Kære alle vi har skrevet et Lille/referat (Historie) fra konferencen
Læring og pædagogiske, læreplaner i Bella center.
Hilsen Dorte Tostenæs og Jens Evald Jørgensen.
Onsdag den 17 marts 2004 var vi til den store konference i Bella-centeret som Socialministeriet afholdt i forbindelse med lovforslag om læreplaner i daginstitutioner. Der var mange kendte ansigter også fra Brøndby, i alt var der tilmeldt 1300, så det må siges at det var lidt af et tilløbsstykke.
Socialminister Henriette Kjær indledte konferencen, hvor hun i sit oplæg betonede at det var den gode læringssituation, som der skulle være i centrum. Samtidig lagde hun vægt på at det var pædagogiske læreplaner, fordi at det er pædagogerne der skal føre dem ud i livet det vil sige læringssituationer hvor børnene bliver inddraget aktivt/kreativt gennem læring, modsat undervisning som lærerne anvender.
Efter ministerens tale holdt Hans Henrik Knoop, Psykolog og Lektor ved DPU et oplæg om det lille barns potentiale til at lære de førte 6 leveår, faktisk lære det 50 % af det det skal lære hele livet inden skolestarten. hans udgangspunkt var, at mange af de bedste oplevelser i livet er kendetegnet af, intens indlevelse og fokusering.
Det er oplevelser, der er nydelsesfulde og meget lærerige, fordi kroppen og sindet er forenet i én koncentreret, optimal fysisk og mental bevægelse.
Børn fødes med et grundlæggende behov for at bringe sig selv i denne form for tilstand, som det fx kommer til udtryk gennem børnenes initiativrigdom, nysgerrighed, fascination over alt det nye og deres lyst til at lege.
Oplægget var både sjovt og alvorligt, barnets evne til at lære er unikt og i gennem hele livet, er en akkumulerende aktiv dannelsesproces. Her har daginstitutionen et vigtigt og stor ansvar for at sætte de nødvendige rammer samt støtte i udviklingen for barnet.
Det er sjovest, mest lærerigt, og mest kreativt, når det er tilpas svært.
Niels Erslev pædagogisk konsulent fra Gladsaxe, holdt oplæg om læreplanerne i Gladsaxe Kommune, han sammenfatter sit oplæg med følgende gode råd.
Man skal tage udgangspunkt i det man ved i forvejen og blandt andet se på, hvordan ser det ud i den enkelte institution, hvordan kan det sammenfattes i forvaltningen og hvordan formidles der om kvaliteten i vore daginstitutioner.
I Gladsaxe kommune betragtes de pædagogiske læreplaner som et værktøj til at skabe forandrings processer, på en ny måde og en måde at tænke kvalitet på.
Etisk skal man tage udgangspunkt i at personalet går på arbejde for at yde deres bedste, forandringer tager tid og tiden skal først og fremmest bruges til at reflektere.
Hvad betyder det så for vores måde at tænke pædagogik på, forandringer betyder passende forstyrrelser af vaner normer og rutiner, her vægtes det at forvaltningen skal have et passende korps af konsulenter der kan understøtte processen, for ellers sker der bare det, at vi gør som vi plejer og så sker der ingen udvikling.
Kvalitet koster penge og der skal bruges passende med penge til at styrke processerne og uddannelse. Gladsaxe kommune bruger ca. 1 million om året.
Efter frokosten var der et godt studie i adfærdsregulering da 1300 mennesker skulle guides til frokost. Personalet i Bella-centeret havde helt styr på hvordan så mange mennesker i ro og orden kan få stillet deres sult inden for tidsrammen.
Herefter var der 6 workshop hvor oplægsholderne er det ekspertpanel som Socialministeriet har nedsat til udarbejdelse af bekendtgørelsen til loven om læreplaner.
På hjemmesiden http://www.sm.dk/laereplaner/default.asp?id=5 er der nogle video oplæg som omhandler de områder vi har valgt kort at citere.
Sprog, handler ikke om korrekt udtale og mængde af ord men faktisk mere om kommunikation og formidling, sproget udvikles ikke af sig selv. Vi kan i hvert fald konkludere at måden som der arbejdets med sprog i vore institutioner på er meget dækkende.
Ifølge Bente Sidenius
Social kompetence begrebet handler om at kunne skabe konstruktive relationer til andre jævnaldrende børn og til voksne.
Ifølge Bente Jensen
Personlig kompetence er et forhold til omverden, hvor der personligt udvikler sig gradvist differentierer til den måde man forholder sig til omverdenen på. Barnet bliver både en bruger og medproducent af den kultur der omgiver barnet.
Ifølge Pernille Hvid.
Naturen og naturfænomener handler både om den nære natur og den mere spektakulære natur som barnet skal bevæge sig i, både inden og uden for institutionen. For at opleve naturfænomener indgår eksempelvis både, hvordan man blander farver og teknik (konstruktions leg).
Ifølge Mette Christensen og Søren Clausen
De kulturelle udtryksformer. Uanset hvor vi bevæger os, har vi brug for at fortælle vores livshistorie, og fortællinger som bearbejdelse af vores identitet.
Ifølge Beth Juncher.
Børn tilegner sig verden gemmen kroppen.
Kroppen er at gigantisk sansesystem der både skal ses i sansemæssige sammenhænge samt i sundhedsmæssige sammenhænge.
Ifølge Tomas Moser.
Der er to udtalelser fra dagen som er værd at fremhæve, den ene kom fra Stig Brostrøm som fortalte at han havde læst 244 virksomhedsplaner igennem. Her kunne han se, at pædagogerne i stor udstrækning i forvejen gjorde meget af det læreplanerne lægger op til. Så på den baggrund mente han ikke, at man skulle se læreplaner som en trussel.
Den anden var fra Niels Erslev der udtalte at læreplaner kunne bruges som et udviklingsperspektiv.
I vores projekt om metoder til børns indre billeddannelse arbejder vi både med læringsbegrebet og med, hvordan man kan omsætte dem i læringsguide.
Men først og fremmest arbejder vi med at få pædagogerne til at arbejde med børnenes forestillingsbilleder og her igennem udfordrer dem på alle de områder der handler om børnenes forestillingsbilleder.
|