Kønnet og hjerneudviklingens betydning for tilegnelse af ordforråd

 Af Maria Malling Clausen Talekonsulent PPR Brøndby

Hjernens udvikling

Menneskets hjerne er en kompleks struktur.

Den består i grove træk af hjernestammen, lillehjernen og storhjernen.

Hjernestammen regulerer hjernens grad af vågenhed og parathed til at reagere. Den er klar til brug, når barnet bliver født.

Lillehjernen er aktiv i kontrollen af vores bevægelser.

Storhjernen er den overordnede og styrende del af nervesystemet og afgørende for komplekse handlinger, tanker og følelser. Den består af to hjernehalvdele (hemisfærer), som er forbundet af hjernebjælken. Omkring 3-5 års alderen modnes baghoved, isselap og tindingelap. Den sidste del af hjernen, som modnes, er pandelapperne (fortil) i 6-7 års alderen og igen i puberteten.

Udviklingen af selve hjernen sker dermed i en bestemt rækkefølge, hvor modningen (myeliniseringen) begynder bagfra og slutter fortil med pandelapperne, som er ansvarlige for de mere sammensatte mentale funktioner, som fx dybere tænkning, planlægning, fokusering, valg og løsningsstrategier etc..

Det er i særdeleshed under gunstige fysiske psykiske og sociale vilkår, at hjerneudviklingen finder sted. Derfor er det vigtigt, at barnet stimuleres på alle planer for, at denne udvikling ikke går i stå.

De mentale funktioners kompleksitet udvikles kontinuerligt bl.a. i kraft af myeliniseringsprocessen, som sørger for isolering af nervefibrene og sikrer, at nerveimpulsen, der transporteres fra celle til celle, går hurtigere. I og med at vores opfattelsesevne udvikles, kan vi lettere og hurtigere tilegne os nye færdigheder.

Det, der er af afgørende betydning for om hjernens udvikling forløber optimalt, er både barnets medfødte forudsætninger og betingelserne i omgivelserne.

 

Neurologiske kønsforskelle 

Der er blevet påvist nogle strukturelle forskelle kønnene imellem til trods for at hjernen gennemløber den samme udvikling.

For eksempel har forskningen vist, at hjernebjælken er tykkere hos piger end drenge, hvilket sikrer en hurtigere kobling og et bedre samarbejde mellem de to hjernehalvdele.

I flere forskningsrapporter konstateres det, at mænd hovedsagelig anvender højre hjernehalvdel og kvinder gør brug af begge hjernehalvdele, men primært venstre, hvor sprogcentrene ligger.

Funktionerne i drenges højre hjernehalvdel er mere specialiserede og de er derved bedre til at løse opgaver, der kræver rumopfattelse; modsat er pigers venstre hjernehalvdel mere udviklet og de er dermed bedre til sproglige opgaver.

En del undersøgelser viser også, at der er tre gange så mange drenge, der henvises til specialundervisning for sprogforstyrrelser/-vanskeligheder.

Endnu en kønsforskel er udviklingen af de forreste dele af hjernen, pandelapperne, som bl.a. skaber basis for evnen til koncentration ved at frasortere irrelevante stimuli og fastholde et fokus. Også her har pigerne et fortrin, idet de er ca. halvandet år forud for drenge. Dette kønsskel i modning udlignes dog i teenageårene.

 

Kønnet og hjerneudviklingens betydning for tilegnelse af ordforråd

Der er flere teorier om sprogets oprindelse. Nogle forskere mener, at evnen til sprog er medfødt og sproget tilegnes gennem stimulering af denne evne.

Andre mener at sproget tillæres efter fødslen gennem erfaring og handling i det sociale samspil.

 

Barnet er fra fødslen i stand til at skelne og genkende lydmønstre. Når de er omkring 10-12 måneder begynder modersmålet at præge barnets sproglyde og det er på vej til at udvikle sig til at blive et sprogspecifikt væsen. Her høres det første genkendelige ord.

Meget tyder på at de fleste børn gennemløber de samme stadier i tilegnelsen af sprog. Dog benytter børn individuelle strategier især, når det gælder indlæring af ord. Omfanget og indholdet af børns ordforråd samt hastigheden, hvormed ord indlæres varierer både fra barn til barn og imellem kønnene.

 

Ord er tegn som kobler lyd og indhold. Dette skal barnet være i stand til, hvilket er en ressourcekrævende proces. Længe før barnet producerer sit første ord er det travlt optaget af at benytte sin medfødte evne til at opdele den indkomne talestrøm i enheder. Det er denne proces, der forbereder barnet på at tale og den påvirkes af forskellige faktorer, som har betydning for indlæring af ord fx forældrenes input af talesprog. For at kunne opbygge sit ordforråd må barnet støtte sig til talesproget og såvel måden hvorpå ord siges som indholdet er væsentlige i denne sammenhæng.

Ordforrådet består af en kombination af ordforståelse, det passive ordforråd og ordproduktion, det aktive ordforråd. Forståelsen og dermed kendskab til og viden om sprog danner grundlaget for produktionen og hvis den ikke er til stede vil det ikke være muligt at producere ord.

 

Ifølge en undersøgelse af Larry Fenson og kolleger sker der en eksplosiv stigning i hastigheden af indlæringen af nye ord, når børns ordforråd når en størrelse på ca. 150 ord i tredive-seksogtredive måneders alderen. Dette kaldes ordforrådsspurten, hvor de går fra indlæring af ca. tre ord om ugen til otte til ti om dagen.

 

Ifølge Basbøll og Bleses er der i deres tværsnitslige forældreundersøgelse ikke nogen forskel i udviklingen af hhv. drenge og pigers passive ordforråd i alderen 8-15 måneder. Men den viser en tendens til en kønsforskel i produktionen af ord, hvor piger producerer flere forskellige ord end drenge (2004).

Bauer et al. har også lavet en undersøgelse om forskelle i hastigheden af tilegnelsen af det tidlige ordforråd, der viser, at pigers ordforrådsudvikling er hurtigere end drenges (2002).

 

Barnets sprog skal stimuleres for at sikre den vellykkede ordindlæring og dermed sprogtilegnelse. Det er dermed de voksne i barnets nære omgivelser, der er ansvarlige for at denne sprogstimulering finder sted. Barnet tilegner sig sprog ud fra det sprog, det hører omkring sig og det skal derfor have den bedste (sproglige) rollemodel at efterligne og spejle sig i (som forbillede).

 

Forskningsrapporter viser, at forældres adfærd er forskellig alt efter barnets køn. De taler anderledes til drenge end til piger; der bliver talt mere til piger under amning, drenge og piger bliver trøstet på forskellige måder etc.. Der er dog uenighed, men tidligere forskning viser dog helt sikkert, at forældrene forstærker barnets køn gennem valg af legetøj og aktiviteter.

 

Data fra tvillingekorpus (Basbøll & Bleses, 2004) fastslår, at drenge og piger omgives af samme kvalitet af tale, men at mødrene taler mere til børnene end fædrene. Fædre kan fx have en tendens til at afbryde mere.

Piger opfordres oftere til at lege med fx dukker og drenge lege med fx biler. Derved høres ord relateret til dukkeleg hyppigere og læres hurtigere af piger og for drenges vedkommende er det ord som bil eller ord relateret til billeg, der læres hurtigere. Der bliver snakket om forskellige ting og hyppigheden af ord vil derfor være forskellig mellem kønnene.

 

En undersøgelse af drenge og pigers tidlige verbale (sproglige) og nonverbale (ikke-sproglige) kognitive udvikling viser, at piger har en fordel hvad angår den verbale udvikling. De konkluderer, at både genetiske og miljømæssige påvirkninger er forskellige for drenge og pigers vedkommende i forhold til den verbale udvikling (Galsworthy et al. 2000). Pigers hurtigere modning af hjernen og specialisering af venstre hjernehalvdel, som indeholder sprogcentrene, kan muligvis også spille ind.

 

Som nævnt er det forældrenes input, talesproget, der er af afgørende betydning for ordindlæringen direkte.

Men generelle ikke-sproglige faktorer påvirker også indlæring af ord indirekte. Disse er for eksempel forældrenes socioøkonomiske status, uddannelse, social kompetence, viden om børns udvikling og holdning til forældrerollen (Karmiloff, 2002). 

 

 

Referencer  

Det meste af dette indlæg er taget direkte fra:

Eksamensopgave i sprogtilegnelse (Syddansk Universitet): Piger og drenges ordforråd – undersøgelse af kønnets betydning for tilegnelse af ordforråd;

udarbejdet af Marie Krusell Nielsen (nu Howitz) og Maria Malling Clausen (2006)

 

Basbøll & Bleses (2004): I begyndelsens var ordet, eller var det? (artikel)

 

Galsworthy, M. J.et.al. (2000): Sex differences in early verbal and non-verbal cognitive development (artikel)

 

Karmiloff-Smith, A., Karmiloff K. (2002): Barnets veje til sprog (bog)

 

Knudsen, Ann-Elisabeth (2002): Pæne piger og dumme drenge (bog)

 

Knudsen, Ann-Elisabeth (2008): Udvikling af barnets hjerne 0-18 år (artikel)

 

Zlotnik, Gideon (2004): De stakkels drenge (bog)

 

Artikler af Marianne Rohweder, interview med Lars Lynge Nielsen: Børnehavedrenge er ikke stolemodne og Plads og grænser modner drengene i Fagbladet FOA juni 2011

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
maj 03, 2013 | Kategori: Drenge projekt | Kommentarer: 0

 

Skriv en kommentar