Bevægelsesleg – med fokus på drenge!

Bevægelsesleg – med fokus på drenge!

– pædagogik, teori & praksis –

– ved Mette Steiner

  

Materialet er  en del af en afslutningsopgave, udarbejdet under et 3-årigt bevægelsesmotoriske efteruddannelsesforløb i rytmik på Gøsselskolen.

Se i øvrigt: www.goessel.dk for yderligere oplysninger om det 3-årige efteruddannelseskursus, spændende workshops at deltage i, Gøsselforeningen- og ikke mindst Astrid Gøssel og den arbejdsmetode der er udviklet efter hende.

 

Indledning

Undertiden skiller nogle børn sig ud når vi som pædagoger sætter aktiviteter i gang.

Det er ofte drenge og det viser sig ved at de ikke vil være med, eller de ”står af” midt i det hele, eller de gør ting undervejs som kommer til at forstyrre legen for/med de andre børn.

Det er vigtigt at få øje på de behov for kropslig udfoldelse alle børn – men særlig drengene har, – og så ofte som mulig inddrage den fysik udfordrende og fantasiudfoldende leg når vi som pædagoger sætter aktiviteter i gang.

Som Lotte Kærså formulerer det: ”Bevægelsesmæssig udfoldelse spiller en meget stor rolle for børnenes velvære og præstationsevne” 

 

Legetyper

Et kik på de legetyper drenge, men også ofte piger er optaget af – hvor kropslig udfoldelse indgår:

Kaos-lege

Ifølge legeforskeren Blurton Jones med 7 følgende bevægelsesmønstre: Løbe, jage, flygte, bryde, hoppe, slå uden af ramme, falde og grine!

  • Balancere, vippe, gynge, svinge, rulle!

Opsøge det kropslige sus! Som Peter Ryt-Hansen formulerer det: ”Enhver leg foregår mellem polerne: Orden og kaos. Formålet er at skabe orden. Skabes kaos i rummet, får barnet orden/styr på kroppen – udvikler kropsbevidsthed”.

Risiko lege:

  • Køre med lukket øjne på cykel, køre baglæns ned at kælkebakken!
  • Gynge-kravle op og springe-hoppe ned m.m.

Sports- og idrætslege – DGI og Gerlev bl.a. Et helt område for sig. Ikke nærmere omtalt lige her – men se: Sport/Konkurrence senere i det skrevne    

Fantasilege:

  • Projiceret leg, hvor fysisk selvaktivitet indgår – igangsat af legetøjsindustriens nyeste hit!
  • Rolleleg, evt. afledt af forgående, med identifikation direkte gennem selvaktivitet.

Musikalske lege:

  • Sker ofte med inspiration i- og efterabning af medierne.

Børnene kommer af med energioverskud og aggressioner i spille- og sangeksperimenterne. I ”spil op” fremhæves bl.a. drenges kortere spontansange, udråb/tilråb samt deres stærke kropslig rytme.

 

Legeaktivitet og aggression under en eller anden form hører sammen:

 ”Positiv aggression”-  er kendetegnet ved:

  • Føle eget værd! Kende egen lyst og ønsker! Ha´ legemeningers mod!
  • Spændingsrealisering! Inspiration i andres ideer! Åben for udspil.
  • Assertiv holdning: Vigtigt for specielt kvinder, folk i jobsøgning- og børn!

 ”Negativ Aggression” – er kendetegnet ved:

  • Magtdemonstration = mobbe/true Overvinde = bestemme
  • Lav erkendelse af samværdsspilleregler- Lav tolerencetærskel!

 

Valg af bevægelsesleg!

Som konsekvens af store børnehavebørns motoriske udvikling og bevægelseslegende udfoldelse, må man ved planlægning af bevægelsesaktivitet forsøge af inddrage følgende:

Grovmotorik lege

  • Gulvaktivitet der styrker den store kropsmuskulatur, koordination samt rygsøjlens drejebevægelse, og helhedsbevægelsen.

Vestibulare lege

  • Færdigudvikling af kast/grib bl.a. herunder: Sving/balance.

Anti-stress lege

  • Legemassage, afslapning m.v.

Positiv aggressions lege – og Kaos lege

Lege hvor alle kan være i centrum/vælge/beslutte.

Styrker lege-selvværd og psykisk balance.

  • Lege med spændingsmoment. ”Alle vinder” – er optimalt med!

Anti-negativ aggressions lege – og Kaos – lege

  • Konkrete og sjove grinelege, der kræver samarbejde og hurtig reaktion/handling – så børnene glemmer dreng/pige legealliancer glemmer syndebukke og outsidere – for fælles grin/skæg oplevelse!

 Fantasi/rolle lege

  • Bevægelse og fiktion arbejder sammen og udvikler hinanden!

Til støtte af identificering og intensivere legemotivation kan enkle rekvisitter være i forlængelse af barnets egen legeform.

 

Lyd- og musikmageri– sang & dans

  • Indeholder elementer af de 6 forgående legetyper.
  • Er både middel og mål: Et sanseligt oplevelses- og udtryksunivers.

 

Barnets udvikling – en helhed

Ved at inddrage tidligere overvejelser og faktorer kunne ” Gøssel som arbejdsmetode” med andre ord handle om:

At tage udgangspunkt i barnet hvor det er nu og her:

-Motorisk udviklingsmæssigt!

-Socialt og samspilsmæssigt!

-Lege- og interessemæssigt!

Gennem et med- og modspil med barnet.

 

”Den ledede bevægelsesleg” – styrkes henholdsvis:

    • Den individuelle udvikling:
    • Motorisk og udtryksevne
    • Fantasi og følelsesverden
    • Den intellektuelle udvikling, som følge af ovennævnte
    • Den sociale udvikling: Barnets selvværd og interaktionsevne                 

 

 Det biologiske køn

”Det er svært for drengene ,lige fra starten, ja faktisk før”

Grunden til denne udtalelse af Mogens Hansen i ”Intelligens” er, at:

Drengens xy kromoson kombination, der er skrøbeligere end pigernes xx kromoson.

Piger har genetisk klare fordele!

Et stressbetinget svangerskab forstærker en negativ udvikling af det biologiske køn (overproduktion af testoteron) Flest negative følgevirkninger for drenge.

En for drenge fra fødselen signifikant forskel mellem højre og venstre hjernehalvdel – i modsætning til pigernes enshed! Betyder bl.a. at: Piger fra 5-6 års alderen har udviklet en effektiv integration mellem hjernehalvdelene. Dette opnår drengene først i 7-8 års alderen.  

Dette er årsag til mange drenges dårlige skolestart: Tale- sprogvanskeligheder, læsning, håndskrift og tegnefærdigheder.

Drenge er overrepræsenteret med udviklingsmæssige forstyrrelser og skavanker, som udarter i børnehaveklasse og skolealder til indlærings- og adfærdsforstyrrelser og sociale tilpasningsvanskeligheder. Drenge udviser i højere grad emotionelle forstyrrelser og stressreaktioner. Op til 8,5 års alderen oftere ufrivillig vandladning, mørkeangst og mareridt end piger. Se: ”De stakkels drenge” (Litteraturlisten)

Sport/konkurrence

Aldersgruppens drenge er meget sports- og præstationsfikserede. Såvel aktivt udøvende som passivt mediekonsumerende! Denne sportsfacination må tages alvorligt og kigges nærmer på.

Idrætsforskeren Claus Bøje/Gerlev Idrætshøjskole formulerer det:

”Jeg går ind for kampen”! – Ikke for konkurrence! Børnene leger sports for at komme i kontakt med deres følelse, afprøve fysiske grænser og reaktioner – udfolde kropslig fantasi” – og udfordre andre børns med- og modspil!

”Sportens problem er at den klassificere mennesker! De bliver noget værd i kraft af at være bedre til noget, end nogle andre! Denne holdning sortere man så børnene efter” – og børnene sortere hinanden – og sig selv!

”Et tabt konkurrence udløser følelser som skuffelse, skyldfølelse og lavstatus!”

 

”Interaction game method”

Disse sports- og konkurrencekommentarer leder over til kulturinstitutionen ”Inter-Action” der i mange år arbejdede i Londons belastede boligområder bl.a. med deres: ”Game method”

De formulerer: Enhver leg består af regel/signal og tid/rum/gruppe. Hver af disse enkelte dele kan ændres af igangsætteren af legen – Herved ændres hele legen, der nu kommer til at fungere optimalt for børnegruppen! Når lege igangsættes skal man overveje hvad den rummer!  Er der:

 

Anti – konkurrence! Lege hvor:

  • Alle når ”målet” man bliver ikke ”død” Den ”døde” får ny funktion.
  • Spændings- og reaktionsmoment, i stedet for konkurrencemoment.

 

Vilkårlig lederrolle! Lege med:

  • Indbygget lederskift! Alle er leder! Eller alle bliver det!
  • Lederskift vilkårligt! Lederrolle kedelig/gruppefunktion spændende.

 

Maksimal deltagelse! Lege hvor:

  • Alle får tur! Alle leger samtidig! Stor og vilkårlig udskiftning!

 

Tryghedstærskel! Lege hvor:

  • Alle leger samtidig! – eller samtidig 2 og 2! (- enkelt fokus)
  • ”Abe efter” lege! Lege med selvvalgt grad af involvering!
  • ”Surrogatlege” – gøre noget gennem nogen/noget!

 

Brug af lys/farver, lyd og rekvisit.

I et overvejende bevægelses-motorisk forløb kan man godt gøre sig enkle æstetiske overvejelser.

Skabe stemninger i rummet.

Forenklet ”legemiljø” Huler med tæpper.

Bruge lyde: Vækkeure, kazoo, karnevalsfløjter og andre lydgivere.

Sanser og følelser er tæt forbundet. Forskellige sanseplaner understøtter og udbygger den samlede legeoplevelse: Gør helheden til mere end summen af enkeltdelene = Synergetisk effekt.

 

Rekvisit kan være et landkort, der udformes sammen med børnene under rytmikforløbet.

Gør børnene meddigtende. Forstærker assosiationer og legeenergi. Det er et fantasi ”fif”

Legeideer kan huskes visuelt af børnene og udvikles ”næste gang”

Formidle legeovergange og samling ved uro: ”Vi er faret vild” Det er metode ”fif”

Eller brug af masker, parykker og enkel udklædning til legeidentifikation.

Anden samlingsfunktion og legeovergang kunne være: mobil beskeder & hemmeligt brev.

 

Metodik omdrejningspunkter:

Tema:

Starte udefra en aldersmæssig interesse

Aktiviteterne bliver ”logiske” og konkrete.

Børnene kan nemt tilkoble individuelle rolle-legeassociationer.

Hurtig motivationsskabende at deltage.

 

Blive i en fiktion forløbet igennem.

Formidling af aktiviteter ”i rolle”, både børn og voksne.

Lege får nye ”temanavne”

Brug af rekvisit, kostume, sminke.

Sammenkædningen af aktiviteter skal være legeovergange

d.v.s. alt bliver formidlet i rollelegs-fiktionen.

 

Interaktion metodeprincipper!

Maximal deltagelse

Tryghedstærskel

Spændingsmoment i stedet for konkurrencemoment

Lederrolleeliminering

 

Forslag til rytmikforløb: Jungletema!

Overvejelser – Børnene skulle:

  •  Have mulighed for at bruge deres fantasi
  •  Bruge deres krop grovmotorisk, hop, løb, kravl mm. Høj puls, dels styret og dels ikke styret med mulighed for improvisation
  •  Have mulighed for at udtrykke sig med stemme og krop og evt. tromme
  •  Opleve gys/spænding/kaos -orden
  •  Prøve at bruge hinanden, samarbejde
  •  Slappe af, finde ro
  •  Have det sjovt

 

Program -forløb:

I rytmikrummet er der lavet et landskab, en bane af madrasser, bænke, et tov. Et musikbånd med junglelyde spiller i baggrunden. Et blankt stykke papir skal bruges til at tegne et kort over junglen.

Opstart:

Da alle børn er klar begynder pædagogen at fortælle om junglen og det blanke kort, og lægger op til at blive suppleret af børnene. Junglen får et navn og kortet tegnes hurtigt op. I resten af forløbet bindes aktiviteterne sammen med en historie om en rejse i junglen. Landkortet kan tages frem hvis der er brug for pause eller for at samle gruppen.

Opvarmning: Action, den første rejse ind i junglen:

Løb rundt i ”landskabet” – gå balance på tov – kravle over på to bænke – løbe igen – slå kolbøtter

svinge / snurre rundt – siddende-gående rumpegang – svømme – hvile

Dyreleg: Børnene har forslået nogle jungledyr. 3-4 eller 5 dyr vælges. De går ud i junglen. Alle er samme dyr på samme tid. F.eks.: Leopard, elefant, abe, slange.

Variation: Krokodille fangeleg. 1-2 børn er krokodille, bor ved en sø. Til krokodillen hører et bestemt instrument f.eks. maracas/rasler. De andre børn bestemmer selv hvilket dyr de vil være. Disse dyr har en anden lyd f.eks. en tromme. Udgangspunkt er at pædagogen styrer instrumenterne. Dyrene kommer ned til søen for at drikke, men pludselig kommer krokodillen frem for at dræbe, og dyrene må flygte så godt de kan, til deres ”helle”. Bliver et dyr fanget, er det ny krokodille i næste omgang – eller der bliver flere og flere krokodiller!

Landsbyen: (Lydkulisse med afrikanske stemmer, sang, trommer i baggrunden)

Børnene sniger sig til landsbyen, hvor der i hytten ligger en tromme til hver.

Alle trommer, evt. med udråb sang. Alle stopper – trommer igen etc.

Alle ud og danse stopdans. (Frys – Opgave m. balance – Opgave m. brug af hinanden.)

Afslapning: Rygliggende på madrassen, sove, lytte, drømme. Evt. lidt massage

Bagefter fortælle om rejsen, evt. tegneaktivitet.

         

Bemærkninger til aktiviteterne

Opstart: Samle gruppen og motivere, stimulere fantasien. 

Opvarmning: Fysisk, bruge energi, stimulere sanser, blive udmattet.

Dyreleg: Børnenes egen bevægelser. Gå efter kvalitet i bevægelsen og muligheden for imitation, efterfuldt af fangeleg med indbygget gys og vekslen mellem orden og kaos.

Landsbyen: Give muligheden for at bruge stemmen/sproget. Mulighed for trommeleg. Mulighed for samarbejde, kunne udvikle nye legevenskaber.

Afslapning: Opleve – opdage ro. Hente tanker eller indtryk frem til afsluttende snak eller tegneaktivitet.  

  

Fra Gøsselrytmik til musiske projektforløb

Bevægelsesleg er jo mere og andet end den ugentlige rytmiktime. 

Mange børn vil oplagt blive inspireret, og selv fortsætte med junglelegen. Måske med nye legealliancer, påvirket af gode og sjove gruppeoplevelser i ”den ledede bevægelsesleg”!

Denne opfølgende og selvvalgte fantasi-bevægelsesleg skal gives nok tid, rum, materialer for at udfolde sig – idet den voksne på ”sidelinien” kan komme med input som nye ideer/rekvisitter for at ”opkvalificere” og udvikle børnenes egen rollelegende aktivitet.

Men der er andre udviklingsmuligheder:

–  En lille gruppe kunne planlægge overraskelser ”på stuen” til næste gangs med ny rute gennem junglen eller finde på en ny legeide i opdagelsesrejserammen.

–  Indspille lydkulisse eller lave nødvendig rekvisit.

–  Producere en historiefortælling til resten af gruppens ”natteafslapning” eller “bevægelsesmedlegeri”

 

I jungle rytmikforløbet er fantasi/fiktion = ramme/middel og motorik/lyd og musikudfoldelse = mål.

Ved en flytning af vægten på fiktion fra middel til mål, kan resultatet være en teaterforestilling!

– måske med inspiration  fra bogen om ”Aben Osvald”

Her kan også fantasiplanet klart kædes sammen med realitetplanets fascination og projektarbejdsmuligheder. Ny erkendelse og viden om dyr, mennesker og andre kulturer.

 

Skal temavalg snævert tage udgangspunkt i drenges fascination og omdrejningspunkter – så konkurrerer junglens fokus klart med computerspillenes og TV’s actionfigurer og –helteverdener.

Men så er det dem der skal tages ind i udfoldelsesrummet. Så alle disse indtryk kan blive videredigtet og kropsligt afreageret på. Så – svæv med Gøssel og børnene på opdagelsesrejse ud i det lufttomme rum til den ukendte planet!   

Som Lotte Kærså formulerer det: ”Børn, for længe, for ofte anbragt foran TV skærme og computere tvinges til udtryksmæssig passivitet, medens deres forestillingsverden er et kaos af indtryk hvor følelser og intellekt er bragt i alarmtilstand”

 

Dreng/pige!

Er nu pigerne slemt glemt i al denne drengesnak? Hertil skal kommenteres:

Drenge og piger har oftere end vant tænkning og praksis, gavn af at handle, lege og ”territoriebefæste” – hver for sig!

Dette er bl.a. konklusion ud fra de tankevækkende indlæg i: ”Vilde drenge/milde piger”

– Undtagelsen – der nævnes er lige akkurat: gruppelegende bevægelses aktiviteter!

 

Socialt- og individuelt udviklingsmæssigt har pigerne gavn af den samme leg og udfoldelse som drengene! Men drengene har – som gruppe mere massivt – et udtalt behov for denne motoriske stimulation, fordi de biologisk betragtet er: ”Det svage køn”

Er pædagogen i ”Den ledede bevægelsesleg” opmærksom på pige-identifikationsvenlige legeindfaldsvinkler gælder bevægelsesaktiviteternes vigtighed bredt for alle legebørn!

Som afrunding et synspunkt og en sidste  kommentar fra Lotte Kærså:    

”En dialogorienteret pædagogik med barnet helt kropsligt i centrum, er en sikkerhedsventil, der vil kunne tage det værste tryk af barnets miljøskabte, psykosomatiske spændings tilstand”!!

  

Enkelte litteraturhenvisninger:

           ”Praksis efter Gøssel” Lise Ahlmann

         ”De stakkels drenge” – om kønsforskelle i barndommen. Gideon Zlotnik. Hans Reitzels forlag.

         “Vilde drenge/milde piger” Tidsskriftet ”0-14” nr. 1/-95.

         ”Alle vinder” – Leg og idræt baseret på samarbejde. Terry Orlich. Høst og søn.

         ”Intelligens” – om hjernen, tænkning og erkendelse. Mogens Hansen. Pædagogisk serie. Åløkke.

           

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
maj 13, 2013 | Kategori: Drenge projekt, Læringsguide | Kommentarer: 0

 

Skriv en kommentar