikke må være
tigerunge”
- ”Jeg svedede”
- ”Når Timor skubbede hulen” (Timor begejstret:
”Der kom en ridder ud i skoven og jeg sprunget hele
hulen i luften og kastede bordet om”)
- ”Ulven skulle være anderledes – lidt galere”
Voksen: ”mere skrap?” ”Ja !, sådan er
ulve, de er rigtig
rigtig sure”
- ”Jeg synes ikke der var noget der var dumt”
Mest sjovt ?
- ”Det alt sammen”
- ”Hvor Rødhætte bliver spist”
- ”Når man æder nogen”
- ”Jeg kan godt lide ulvens pels. Den er rigtig blød”
- ”Hulerne og spise boller”
- ”Da Diar var bedstemor” (en dreng)
- ”Være ulv, man skal sige det der til Rødhætte,
man skal have en sjov stemme”
- ”Katten! Man kan også være en kat. Det var
mig der opfandt katten. Den fandt blomster til Rødhætten.
Den hjalp med tingene” Barn:”Nogle gange var du også
lidt sjov.” ”Ja! Han spiste bare alt og tissede
– sådan er katte!”
- ”Alt var sjovt”
”Troldeeventyret” – Projektforløb 2
Fra børns eventyrdigtning til dramaleg og eventyrspil
Læringsguide:
Forforståelse:
Introduktion af dramaworkshop og eventyr-tema.Her med: Kazoo og
skattekiste hvorfra krone,
mikrofon og ansigtsmaling ”trylles” frem.
”Goddagsang” med navne. Evt. vises fotos. Der kan
tegnes, fortælles og spørges: Hvordan er der
oppe på slottet? -eller ude i skoven? – og hvem bor
der?
Dramaleg-Opvarmning:
-Robotter/Mekaniske dukker i legetøjsbutikken trækkes
op (børnenes forslag fra før – alle gør
som…..aber efter)
-Bestemmestol: Op på stolen på skift og ta’
krone på. Hvem er du? Bestem en ting vi alle skal
lave på slottet.
Rundehistorie-Temaspil:
-Fælles digteri med båndoptager eller mikrofon på.
En fælles digtet opstart historie bestemmer børnenes
roller (Der var engang …) – eller de roller
børnene vil være bestemmer historien! (Batman, ulv,
prinsesse). Det vil sige aftal rolle, tid
(dag/nat), sted(-er) (modsætninger: slot/ skov?), opstartsituation
(alle sov?) og hvad skete så …
Aftal hvem er venner/uvenner?, Hvem bor sammen?
Lav enkelt legemiljø (tæpper over borde), så
alle børn har en hule/ hus som base.
Så kan spillet begynde. Historieudvikling og slutning improviseres
frem under dramalegen.
Den voksne spiller også med og/ eller guider børnene
gennem deres egen historie som fortæller
og opsamler på sidelinien.
Temaspil-rolleleg:
Som afslutning bliver alle fotograferet af hoffotografen. Børnene
kan nu bytte roller/udklædning,
ændre huler/bomiljøer og lege på kryds og tværs
indtil frokost/frugt – inspireret af det fælles
legeforløb.
Efterbearbejdning:
Efter temaspillet, under/efter spisning eller senere er der mulighed
for:
• Fællesdigtning af ”opsamlingssang” om
hvad vi har lavet?
• Fortælle om det bedste og det værste ved drama
– evt. til båndoptageren.
• Høre vores eget båndoptagede eventyr og se
de foto der er taget.
• Tegne/fortælle – klippe/klistre et stort fællesbillede
af eventyret?
Aktivitetsoversigten her kan både ses som et sammenhængende
forløb og som nogle ”kasser”
der kan bruges uafhængigt af hinanden – som I kan
ændre & stable anderledes.
Forforståelse – kan være en aktivitet
i sig selv. F.eks. være input til at fortælle om
sommerferien/en bog/en film eller efterarbejde en fælles
tur.
Dramaleg – kan vandre ud på legepladsen og
fungere som fælles regelleg der.
Rundehistorie – kan med fortællehat på
bruges i boghjørnet til historiedigtning. Mikrofonen giver
mulighed for et altid spændende genhør der fastholder
erindringen.
„Dramaværktøjskassens indhold“
Iscenesættelse:
Kan være at inddrage rummet, lys, lyd, genstande og ens
egen rolle på en ny måde i arbejdet
med børnene.
Det kan bruges til at give forforståelse: Hvad skal vi i
gang med?
Der kan skabes stemning i rummet samt forventning og nysgerrighed:
Hvad skal der ske nu?
Intensiteten i samværet forstærkes og koncentrationen
om det vi laver sammen fastholdes.
Lydgivere:
Kan være ”klokkeringning” med triangel/vækkeur.
Brug af Kazoo/”Freddy Frækfløjte” til
”sort snak”
og ”orkester” Panfløjte til at trylle med og
”Pivefrugter” til musestemmer. Båndoptager og
mikrofon til mærkelige lyde og genhør af hinanden.
Budbringere:
”Mus” (fra dyrehandleren) og andre teaterdukker og
dukkedyr.
Breve/tegninger og ting i kufferter og hatte.
Rekvisitter:
Tryllestav. Fortællerhat. Eventyrtæppe/kappe (til
fantasirejser) og ”bestemmestol”. Kiste og
taske med ting til forforståelse, overraskelser og hemmeligheder.
Lys/belysning:
Lommelygte. Stearinlys – og lyset slukket i rummet.
Scenografi:
Nervøs velour til at drapere, binde op og lægge henover
alt mulig. Det transformere rummet
til ukendelighed næsten uden ommøbleringer.
Gå på jagt i containeren eller køb stofrester
i genbrugsshoppen, (såsom tørklæder og slips
til haler)
og få ting og sager fra forældrene. Færdigt
udklædningstøj er ikke nødvendigt: Elastiske
jerseyvævede stoffer der ikke trevler kan klippes i alle
størelser og bindes og draperes til slag,
slå-om nederdele og beboelseshuler. Ligeså med nervøs
velour. (”Stofdillen” Jagtvej 1 er
billig og god at handle i).
Udklædning:
Blot en lille forandring af den voksne fra ”det normale”
giver kraftig positiv børnerespons:
Ta’ en hat, næse eller maske på. Kom gående
med stok eller paraply. Snak med en anden stemme.
Ta’ et andet navn og/eller jobidentitet i relation til noget
børnene skal involveres i: Halløj! Det er
kaptain Søulk. Skal I ned på havnen og se på
skibe i dag?
Her-og-nu-drama:
Nu: Det er OK med kun 10-15 min. Dramaleg inde - men også
udendørs!
Om lidt: Organisering kan være nødvendig. Gå
f.eks. først til frokost-pause. Kl. 13 kan et
dramalegeforløb måske lade sig gøre, da en
gruppe er på tur og 4 børn er alene ude at lege.
Lige.her-drama:
I fyrkælderen måske? – som jeg har oplevet det
på Bernadotteskolen! D.v.s.: Ethvert rum der
ikke er gennemgangsrum kan benyttes. Rummet kan ændres ganske
enkelt med brug af stoffer.
Dramalegen kan også foregår uden rumændring
i en cirkel eller fra væg til væg i rummet.
Hva’ gør vi? – Hva’ tør vi? –
om voksenrollen
Legekonsulenten:
Børnene bestemmer rammer, legegruppe og legeforløb.
3-4 grupper kan være i gang i samme
rum: dukkespil, huler, sminke & eventyr.
Voksenfunktion:
• Komme med ide’-input hvis legen går død.
• Være tilhører/tilskuer til rollespil.
• Praktisk/værktøjsmæssig hjælp
til hule/rekvisit.
• Være medforhandler i børnenes legeaftaler.
Legeigangsætter:
Den voksne bestemmer rammer og gruppens sammensætning, så
dramalegen kan give nye
kammeratskaber.
Voksenfunktion:
• Praktisk organisere og forberede drama-tema-forløb.
• Igangsætte legen: ”i rolle” (som….konge,
heks osv.)
• Være interviewer: Så børnene skaber
fælles historier.
• Være fortæller: Opstarte fælles spil/samle
op/afslutte.
Legedeltager:
Indgå på lige fod med børnene i legen/spillet
– på sidelinien. Den voksne er rollemodel
barnet kan imitere/identificere sig med.
Konfliktstof/legeaftaler kan den voksne takle indenfor legens
ramme.
Børn oplever voksen i anden rolle: Anden kontaktform/fortrolighed.
Legeobservatør:
Registrere/reflektere. Eks. til individuelle handleplaner.
Om drama – en sammenfatning
Drama betyder handling.
I rollespillet/rollelegen får børnene erfaringer
med fantasi- og virkelighedsoplevelser der
konkret afprøves og genskabes i fiktionens trygge ramme:
”Det er bare noget vi leger”.
Indtryk bliver til udtryk – der igen skaber nye indtryk.
Konkrete- og følelsesmæssige oplevelser bliver bearbejdet
sprogligt og kropsligt.
Sprog og handling veksler: Børn sir’
hvad de gør – og gør det D.v.s. sprogsvage
børn imiterer
sprogstærke- og ”legestærke” børn
og medlegende voksne der fungerer som sproglige- og
handlemæssige rollemodeller.
Samarbejdsevne udvikles og trænes.
Uden aftaler og forhandling ingen drama- og rolleleg. Børnene
kan både være igangsætter
og initiativtagende og være den der skal indpasse sig de
andre i gruppen.
Drama er en kompleks aktivitet – der inddrager
andre musiske udfoldelsesformer omkring
sig, såsom: musik, sang, dans, rytmik og værkstedsaktivitetet.
Praksis med eventyrdramaleg: Troldeeventyret
af Hanne Lindeneg ”Svanen”
Hvorfor melde sig til drama?:
Jeg mener det er vigtigt at give børnene så mange
udtryksformer det er muligt. Da jeg selv
havde brug for ”påfyldning” tiltalte det mig,
at kunne indgå i et drama forløb uden at skulle
have det overordnede ansvar, men bruge min opmærksomhed
på børnenes reaktioner.
Jeg valgte tre piger og tre drenge, alle to sprogede.
Tre meget snakkesalige og udadvendte, tre mere tilbageholdende
og forsigtige.
Hjemmefra havde vi talt om hvad drama kunne være og vi
var alle spændte og forventningsfulde.
Børnene digter eventyr:
Vi startede op i rundkreds, fortalte hvad vi hed, sang og varmede
op ved at et barn skulle
fortælle os hvad vi skulle gøre (hoppe o.s.v.).
Så kom båndoptageren frem.
Vi snakkede om hvad vi kunne tænke os at være hvis
vi boede på et slot.
Der var straks tre prinsesser, to prinser, den sidste dreng ville
være bonde.
Hvad laver prinser og prinsesser så?
Der var meget stille, Mette gik ind med forskellige spørgsmål,
det hjalp dem lidt på gled og
ganske langsomt dannede der sig et billede af hvad prinser og
prinsesser laver på deres slot.
Hvad laver bonden?
Det vidste bonden selv og mens han fortalte udførte han
opgaverne.
Mette samler op: Nu har vi prinser, prinsesser, en bonde og vi
ved hvad de laver, kunne
der være andre ting, noget spændende, uhyggeligt ----
ja monstre, ond fe, trold, de
endte med en trold.
Hvad gør trolden? Den bor i skoven i hulen. Jeg blev trolden,
men hvad jeg skulle lave
kom der ingen bud på, de gik lidt i stå.
Så gik vi i gang, der blev fundet tøj og vi indtog
alle vore pladser, lyset blev slukket og
alt var stille.
Vækkeuret ringede, lyset tændtes og eventyret kørte
derudaf.
Handlingen i Troldeeventyret:
Bonden på sin gård og trolden fra sin hule, ser hvordan
de på slottet spiser morgenmad.
Så var der prinser, prinsesser og trold der skulle se bonden
give sine dyr mad, men her
kunne trolden ikke holde sig længere.
Efterhånden som bonden fodrede, tog trolden maden.
Der kom protester fra slottet, men bonden ignorede dem og fodrede
videre.
Trolden trækker sig tilbage og der bliver en diskussion
om hvad de skal gøre ved den.
De vil fange den i et net, stiller stole op, kravler op med nettet,
står parat når trolden
kommer ud fra sin hule, hopper ned og fanger den. Trolden begynder
at græde, og fortæller
at den er meget ensom.
Det ender med at de bliver gode venner.
Bonden inviterer alle til bonde
gården for at se hans dyr, da de nærmer sig troldens
hule, inviterer trolden dem indenfor.
De tre prinsesser og bonden springer glade ind i hulen ---- men
prinserne hopper ikke på
troldens ideer og løber tilbage til slottet.
Trolden har nu fanget prinsesserne og bonden i sin hule.
Prinserne diskuterer hvordan de skal befri dem. Det ender med,
at de vil lokke trolden ud
med en stor skat, som de vil gemme i bondegården.
Trolden kommer ud, vil gerne have skatten, men bliver fanget,
og nu hjælper det ikke at græde.
Vi sluttede af ved at samles i rundkreds, snakke om det vi havde
oplevet og lavet undervejs.
Børnenes reaktioner:
Da vi gik hjem, var børnene så opstemte, de snakkede
og jeg opdagede at det havde gjort
meget større indtryk på dem end jeg havde forventet.
Vi spiste frugt, snakken gik, så gjorde du ---- så
kom ---- de var helt væk i det de havde lavet,
grinede korrigerede hinanden, spillede det hele igen.
Jeg foreslog vi skrev historien ned og at børnene lavede
tegninger til.
Børnene laver eventyrbog i ”Svanen”:
Vi skrev og tegnede historien og laminerede originalen der blev
i Svanen. Børnene har nu
deres egen eventyrbog alle kan få læst og kikket i.
Desuden fik de et fotokopieret eksemplar
med hjem.
Under den proces gennemlevede de det hele igen og igen. Jeg var
forbavset over deres
udholdenhed, de kunne blive ved.
En ting der også overraskede mig var, at de kun ville tegne
deres egen figur.
Hvem vil så tegne mig, spurgte jeg, for jeg skriver jo?
Barnet der meldte sig, er et barn der ellers kun vil tegne på
kopier, så det var meget positivt.
Opfølgning i H.C.Andersen:
Vi skulle til H.C.Andersen igen, alle glædede sig. Vi havde
snakket om hvad vi mon skulle lave
denne gang? --- men det gik ikke nær så godt med at
fortælle og lege en ny historie. De ville
faktisk helst have leget det samme igen for de var slet ikke færdige
med det foregående eventyr
Og hvad kan jeg som voksen bruge det til? Jo ting tager tid og
de skulle have haft lov til at spille
deres stykke igen, det var her de fik værdi, blev set, hørt
og fantasien kørte.
Det var deres første oplevelse med drama og den havde været
så god, at de ikke kunne slippe
den med en dags pause.
Mine oplevelser af børnene:
• Jeg så et barn som ellers ikke bliver hørt,
komme i en central rolle og lede en del af historien.
Han var sig sin rolle så bevidst, at selv trolden ikke kunne
lokke ham ud af den, selv om den forsøgte
flere gange.
• To børn som ikke har meget sammen, bliver enige
om ikke at gå med de andre da trolden ville
fange dem i dens hule. I fællesskab, fandt de en måde
at lokke og fange trolden, så de kunne befri
de andre.
• En der er vant til at styre og give de andre roller, lytter
til de andre og accepterer deres valg uden
kommentar.
• En der ikke er til udklædning, gik i gang med at
finde tøj.
• To børn der ikke leger rollelege, var med lige
fra starten.
om projektet
aktiviteter
læringsguider
vidensbank
links
dialog
(Fil:
84 KB)