Hvordan arbejder man med drama

v. dramapædagog PD. Mette Steiner, Pædagogisk Sprogcenter H.C.Andersen

Indholdsoversigt – 2 projektforløb

1. ”Rødhætte og Ulven”

Fra gammel kendt eventyr til dramaleg og eventyrspil

  • Læringsguide: Ideer til igangsætning af drama
  • Evaluering: Interview med 5 institutioner
  • Praksis med eventyrdramaleg
    14 dage i institutionen Glentebo Med interview ved pædagog Jeanette Gronemann
    Børnegruppens reaktioner/ udbytte
    Den voksnes rolle/ udbytte
    Interwiev med børnene i Glentebo

2. ”Troldeeventyret”

Fra børns eventyrdigtning til dramaleg og eventyrspil

  • Læringsguide: Ideer til igangsætning af drama
  • Dramaværktøjskassens indhold
  • Hvad kan drama? Og hvad gør vi?
  • Praksis med eventyrdramaleg af Hanne Lindeneg ”Svanen”
    Børnene laver eventyrbog – børnenes reaktioner og udbytte

Indledning:

Deltagere:
5 institutioner i Brøndby Kommune var involveret i udviklingsprojektet der løb fra februar til april 2004.
De fem institutioner var: Brøndbygård, Ternebo, Stolpebo, Glentebo og Uglebo.

Praktisk organisering:
Hvert forløb strakte sig over 3 uger. Institutionerne fik hver 3 besøg af ”eventyrrejseguiden” dramapædagog, Mette Steiner.
Opstartbesøgets formål var at skabe forforståelse for projektet og aftale praktisk organisering.
Ved det opfølgende besøg en uge efter blev børnegruppen og deres pædagoger involveret i et eventyrligt legeforløb. Det afsluttende besøg efter 3 uger var med evaluering og interview af børn og voksne. I perioden mellem 2. og 3. besøg, organiserede institutionens pædagoger og børn suverænt aktiviteterne omkring eventyret.

”Rødhætte og Ulven” – Projektforløb 1

Fra gammelkendt eventyr til dramaleg og eventyrspil

Læringsguide:

Forforståelse/voksne:
Intentioner med projektet diskuteres og institutionernes involvering i forløbet afklares, herunder bl.a. voksenroller og de fysiske rammer. Materiale om ”børns indre forestillings billeder” samt materiale til børnenes forforståelse udleveres.

Forforståelse/børn:
Mellem 1. og 2. besøg anvendtes det udleverede materiale sammen med børnene:
Eventyres tekst i 2 sproglige sværhedsgrader.
Flonellograf med eventyret til visuel fortælling: voksen til børn og børn til børn.
Materiale til ”blomsterværksted” idet børnene lavede Rødhætte´s blomster.

Etablering af legemiljø:
Skov, huler og huse laves ved hjælp af 5 stk. nervøs velour, der lægges over borde, skabe, barnevogne o.s.v. Ideen er at hver rolleindehaver i eventyret har en base at være i, lege i og handle udfra. Desuden står tasker med enkelt symboludklædning og rekvisitter klar i legemiljøet.

Opvarmning:

  • Goddagsang og skattekiste hvorfra fortællekuffert og båndoptager fremtrylles
  • Interview til båndoptageren: Hvad har I lavet med eventyret i sidste uge?
  • Fortællerkuffert: med ”Rødhætte og ulven” . Børnene fortæller, den voksne demonstrerer/viser imedens.
  • Rytmikleg: Alle børn leger alle roller i eventyret på skift.

Rollespil:
5 børn spiller eventyret. 5 børn er tilskuere. Herefter byttes. Afhængig af børnegruppens kompetence, er den voksne mere, mindre eller slet ikke involveret.

  • Den voksne legeigangsætter har i fortællerrollen en legemicrofon, den fastholder og forstærker dialogen og børnene imiterer hvad der bliver sagt
  • Den voksne legeigangsætter påtager sig fortællerrollen, der binder handlingsdelene sammen, børnene klarer resten.
  • Børnene styrer selv dialog og spilleovergange med eller uden legemicrofon.

Efterbearbejdning – Afslutning:

  • Fælles digtning af opsamlingssang på en enkel melodi. (Skorstensfejeren f.eks).
  • Opstartens båndene interview med børnene afspilles.

Evaluering:

Såvel børn som deltagne voksne blev interviewet – børnene med ”hv–spørgsmål” afsluttende med ” Var noget dumt?” og ”Hvad var allermest sjovt?”.

De voksne fortalte deres indtryk. Dette knyttet til spørgsmål udfra tankegangen af: Den indre billeddannelse sker i børnenes fascinationspunkter i eventyret og i rolleleges improvisationer/ændringer udfra eventyrets handlingsgang. Eventyret set som moduler, børnene kan flytte rundt med, inspireres af,
tilføje nyt til eller undlade dele af. Dvs. spørgsmål grupperet om:

  • Fascination af handling, følelser eller roller.
  • Brud på handling, tilføjelser undladelser og udskiftning.
  • Desuden spørgsmål om institutionens inddragelse, børnenes formidlerfunktion, den sociale effekt samt det vanskelige spørgsmål – ”Hvad har børnene lært af eventyrlegen?”.

Sammendrag af interview med 5 institutioner:

For det 1. var alle børn meget tændt på eventyret og teaterlegen. Børnene var meget optaget af at holde fast i det overordnede handlingsforløb i eventyret. Der var ikke ret meget med at flytte rundt på eventyrets moduler og digte helt nyt til.

Det skete dog at ulven blev jagtet og ikke ville slås ihjel, at Rødhætte ikke ville spises men lave mad til sin mor og at et spøgelse skød både ulven og jægeren.

”Igangsætter” børn sørgede ofte for eventyres handlings kontinuitet og tillod ingen ”svinke ærinder”.

Ideen – ”skal vi ikke lave en helt anden historie” dukkede op, men de 14 dages mulighed for eventyraktivitet

blev oplevet som for lidt tid. Børnene var slet ikke kørt trætte af selve eventyrets muligheder for at imitere og identificere sig med: den gode, den onde, den stærke, den svage, den gamle, og den unge!

Ændringerne – bruddene skete i rollebesætningen, hvor mange der dukkede op i hvilke roller?  Hvilken følelser rollerne gennemlevedes med? Og hvem i børnegruppen der ville/turde tage dem?. Følgende roller gjorde entre i Rødhætte og ulven: Jægerdreng og ulveunge, mange katte, tigre og tissemyrer, tante blå og tyttebøvserne, trolde, spøgelse og ridder samt diverse familiemedlemmer. Bedstemor blev udskiftet med bedstefar. Rødhætte var en dreng. Jægeren blev til egern med dolk og politimanden kom i ulverollen.

Men hvordan med ”ringe i vandet effekten”?

Eventyrrelateret leg vandrede ikke ind på stuer og i grupperum. Til gengæld vandrede børnene ud og blev inddraget af deres eventyrlegende kammerater, imiterede hinanden eller blev iscenesat af de erfarne ”skuespillere”. Således blev de eventyrlegende børn rollemodeller og igangsættere af de andre børn.

Heri var alle institutioner enige. Specielt gjorde alrummet eventyrlegen til alles leg.

Førskole drenge morede sig voldsomt over at være bedstemoren og forsagte piger turde realisere at spille farlig ulv.

Desuden fik eventyr legen, de status stærke til at afdæmpe sig og acceptere de andres ændringer og de status svage trådte i karakter og tog initiativ. Det sociale samspil ændres.

Til det afsluttende vanskelige spørgsmål ”lærte ungerne noget i rollelegen”? Var svarene JA: At afvente og lytte til hinanden. At turde mere og være mere fri. At tage initiativ og organisere sig.

Praksis med eventyrdramaleg – 14 dage i daginstitutionen Glentebo
Citater er afskrift fra bånded interview med pædagog Jeanette Gronemann

Opstart – Forforståelse:
Flonellografen og eventyrbillederne kom ud på legepladsen i frokostpausen

”Jeg startede med at fortælle historien. Alle børnene har således taget historien til sig. Historielegen blev inde – billederne ude” – hvor børnene kunne låne dem og fortælle til hinanden.”

Børnemålgruppen:
Pædagogen havde udvalgt en gruppe store utilpassede drenge!! Det var ikke lige sagen at spille pigeroller!

Idet eventyrlegen blev flyttet fra et afgrænset puderum til alrummet blev målgruppen hele børnehaven.

Drengegruppen fik en selvvalgt igangsætterfunktion overfor børnehavens øvrige børn og flere af drengene involverede sig også hen ad vejen i eventyrspillet.

“Den rene drengegruppe var for svær at samle om det, men det var alligevel stadig dem, der satte legen i gang og dem, der koordinerede og styrede. Det blev en anden målgruppe og de har selv fået lov til at styre det”

Tid – Sted – Funktion:
De fysiske rammer blev som førnævnt alrummet. Pædagogen fravalgte tæppehulerne og brugte institutionens flytbare skærme som sceneafgrænsning.

“Jeg tog tingene frem i alrummet og lod det være op til børnene, hvem der ville være hvad. Så kom der skred i det! Historien udviklede sig helt vildt!”

“Nogle af drengene var på vej gennem alrummet til et andet rum, men så opdagede de de røde tasker (med udklædningstingene i) og startede legen.”
“Når så de store lægger det fra sig, kommer de små. Det har faktisk været hele børnehaven, der har været af og på om eftermiddagen (30 børn). Det var lige som om den leg blev en del af alrummet.”

“Hvis man skal have roen på det; at det kan udvikle sig, så nytter det heller hvis det skal være tidsbestemt derfor er eftermiddagen god.”

Børnegruppens reaktioner:
Den stille pige markerede sig og tog initiativ og drengene i den uregerlige opstartgruppe fandt hinanden som legekammerater. Rødhættelegen gav positiv afsmitning på det generelle børnesamvær.

Børnenes udbytte:

Pædagogens mål var at børnene kunne bruge hinanden til noget konstruktivt. – Det blev opnået!

”De har lært lidt mere at vente på hinanden og styre selv – godt for store børn, der snart skal i skole:

Hvornår skal vi gøre det? Hvem skal gøre det? Uden at der har været en voksen, der har siddet på dem.”

”Det kan man kun lære af og vokse af, når der bliver sådan noget positivt ud af det, som dette her ”

Den voksnes rolle:
Den voksne trådte tilbage og lod børnene styre. Pædagogen havde derfor mulighed for at fordybe sig som medlegende i eventyrlegen og/eller observatørfunktion.

”Det var børnene der sagde: ”Kan du ikke være bedstemor, der ligger under dynen og venter?” Og det var dem selv der tog intiativet.”
”Det var sjovt at få lov at være med med undersøgende øjne, i stedet for at være den, der hele tiden har overblikket ! Det har været meget lærerigt, for jeg er meget tit igangsætteren. Her har jeg været med til
at lege og fået lov til at fordybe mig, så jeg helt har sluppet denne her rolle. Det er en god ting.”

Den voksnes udbytte:
”Man bliver også selv inspireret til at fortælle disse her historier og lære at lege eventyr. Man bliver styrket i at slippe bøgerne, slippe billederne og holde fast i nuet – og fortælle ud fra det. Hallo – Det er da en opstrammer !”
”Når vi laver de ting her, så er det i et andet adfærdsmønster, som gør, at vi må forholde os til de ting her og til os selv! Man bliver opmærksom på at videregive nogle af de ansvarsområder til børnene, vi voksne tit påtager os.
”Man får mulighed for at kigge på tingene fra en anden vinkel og hoppe ud af sin vante rolle. Det er rigtig sundt for de voksne ! Jeg fik også lyst til at sy dragter og få mere gang i den!”
”Det er et kanongodt tilbud at få, det her!”

Interview med børnene

Forhenværende jæger fortæller:
”Ved I hvad man også kan? Lige før var der også to jægere, for så hjælper vi hinanden. Så skyd jeg ræve. Skyd jeg i hovedet også. Skært Magnus maven op og Magnus og jeg puttede en sten i maven.”

Forhenværende lillebror i eventyret fortæller:
”Man skal passe på, når man går i skole, må man gå på stien. Man må ikke gå på vejen. (Formaning til Rødhætte ”Gå den lige vej o.s.v.)”
”Lillebror kom hjem med cykel. Så skulle jeg cykle hjem til bedstemor og lillebror skulle i skole for de blev 6 år. Lillebror bor ved mor og Rødhætten og han kommer til bedstemor og  bedstefar. Så blev lillebror også spist.”

Forhenværende ulv fortæller:
”Først sagde jeg til bedstmor: ”Nå goddav bedstemor, nå jeg går hjem” Så kom Rødhætte derover.
Så sagde: ”Bare kom ind” – og så ædt jeg og så spyttede jeg ud igen.”

De 2 afsluttende spørgsmål i interwievet var:
Hvad var mest dumt og mest sjovt ?

Mest dumt ?
– ”Nej” – ”Nøj”
– ”Ulven spiste Rødhætte og bedstemor”
– ”Det der med jægeren skydt ulven”
– ”Jeg kan ikke lide at blive spist”
– ”Når Kia siger nogengange jeg ikke må være tigerunge”
– ”Jeg svedede”
– ”Når Timor skubbede hulen” (Timor begejstret: ”Der kom en ridder ud i skoven og jeg sprunget hele hulen i luften og kastede bordet om”)
– ”Ulven skulle være anderledes – lidt galere” Voksen: ”mere skrap?” ”Ja !, sådan er ulve, de er rigtig rigtig sure”
– ”Jeg synes ikke der var noget der var dumt”

Mest sjovt ?
– ”Det alt sammen”
– ”Hvor Rødhætte bliver spist”
– ”Når man æder nogen”
– ”Jeg kan godt lide ulvens pels. Den er rigtig blød”
– ”Hulerne og spise boller”
– ”Da Diar var bedstemor” (en dreng)
– ”Være ulv, man skal sige det der til Rødhætte, man skal have en sjov stemme”
– ”Katten! Man kan også være en kat. Det var mig der opfandt katten. Den fandt blomster til Rødhætten. Den hjalp med tingene” Barn:”Nogle gange var du også lidt sjov.” ”Ja! Han spiste bare alt og tissede
– sådan er katte!”
– ”Alt var sjovt”

”Troldeeventyret” – Projektforløb 2

Fra børns eventyrdigtning til dramaleg og eventyrspil

Læringsguide:

Forforståelse:
Introduktion af dramaworkshop og eventyr-tema.Her med: Kazoo og skattekiste hvorfra krone, mikrofon og ansigtsmaling ”trylles” frem.
”Goddagsang” med navne. Evt. vises fotos. Der kan tegnes, fortælles og spørges: Hvordan er der oppe på slottet? -eller ude i skoven? – og hvem bor der?

Dramaleg-Opvarmning:
-Robotter/Mekaniske dukker i legetøjsbutikken trækkes op (børnenes forslag fra før – alle gør som…..aber efter)
-Bestemmestol: Op på stolen på skift og ta’ krone på. Hvem er du? Bestem en ting vi alle skal lave på slottet.

Rundehistorie-Temaspil:
-Fælles digteri med båndoptager eller mikrofon på.
En fælles digtet opstart historie bestemmer børnenes roller (Der var engang …) – eller de roller børnene vil være bestemmer historien! (Batman, ulv, prinsesse). Det vil sige aftal rolle, tid
(dag/nat), sted(-er) (modsætninger: slot/ skov?), opstartsituation (alle sov?) og hvad skete så …
Aftal hvem er venner/uvenner?, Hvem bor sammen?
Lav enkelt legemiljø (tæpper over borde), så alle børn har en hule/ hus som base.
Så kan spillet begynde. Historieudvikling og slutning improviseres frem under dramalegen.
Den voksne spiller også med og/ eller guider børnene gennem deres egen historie som fortæller og opsamler på sidelinien.

Temaspil-rolleleg:
Som afslutning bliver alle fotograferet af hoffotografen. Børnene kan nu bytte roller/udklædning, ændre huler/bomiljøer og lege på kryds og tværs indtil frokost/frugt – inspireret af det  fælles legeforløb.

Efterbearbejdning:
Efter temaspillet, under/efter spisning eller senere er der mulighed for:

  • Fællesdigtning af ”opsamlingssang” om hvad vi har lavet?
  • Fortælle om det bedste og det værste ved drama – evt. til båndoptageren.
  • Høre vores eget båndoptagede eventyr og se de foto der er taget.
  • Tegne/fortælle – klippe/klistre et stort fællesbillede af eventyret?

Aktivitetsoversigten her kan både ses som et sammenhængende forløb og som nogle ”kasser” der kan bruges uafhængigt af hinanden – som I kan ændre & stable anderledes.

Forforståelse – kan være en aktivitet i sig selv. F.eks. være input til at fortælle om sommerferien/en bog/en film eller efterarbejde en fælles tur.
Dramaleg – kan vandre ud på legepladsen og fungere som fælles regelleg der.
Rundehistorie – kan med fortællehat på bruges i boghjørnet til historiedigtning. Mikrofonen giver mulighed for et altid spændende genhør der fastholder erindringen.

„Dramaværktøjskassens indhold“

Iscenesættelse:
Kan være at inddrage rummet, lys, lyd, genstande og ens egen rolle på en ny måde i arbejdet med børnene.
Det kan bruges til at give forforståelse: Hvad skal vi i gang med?
Der kan skabes stemning i rummet samt forventning og nysgerrighed: Hvad skal der ske nu?
Intensiteten i samværet forstærkes og koncentrationen om det vi laver sammen fastholdes.

Lydgivere:
Kan være ”klokkeringning” med triangel/vækkeur. Brug af Kazoo/”Freddy Frækfløjte” til ”sort snak” og ”orkester” Panfløjte til at trylle med og ”Pivefrugter” til musestemmer. Båndoptager og mikrofon til mærkelige lyde og genhør af hinanden.

Budbringere:
”Mus” (fra dyrehandleren) og andre teaterdukker og dukkedyr.
Breve/tegninger og ting i kufferter og hatte.

Rekvisitter:
Tryllestav. Fortællerhat. Eventyrtæppe/kappe (til fantasirejser) og ”bestemmestol”. Kiste og taske med ting til forforståelse, overraskelser og hemmeligheder.

Lys/belysning:
Lommelygte. Stearinlys – og lyset slukket i rummet.

Scenografi:
Nervøs velour til at drapere, binde op og lægge henover alt mulig. Det transformere rummet til ukendelighed næsten uden ommøbleringer.
Gå på jagt i containeren eller køb stofrester i genbrugsshoppen, (såsom tørklæder og slips til haler) og få ting og sager fra forældrene. Færdigt udklædningstøj er ikke nødvendigt: Elastiske jerseyvævede stoffer der ikke trevler kan klippes i alle størelser og bindes og draperes til slag, slå-om nederdele og beboelseshuler. Ligeså med nervøs velour. (”Stofdillen” Jagtvej 1 er
billig og god at handle i).

Udklædning:
Blot en lille forandring af den voksne fra ”det normale” giver kraftig positiv børnerespons:
Ta’ en hat, næse eller maske på. Kom gående med stok eller paraply. Snak med en anden stemme.
Ta’ et andet navn og/eller jobidentitet i relation til noget børnene skal involveres i: Halløj! Det er kaptain Søulk. Skal I ned på havnen og se på skibe i dag?

Her-og-nu-drama:
Nu: Det er OK med kun 10-15 min. Dramaleg inde – men også udendørs!
Om lidt: Organisering kan være nødvendig. Gå f.eks. først til frokost-pause. Kl. 13 kan et dramalegeforløb måske lade sig gøre, da en gruppe er på tur og 4 børn er alene ude at lege.

Lige.her-drama:
I fyrkælderen måske? – som jeg har oplevet det på Bernadotteskolen! D.v.s.: Ethvert rum der ikke er gennemgangsrum kan benyttes. Rummet kan ændres ganske enkelt med brug af stoffer.
Dramalegen kan også foregår uden rumændring i en cirkel eller fra væg til væg i rummet.
Hva’ gør vi? – Hva’ tør vi? – om voksenrollen

Legekonsulenten:
Børnene bestemmer rammer, legegruppe og legeforløb. 3-4 grupper kan være i gang i samme rum: dukkespil, huler, sminke & eventyr.

Voksenfunktion:

  • Komme med ide’-input hvis legen går død.
  • Være tilhører/tilskuer til rollespil.
  • Praktisk/værktøjsmæssig hjælp til hule/rekvisit.
  • Være medforhandler i børnenes legeaftaler.

Legeigangsætter:
Den voksne bestemmer rammer og gruppens sammensætning, så dramalegen kan give nye kammeratskaber.

Voksenfunktion:

  • Praktisk organisere og forberede drama-tema-forløb.
  • Igangsætte legen: ”i rolle” (som….konge, heks osv.)
  • Være interviewer: Så børnene skaber fælles historier.
  • Være fortæller: Opstarte fælles spil/samle op/afslutte.

Legedeltager:
Indgå på lige fod med børnene i legen/spillet – på sidelinien. Den voksne er rollemodel barnet kan imitere/identificere sig med.
Konfliktstof/legeaftaler kan den voksne takle indenfor legens ramme.
Børn oplever voksen i anden rolle: Anden kontaktform/fortrolighed.

Legeobservatør:
Registrere/reflektere. Eks. til individuelle handleplaner.

Om drama – en sammenfatning

Drama betyder handling.
I rollespillet/rollelegen får børnene erfaringer med fantasi- og virkelighedsoplevelser der konkret afprøves og genskabes i fiktionens trygge ramme: ”Det er bare noget vi leger”.

Indtryk bliver til udtryk – der igen skaber nye indtryk.
Konkrete- og følelsesmæssige oplevelser bliver bearbejdet sprogligt og kropsligt.

Sprog og handling veksler: Børn sir’ hvad de gør – og gør det D.v.s. sprogsvage børn imiterer sprogstærke- og ”legestærke” børn og medlegende voksne der fungerer som sproglige- og handlemæssige rollemodeller.

Samarbejdsevne udvikles og trænes.
Uden aftaler og forhandling ingen drama- og rolleleg. Børnene kan både være igangsætter og initiativtagende og være den der skal indpasse sig de andre i gruppen.

Drama er en kompleks aktivitet – der inddrager andre musiske udfoldelsesformer omkring sig, såsom: musik, sang, dans, rytmik og værkstedsaktivitetet.

Praksis med eventyrdramaleg: Troldeeventyret af Hanne Lindeneg ”Svanen”

Hvorfor melde sig til drama?:
Jeg mener det er vigtigt at give børnene så mange udtryksformer det er muligt. Da jeg selv havde brug for ”påfyldning” tiltalte det mig, at kunne indgå i et drama forløb uden at skulle have det overordnede ansvar, men bruge min opmærksomhed på børnenes reaktioner.

Jeg valgte tre piger og tre drenge, alle to sprogede.
Tre meget snakkesalige og udadvendte, tre mere tilbageholdende og forsigtige.
Hjemmefra havde vi talt om hvad drama kunne være og vi var alle spændte og forventningsfulde.

Børnene digter eventyr:
Vi startede op i rundkreds, fortalte hvad vi hed, sang og varmede op ved at et barn skulle fortælle os hvad vi skulle gøre (hoppe o.s.v.).

Så kom båndoptageren frem.
Vi snakkede om hvad vi kunne tænke os at være hvis vi boede på et slot.
Der var straks tre prinsesser, to prinser, den sidste dreng ville være bonde.

Hvad laver prinser og prinsesser så?
Der var meget stille, Mette gik ind med forskellige spørgsmål, det hjalp dem lidt på gled og ganske langsomt dannede der sig et billede af hvad prinser og prinsesser laver på deres slot.

Hvad laver bonden?
Det vidste bonden selv og mens han fortalte udførte han opgaverne.

Mette samler op: Nu har vi prinser, prinsesser, en bonde og vi ved hvad de laver, kunne der være andre ting, noget spændende, uhyggeligt —- ja monstre, ond fe, trold, de
endte med en trold.

Hvad gør trolden? Den bor i skoven i hulen. Jeg blev trolden, men hvad jeg skulle lave kom der ingen bud på, de gik lidt i stå.

Så gik vi i gang, der blev fundet tøj og vi indtog alle vore pladser, lyset blev slukket og alt var stille.

Vækkeuret ringede, lyset tændtes og eventyret kørte derudaf.

Handlingen i Troldeeventyret:
Bonden på sin gård og trolden fra sin hule, ser hvordan de på slottet spiser morgenmad.
Så var der prinser, prinsesser og trold der skulle se bonden give sine dyr mad, men her kunne trolden ikke holde sig længere.
Efterhånden som bonden fodrede, tog trolden maden.
Der kom protester fra slottet, men bonden ignorede dem og fodrede videre.
Trolden trækker sig tilbage og der bliver en diskussion om hvad de skal gøre ved den.
De vil fange den i et net, stiller stole op, kravler op med nettet, står parat når trolden kommer ud fra sin hule, hopper ned og fanger den. Trolden begynder at græde, og fortæller
at den er meget ensom.

Det ender med at de bliver gode venner. Bonden inviterer alle til bonde gården for at se hans dyr, da de nærmer sig troldens hule, inviterer trolden dem indenfor.
De tre prinsesser og bonden springer glade ind i hulen —- men prinserne hopper ikke på troldens ideer og løber tilbage til slottet.
Trolden har nu fanget prinsesserne og bonden i sin hule.
Prinserne diskuterer hvordan de skal befri dem. Det ender med, at de vil lokke trolden ud med en stor skat, som de vil gemme i bondegården.
Trolden kommer ud, vil gerne have skatten, men bliver fanget, og nu hjælper det ikke at græde.

Vi sluttede af ved at samles i rundkreds, snakke om det vi havde oplevet og lavet undervejs.

Børnenes reaktioner:
Da vi gik hjem, var børnene så opstemte, de snakkede og jeg opdagede at det havde gjort meget større indtryk på dem end jeg havde forventet.
Vi spiste frugt, snakken gik, så gjorde du —- så kom —- de var helt væk i det de havde lavet, grinede korrigerede hinanden, spillede det hele igen.
Jeg foreslog vi skrev historien ned og at børnene lavede tegninger til.

Børnene laver eventyrbog i ”Svanen”:
Vi skrev og tegnede historien og laminerede originalen der blev i Svanen. Børnene har nu deres egen eventyrbog alle kan få læst og kikket i. Desuden fik de et fotokopieret eksemplar
med hjem.
Under den proces gennemlevede de det hele igen og igen. Jeg var forbavset over deres udholdenhed, de kunne blive ved.
En ting der også overraskede mig var, at de kun ville tegne deres egen figur.
Hvem vil så tegne mig, spurgte jeg, for jeg skriver jo?
Barnet der meldte sig, er et barn der ellers kun vil tegne på kopier, så det var meget positivt.

Opfølgning i H.C.Andersen:
Vi skulle til H.C.Andersen igen, alle glædede sig. Vi havde snakket om hvad vi mon skulle lave denne gang? — men det gik ikke nær så godt med at fortælle og lege en ny historie. De ville faktisk helst have leget det samme igen for de var slet ikke færdige med det foregående eventyr Og hvad kan jeg som voksen bruge det til? Jo ting tager tid og de skulle have haft lov til at spille deres stykke igen, det var her de fik værdi, blev set, hørt og fantasien kørte.

Det var deres første oplevelse med drama og den havde været så god, at de ikke kunne slippe den med en dags pause.

Mine oplevelser af børnene:

  • Jeg så et barn som ellers ikke bliver hørt, komme i en central rolle og lede en del af historien.
    Han var sig sin rolle så bevidst, at selv trolden ikke kunne lokke ham ud af den, selv om den forsøgte flere gange.
  • To børn som ikke har meget sammen, bliver enige om ikke at gå med de andre da trolden ville fange dem i dens hule. I fællesskab, fandt de en måde at lokke og fange trolden, så de kunne befri de andre.
  • En der er vant til at styre og give de andre roller, lytter til de andre og accepterer deres valg uden kommentar.
  • En der ikke er til udklædning, gik i gang med at finde tøj.
  • To børn der ikke leger rollelege, var med lige fra starten.
Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
mar 11, 2012 | Kategori: Læringsguide | Kommentarer: 0 | Tags: , , ,

 

Skriv en kommentar