Om projekteterne

 

 

Hvordan ser dagtilbuddet ud i et drengeperspektiv?

 

Trods mange års faglige diskussioner må vi stadig konstatere, at drengene er stærkt overrepræsenteret blandt de børn, der har problemer og ofte henvises til specialforanstaltninger. Det er ganske klart at drenge – især fra et område med mange lave indkomster, lav uddannelse og lav social status kombineret med en stor andel af ikke-vestlige baggrund – har en stor risiko for at blive ekskluderet. Inklusionsperspektivet er klart: vi skal ændre pædagogik og indretning for at rumme drengene, hvis vi skal forebygge en stigende udskillelse af drengene … gennem hele det pædagogiske system fra daginstitution til ungdomsuddannelser. Problematikken er, hvordan, til hvilket formål, på hvilke betingelser, på hvilket grundlag denne inklusion foregår i forhold til især drenge. Det er dette, vi vil udforske med dette projekt.

Et andet tema, der tillige trænger sig på i den pædagogiske hverdag, er operationaliseringen af den viden, pædagogerne får (teoretisk og fra diverse skemaer og specialister). Dette tema ønsker vi at indarbejde i projektet.

Formålet med projektet er at styrke den primære forebyggelsesindsats for 0-6 årige drenge generelt, men med et særligt fokus på den sekundære og tertiære forebyggelse for drenge med en særlig indsatsprofil.  Eller sagt med andre ord: vi vil styrke drengenes muligheder for udvikle og gøre brug af deres kompetencer mest muligt gennem tilkobling og deltagelse i fællesskaber i daginstitutionen .

Målet med projektet er således helt konkret at udvikle nye inkluderende pædagogiske praksis-former i et drengeperspektiv. Hvilken pædagogik og indretning kan bedst rumme drengene?

Dette mål implicerer tre centrale dilemmaer i den praktiske virkelighed vi og mange andre daginstitutioner befinder sig i:

  • § vi har meget viden/teori og mange vurderingsredskaber, eksempelvis fra deltagelse i inklusions-projekt, udførelse af sprogvurdering, formulering af handleplaner etc. Men der er et stort behov for at kunne operationalisere denne viden til egentlig pædagogisk kompetence
  • § vi har specialgrupper i vort samlede tilbud, eksempelvis for børn med autistiske præg eller særlige indlæringsproblematikker. Men der er et stort behov for at kunne udnytte og indrette aktiviteter og rammer så børnene får bedre muligheder for at øve tilkobling og deltagelse i fællesskaber
  • § vi er bevidste om nødvendigheden og fordelen ved at arbejde sammen i teams og i netværk, således at både vores faglige kompetencer og de daglige aktiviteter bliver mere effektive og virkningsfulde. Men der er et stort behov for at sætte disse arbejdsformer på tværs i scene som nye strukturer ift. den ”gamle stueorganisering”

 

Derfor er projektets 4 produktmål:

  1. 1.     Udarbejde konkret pædagogisk materiale og pædagogiske guider om drengepersperspektivet i arbejdet med at forberede drenges sociale og sproglige kompetencer i dagtilbud
  2. 2.     Udarbejde pædagogiske guider for praksis og indretning, der kan fremmes inklusion af især drengene i specialgrupper i fællesskaberne i daginstitutionen (sekundær og tertiær forebyggelse)
  3. 3.     Udvikle og beskrive en team- og netværksmodel, der kan sikre udviklingsorienteret videndelingspraksis på tværs af stuegrupper og institutioner.
    1. 4.     Etablere en netbaseret formidling af praksisfortællinger, viden og dialog for både målgruppen og andre interesserede, der kan bidrage til at facilitere tværgående samarbejde

I Brøndby Kommune har vi tradition for at arbejde med indsatser i forhold til enkelte børn i udsatte positioner. I fremtiden skal der sættes fokus på miljøet omkring det enkelte barn. Der er således tale om en pædagogisk indsats, der bevæger sig fra et individperspektiv til et inklusionsperspektiv. Alle daginstitutionerne arbejder på at identificere faktorer samt udvikle inkluderende strategier i den pædagogiske praksis, der sigter på at fremme børns mulighed for læring og deltagelse i sociale fællesskaber, og derigennem sikre at flest mulige børn bliver i normalområdet og i det daglige børnefællesskab.

Det er i denne kontekst vi med dette udviklingsprojekt vil zoome ind på at sikre drengenes – ikke mindst dem i specialgrupperne – muligheder for at øve tilkobling og deltagelse i fællesskaber. Herunder pædagogisk deltagelse i leg og aktiviteter. Vi skal have fokus på, hvilke former for pædagogisk arbejde, der metodisk og aktivitetsmæssigt kan sikre demme øvning af tilkobling og deltagelse i fællesskaber.

Teoretisk vil vi basere projektarbejdet på tre ”søjler” udover den almen pædagogiske: (uddybet i bilaget)

  • § Inklusionsteorier, hvor de bærende principper er:

Pædagogikken afspejler børnegruppen og der arbejdes med differentierede fællesskaber, for at alle børn får adgang til betydningsfulde fællesskaber med børn og voksne. Adgang til betydningsfulde fællesskaber styrker børns mulighed for at tilegne sig den sociale og faglige læring, der er nødvendig, når børnene senere skal starte i skole.

Det faglige fokus er på relationen mellem barnet og den sociale kontekst. Barnets handlinger og adfærd ses endvidere som resultatet af et samspil mellem den sociale kontekst og de individuelle forudsætninger.

Et særligt fokus vil være på indsatsen over for udsatte børn: Hvordan tager vi bedst hånd om socialt udsatte børn? hvilke pædagogiske indsatser, der kan sikre udsatte børn en bedre tilværelse. Indsatsen består i at fremme socialt udsatte børns læring og trivsel. Det skal bl.a. ske ved at stimulere deres personlige, sproglige, sociale kompetencer samt deres logiske forståelse. I øvrigt helt i overenstemmelse med loven om pædagogiske læreplaner, der siger, at alle børn skal have lige mulighed for at være med i læreprocesserne

  • § Ressourcesyn på børn: der drejer sig om at arbejde ud fra barnets potentialer og kompeten-cer og ikke en ”fejlfindermentalitet. Det er de positive elementer, den voksne skal være med til at fremdrage og til at beskrive sammenhænge mellem sociale fænomener – og dermed betydninger, så den rummer og integrerer forskelligheder og giver relevante udviklings- og læringsmuligheder for børnene (og de voksne). Dermed er narrativiteten et væsentligt elementen for den måde, vi pædagogisk arbejder med børneperspektivet – her drenge-perspektivet. Og det gælder for alle.

Der ligger i denne teoretiske tilgang også anerkendende kommunikation og relationer.

  • § Aktionslæring og netværk: at skabe en øget forståelse af, hvad pædagogerne kan og skal som professionelle gennem en sprogliggørelse af deres praksis, som er blevet understøttet ved hjælp af deres observationer og praksisfortællinger. Spejler egen praksis i andres, hvorfor man bliver mere opmærksomme på de antagelser, der ligger til grund for ens handlinger. Dette skærper pædagogernes kompetence til at formulere og identificere deres viden og dermed tydeliggøre kvaliteten i deres arbejde gennem en mere markant italesættelse af, hvad det er pædagoger kan og gør – i dette projekt for at styrke drenges inklusion i fællesskaberne.

Vi har gode erfaringer med at inspirere denne proces yderligere gennem læringsguides, der knytter direkte an til pædagogernes daglige praksis og er et redskab til at omsætte viden til håndtering – kompetence. En læringsguide er tænkt som en hjælp til personalet til, hvordan man kunne gøre, hvis man vil arbejde mere systematisk med drenges inklusion og læring af sociale kompetencer. Nøgleordet for en læringsguide er hvordan. Altså nogle fiduser og principper til, hvordan man kan få omsat teori til praksis. Og en læringsguide bygger på gode eksempler og erfaringer fra den praktiske hverdag i dagtilbud.

Den usynlige pensel havde som mål at styrke det systematiske arbejde med børns indre billeddannelse – så de selv aktivt er med til at udvikle deres sprog, færdigheder, forståelse og refleksion i leg (og andre aktiviteter). Målet med projektet var at udvikle og beskrive metoder og modeller for dagtilbuddenes kompetencer til at skabe rum for denne læring.

Projektet og metoderne har stadig gyldighed, og er vigtige for at forstå og arbejde med børns tanker, herunder især for, at børnene kan øve tilkobling til forskellige fællesskaber.

Børnehuset Mågebo og Pædagogisk sprogcenter HC. Andersen eksisterer ikke mere, men en stor del af personalet er med i den nyoprettede institution Nattergalen, det er her igennem at vi udvikler vores Drengeprojekt.

Hvordan ser dagtilbuddet i et Drengeperspektiv? støttet af Bupl udviklingsfond