Samlede projektbeskrivelse
Baggrund
Både forskning og praktiske erfaringer viser, at små børn har brug for at lære at danne indre billeder (forestillinger) for at udvikle deres sprog og kompetencer. Med en omverden, hvor børnene bombarderes mere en enorme mængde eksterne billeder i dagligdagen, er det endnu mere nødvendigt at skabe rum for at denne indre billeddannelse finder sted – ikke mindst i forhold til sprogudviklingen. Daginstitutionen er det naturlige sted for at støtte denne læreproces for børnene.
Det er erfaringen, at der viser at når man har skabt billederne, så er børnene gode til selv at fabulere og lege videre, især når man har vækket engagementet og begejstringen. Variationen i børns sproglige udvikling, har betydet at vekselvirkningen mellem det at arbejde i større og mindre grupper har været en naturlig del af arbejdet. Visualiseringen af ture og aktiviteter bl.a. bygges op omkring brug af digitalkamera, udstillinger o. lign. Det er meget vigtigt at det kreative og skabende sprogarbejde bliver gjort alment i forhold til alle institutionerne og dagplejen.
I Brøndby kommune har Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen, været netværkscenter med vejledning og formidling af pædagogiske redskaber til det pædagogiske arbejde med børn fra etniske minoriteter, og center for redskabsudvikling af det sprogpædagogiske arbejde i Brøndby Kommune og fra den 1. februar d.å. har kommunen samlet sin indsats om det sproglige i Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen. Siden 1998 har Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen i sit konkrete sprogarbejde taget udgangspunkt i eventyr, hvor der er blevet lagt vægt på at skabe aktiviteter hvor alle sanserne bliver brugt, dog med fokus på det kropslige og sproglige, her kan nævnes teater. værkstedsarbejde, læseværksteder udeliv, legemiljøer, inddragelse af musikskolen ol..
Det vil her være naturligt at forsætte vores arbejde med bøger og historiefortælling, som en del af det at skabe (indre) billeder. Dette felt vil vi gerne have udviklet, samtidig med at vi også arbejder med sproglige indikatorer, der kan visse at indsatsen kan måles, vi meget gerne udvikle det vi lidt flot kalder HC. Andersen metoden, således at det spændende og sjove får udviklet sin egen form for systematik. Vores ide at bringe en til to fra hver institution i kommunen sammen i kreative værkstedsdage med og uden børn for at skabe og udvikle ideer til aktivitetshandleplaner, der understøtter børnenes indre billeddannelse og dermed den sproglige og sansemæssige udvikling.
Formål
At styrke det systematiske arbejde med børns indre billeddannelse – så de selv aktivt er med til at udvikle deres sprog og færdigheder, forståelse og refleksion i leg (og andre aktiviteter). Målet med projektet er at udvikle og beskrive metoder og modeller for dagtilbuddenes kompetencer til at skabe rum for denne læring.
Delmål
- At udvikle en model for sprogpædagogiske udviklingsforløb, der kan bruges i alle institutioner: HCA metoden.
- At styrke det skabende og kreative i arbejde
- At udvikle værktøjer til at få sat konkrete indikatorer ind i sprogarbejdet
- At udvikle kompetence hos pædagogerne i Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen til at indgå i et ”udrykningshold”, der kan igangsætte og støtte op om kreativt sprogarbejde arbejde (med særlig vægt på den indre billeddannelse) i Brøndbys dagtilbud – og beskrevet som almen model for andre kommuner
Målgruppe:
Brøndby kommunes 34 institutioner samt dagplejen. Brøndby’s daginstitutioner har en tradition for at arbejde sammen, dels via vores udviklingsprojekt på vej mod verdens bedste dagtilbud(VBD), dels via konkrete projekter. Desuden er der samvirke med PPR og skoleforvaltningen.
Succeskriterier
- at få udarbejdet konkret pædagogisk materiale og pædagogiske guider til handleplaner, som er brugbare og inspirerende for personalet i den enkelte institution/dagpleje. Minimum for 10 læringsforløb
- at Sprogcenteret skal udarbejde info-materiale om H.C. Andersen metoden til uddannelsesbrug
- at metoder, aktiviteter og handleplaner løbende bliver lagt ud på hjemmeside (og dermed tilgængeligt for både målgruppen og alle andre interesserede
- At hver institution/dagplejen udvikler en historie eller beskrivelse/handleplan omkring et skabende og kreativt læringsforløb med deres børn, som bruges som ”best practice” eksempler på hjemmesiden (min. 40 case stories)
Projektorganisationen
er gjort så enkel som muligt for at sikre involveringen fra de deltagende institutioner. Først og fremmest er projektledelsen skilt op i en faglig og en administrativ del:
- Administrativ projektledelse varetages fra daginstitutionssektoren i Brøndby kommune – med sektorleder Tove Jørgensen som ansvarlig for økonomien
- Faglig projektledelse varetages fra Pædagogisk Sprogcenter HC Andersen – med lederJens Evald Jørgensen som ansvarlig projektleder.
- Projektlederen koordinerer og sikrer afvikling i og rapportering fra projektet iht. projektplanen.
- Der nedsættes en projektgruppe bestående af projektleder Jens Evald Jørgensen, Dorte Tostenæs(sprogkonsulent), Patricia Lea (pædagog) Mette Schmidt-Hansen(pædagog) – alle HC. Andersen , Helle Thorius (dagplejepædagog), Frank Spring(konsulent i daginstitutionssektoren) samt repræsentant fra PPR/Skoleforvaltningen. Herudover tilknyttes Horisont-Amba ved konsulent cand. psych.Henrik Haubro. Projektgruppen supplerer sig løbende og i fornødent omfang i forhold med andre repræsentanter for deltagende parter.
- For at sikre den brede interessent-deltagelse vil projektet løbende blive drøftet på månedlige ledermøder for alle daginstitutioner og dagplejen, ligesom der på hjemmesiden vil blive placeret et debatforum, hvor alle kan få adgang til at spørge, udveksle erfaringer og kommentere projektets udvikling
Tidsramme
Projektperioden er 1. juli 2003 – 30. juni 2004 (12 måneder)
| Tid | Aktivitet | Tid | Aktivitet |
| jul 2003 | Opstartsfase, information til deltagere
Igangsættelse af hjemmesiden |
jan 2004 | Midtsvejsevaluering
Projektgruppen laver skabelon til Guide om ”best practice stories” |
| aug 2003 | Første møder i projektgruppen
Uddannelse af ”udrykningsholdet” |
feb 2004 | Projektbeskrivelse og igangsætning af konkrete projekter i de enkelte dagtilbud. |
| sep 2003 | Inspirationsdage (3) ”Indre billeddannelse”
Information om HCA metodens koncept |
mar 2004 | Erfa – grupperne arbejder videre med udveksling og beskrivelse af ”stories” |
| okt 2003 | Workshops (5) ”Kreativitet og pædagogiske handleplaner” | apr 2004 | Modelbeskrivelse af HCA metoden. |
| nov 2003 | Nedsættelse af erfa-grupper på tværs af de deltagende institutioner/dagplejen | maj 2004 | Børneaktiviteter og udstillinger m.m.
Rapportskrivning |
| dec 2003 | Indsamling af erfarings materiale | jun 2004 | Guide udgives
Projektafslutning |
Kort status for evt. igangværende projekter
Brøndby Kommune har løbende arbejdet med udviklingsprojekter, overskriften har været” på vej mod verden bedste dagtilbud”(VBD).
Pædagogisk Sprogcenter H.C. Andersen er i opstartsfasen med et projekt om bøger og historiefortælling for 4- 8 årige( med støtte fra BUPL`s udviklingsfond) hvor vi har lavet en ”top 15” liste over bøger, som vi vil udvikle materiale/metoder og aktiviteter til.
Projektet involverer daginstitutioner, skolen, SFOer, herunder § 4 a.
Evaluering:
Evalueringen foregår via den løbende op datering på hjemmesiden, hver af deltagerne i projektet vil endvidere deltage i spørgeskemaundersøgelse hvor der afdækkes de kvalitative resultater, desuden vil der omkring deltagernes egne aktivitetsforløb indgå en evaluering, som en del af udviklingen af HCA metoden – disse resultater lægges også ud på hjemmesiden.
Der udearbejdets midtvejs- og afsluttende rapport efter de udsendte kriterier
Formidling af erfaringer.
Der bliver udgivet en Guide hvor HCA metoden bliver beskrevet med eksempler på handleplaner der tager udgangspunkt i børns indre billeddannelse.
Hjemmesiden vil til stadighed blive opdateret og der vil fortsat være mulighed for erfaringsudveksling.
Der afholdes en konference i den afsluttende del af projektet
mar 10, 2003 | Kategori: Om projektet | Kommentarer: 0 | Tags: Børns indre billeddannelse, denup, projekt, projektbeskrivelse

