 |
 |
Du er her: læringsguider
» hvordan bruges digitalkamara til børns fortælling
| » Hvordan bruges digitalkamara til børns fortælling : |  |
Digitalt Kamera er kommet ind i institutionerne som et godt
alternativ til de gamle papir billeder, det er hurtigere.
Kameraet samt printer er kommet ned i et rimeligt pris leje, og
med en kortlæser er det hurtigt at downloade billederne
til computerne.
Herunder vil vi komme med nogle enkle råd, til hvad der
er vigtigt som pædagog at overveje, således at der
sker en bedre læring, når man bruger kameraet i hverdagen.
Lidt historik:
Vi fik digitale kameraer i 1999 og tog en masse billeder af både
stort og småt. Vi hængte billederne op - lidt ukritisk,
men alene det, at vi hurtigt fik formidlet og dokumenteret vores
ture, var et stort fremskridt.
I dag bruger vi kameraet meget mere kritisk. Vi bruger billeder
i mange forskellige sammenhænge, men har valgt følgende,
at lave guide udfra:
- Tur billeder, herunder forforståelse og efterbearbejdning
samt dokumentation af turene ved brug af billeder. Læs mere her
- Aktivitetsbilleder, herunder forforståelse og efterbearbejdning
samt dokumentation af aktiviteter ved brug af billeder. Læs mere her
- Nyhedsbreve, herunder information og dokumentation af aktiviteter
i institutionen. Læs mere her
Vi har valgt at pendle mellem børnenes forestillingsverden
og det meget konkrete, som tager udgangspunkt i det, man har deltaget
i, eller nogle af børnene har deltaget i.
Vi kan vise nogle af billederne som forforståelse for en
tur, mens efterbearbejdningen, det at man via billedet deler fælles
erfaringer, eller barnet fabulerer om at det selv har været
til stede, er ligeså vigtig.
Vi har haft en ramme for arbejdet, og brugt rammen til at skabe
en illusion udfra eventyrene ( f .eks hyrdinden
og skortensfejeren)
Eventyret har vi prøvet at fastholde i billederne.
Når man arbejder med børns sproglige færdigheder,
er gentagelser vigtige. Billederne giver adgang til at fastholde
de erfaringer som barnet har fået, hvilket gør at
billederne er i stand til at give barnet netop disse gentagelser
og dermed få sprog på følelser, handling o.s.v.
Billederne er med til at fastholde de indre billeder hos barnet.
1: Eksempel. på billeder fra tur.
Til Rundetårn.
 |
Rundetårn, vores mål for turen. Set udefra.
Vi står nede og kigger op, der er langt op, næsten
helt op til skyerne.
|
 |
På vej op inde i tårnet. Her er ikke trapper.
Kun en lang spiral. |
 |
Oppe i Tårnet, uden for. Der er hegn, så vi
ikke falder ned. Vi kan godt kikke ud gennem hegnet. |
 |
Man kan se i en kikkert.
Vi ser ud over byens tage. |
 |
Oppe fra tårnet, ser vi ud over byens tage. Husene
og menneskene er så små som dukker.
Vi ser mange skorstene, men ingen skorstensfejere. |
 |
På vej ned fra tårnet. Inde i tårnet.
Vi spiser frokost i en vindues niche. |
 |
Udsigt fra vindue, inde fra tårnet. |
 |
På vej ned ad bakken, inde i tårnet. Der er
langt ned. |
 |
På vej hjem i S toget. I toget kan man se billederne
igennem med børnene, så de allerede her får
gentagelse og sprog på det de har oplevet og set. |
 |
Hjemme i børnehaven. Alle billeder fra turen er hængt
op på vægen, så alle kan se og tale om hvor
vi har været.
Næste gruppe børn der skal på samme tur,
bruger disse billeder som forforståelse af turen. |
2: Eksempel på aktivitets billeder:
Hånd og fod aftryk i trylledej med vuggestue
børn.
 |
Nogle af materialerne der er brugt i aktiviteten.
Gul og lilla maling.
Ramme af træ.
Pensler til at male med.
Her får børnene via billederne gentaget hvilke
materialer,de har brugt til den konkrete aktivitet. |
 |
Før børnene maler på rammen, prøves
det at male af på karton.
Her dypper barnet penslen i den røde maling. |
 |
Børnene maler hver deres træ ramme i røde,
orange og gule farver.
De sidder ved bordet på deres stole og maler med pensler.
Der er voksdug på bordet. Og alle børn har forklæder
på, så tøjet ikke får farve på
sig. |
 |
Her laver børnene trylle dej.
Der bruges olie, mel og salt.
Alt blandes sammen i en glasskål.
En voksen hjælper.
Alle sidder ved bordet på deres stole. |
 |
Her er skålen med trylle dej. Melet er endnu ikke
blandet helt sammen. Vi bruger en ske til at røre rundt
med. |
 |
Børnene gider ikke lave aftryk af fødder og
hænder med det samme. De vil heller lave deres egne
figurer af dejen. Dejen er blød og klistret at røre
ved. |
 |
Nu må der gå's på bordet.
Der bliver kravlet op på bordet, foden bliver plantet
i dejen.
Vi skulle jo lave et fod aftryk. |
 |
Sådan lavet et fodaftryk.
En fod på stolen, den anden på bordet oven i dejen. |
 |
Det færdige resultat.
Udstillet.
Her kan alle (forældre, personaler, børn) se
det færdige resultat. |
 |
Udstillingen.
Billederne af forløbet er hængt op på vægen
som dokumentation og som efterbearbejdning af forløbet.
|
3: Konkret eksempel på nyhedsbrev:
HCA Nyhedsbrev
Til nyhedsbrevene, der er en information og dokumentation, vælger
vi billeder ud, der repræsenterer den uges aktiviteter godt.
Understøttet af billederne kan børnene fortælle
forældrene, hvad de har lavet i børnehaven, samtidig
med at det er en meget klar dokumentation på de forskellige
aktiviteter, der har foregået.
|
 |
» DIASSHOW:
|
Du kan ovenfor selv bestemme hastigheden af diasshowet, ved at benytte
-1 Sek << og +1
Sek >> knapperne.
Tallet du kan se imellem knapperne, er den hastighed (i sekunder) mellem hvert billedskift.
Hvis du ønsker at se diasshowet i fuld størrelse kan du klikke
her.
|
|
|
| » REFERENCER OG LINKS: |
Du kan her downloade læringsguiden
i word format
Nyhedsbrev fra H.C.Andersen sprogcenter
|
|
|
| » eksempler/situationer: |
|
|
|
|
| » Send din historie: |
|
|
|  |