Hvordan fortælles en historie

Værdien af den gode historie og fortælling har i den travle hverdag ofte trange vilkår. Den er ofte skubbet i baggrunden dels på grund af konkurrencen med andre medier, dels fordi der ikke er sat fokus på at fortælling er værdifuld for barnets sprogtilegnelse.
For indvandrere og flygtninge bliver de historier som de ældre kan fortælle ofte glemt, nogle fordi at det omgivende samfund ikke efterspørger den, nogle fordi at familierne ikke bliver opfordret nok til at læse/fortælle deres egne historier og læse de historier institutionen læser. Dette er væsentligt for at vise respekt for at hver kultur har værdifulde historier.

Bøger og valg af bøger har tidligere ikke været så højt prioriteret i det pædagogiske arbejde. Bogen har ofte været brugt i overgangssituationer eller i forbindelse med faste situationer.
Valg af bøger er ikke altid lige bevidst valgt ud fra børnenes kompetencer.

I det daglige pædagogiske arbejde med små børn er det tydeligt, at mange børn ikke har en fælles sproglig betydningsramme (kultur) til forståelse og kommunikation af værdier og indhold i det danske samfund.
Børnene står så at sige i et sprogkulturelt tomrum. Dette gælder ikke mindst tosprogede børn – men også mange danske børn.

Effekten af disse og andre faktorer er, at mange børn i dag er sprogligt handicappede i den forstand, at de ikke får mulighed for at lære en fælles sproglig betydningsramme, der er forudsætningen for at give mening (skabe sammenhæng) og muligheder for at kommunikere med andre om oplevelser, følelser og værdier ud fra fælles forestillinger.

Vi besluttede tidligt i sprogcenteret at vi arbejde med bøger, vi fik midler fra BUPL’s og SL’s. Udvikling og forskningsfond, se mere på. Hvor projektet blev spredt til hele kommunen

Vi fandt hurtigt ud af højtlæsning var, et tilbud der skulle gives dagligt. Derfor var det også vigtigt for os at højtlæsning igen fik status og prioritet, som andre af dagens aktiviteter og ikke bare var en “overgangs” aktivitet, før frokosten eller før legepladsen. Vi indrettede et rum hvor bøgerne står fremme.
I den læringsguiden der nu følger kommer vi med vores gode erfaringer med bøgerne,

Ud fra de begrundelser kan vi give følgende råd:
Det er vigtigt at differentiere højtlæsningen ud fra børnenes sproglige niveau og deres forestillingsevne.
Vi har ladet os meget inspirere af Jette Løntoft. Vi bruger hendes ramme og metode ” et eventyrligt Materiale.”
Faste traditioner,læser i små grupper, ingen afbrydelse hverken fra børnegruppen eller andre voksne , såsom spilledåse, Stearin lys og hat/fortællerkappe.
Vi vælger fokusord.

Børnenes indre billeder skabes mellem børnenes egne erfaringer og den imaginære verden som skabes via højtlæsningen, det er her vi skal være meget opmærksomme på at det her læringen sker

Vi har indsat et forslag til en handleplan, den kan bruges som inspiration, metoderne er det man når målet med, aktiviteterne er delt op i en forforståelse, aktiviteter og efterbearbejdning

Handleplan for læsning

Sørens Hus

Indledning :
Denne gruppe består af 8 børn der har særlig behov for sprogstimulering, som vi deler i 2 grupper med 4 i hver.

De vil få struktureret højtlæsning – fortælling – efter Jette Løntofts metode, 2 gange om ugen i ca. 45 min.
Vi starter med Sørens hus og forsætter med De 3 Bukke Bruse, når vi har nået vores mål.

Fokus ordene til:

Sørens hus
– Byggede – åd – korn – fangede – malkede – stangede.

De 3 Bukke Bruse
– Stald – sæter – forår – mindste – mellemste – store – bro – fæl – støde – stange – sommer – vinter.

Mål:
At alle børnene kan forstå Fokus ordene.
At de kan fortælle historien for hinanden til samling.
At de kan lave generaliseringer over fokus ordene.

Delmål:
At lave struktureret højtlæsning 2 gange om ugen af 45 min pr. hver af de 2 grupper.
At visualisere historien på flere forskellige måder.
At alle børnene for lavet sin egen lille bog.
At alle for historien med hjem på deres 1 sprog.

Forforståelse:
Vi introducerer børnene til læse værksted i samlingen.
Vi tager billeder undervejs og hænger op.

Aktiviteter:
Jeg fortæller historien med flonelograf og bordteater.
Vi leger kims leg med forkus ordene.
Alle laver deres egen lille historie bog.
Lave kollager.
Leger lege hvor vi kan lave generaliseringer over fokusordene.
Vi leger Quiz lege.

Efter bearbejdning:
Børnene fortæller historien for hinanden til samling.
Spiller teater til samlingen ( de 3 Bukke Bruse ).

Evaluering:
Kan de fokus ordene.
Kan de generalisere over ordene.
Kan de fortælle historien for hinanden.

Pippi Langstrømpe:

Handleplan for højt læsning.

Indledning:
I ugens løb vil der min. 2 gange blive læst højt for den sprog stærke gruppe.
Vi vil i forløbet læse: “Kender du Pippi Langstrømpe”. Bogen er med på Brøndby kommunes bog projekt liste over bøger, børn skal kende inden skolestarten.

Mål:
At børnene ved hvem Pippi er og kan beskrive hendes karaktertræk.
Børnene skal kunne beskrive Pippi’s og Tommy og Annikas nære relationer: mor, far, søskende, venner, veninder og kammerater.

Delmål:
At børnene sidder stille og lytter.
At børnene øver sig i at fortælle det de har fået læst for andre

Forforståelse:
At vi i samling fortæller, at der er højtlæsning og børnene har mulighed for at kigge i bogen og andre Pippi bøger. Vi har lavet en inspirationskasse, som vi tager frem sammen med børnene.

Aktivitet:
Børnene får læst højt efter frokost i læserummet.
Hvis nogen børn aldrig vælger at få læst højt, undersøger vi hvorfor – vi register hvem der deltager.
Vi laver Pippi’s og vores eget stamtræ.

Efterbearbejdning:
Vi tegner fra historien og de hænges op. Vi får børnene til at genfortælle historien til samling. Børnene laver selv et bordteater og spiller historien for hinanden. Vi laver vores egen cirkus forestilling.
Vi viser og fortæller om vores eget stamtræ til samling.

Evaluering:
Hvordan og hvornår genfortælles historien?
Hvordan viser børnene Pippi?
Deltog børnene i cirkusforestillingen?

Som det fremgår af handleplanerne arbejde vi med at sanseliggøre historierne

Man kan bygge Sørens hus i lego, eller i mælkekasser på legepladsen, eller gå tur forbi byggepladser.

Man kan besøge Pipis hest på bondegården, gå i zoo og se hr. Nielson, spille Pippi som teater eller lave Pipis stamtræ og derefter sit eget. Mulighederne er mangfoldige.

Der skal i rummene være plads til at børnene selv laver deres egne historier, at de via den sanseliggørelse der sker får udfordret deres fantasi

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
mar 11, 2012 | Kategori: Læringsguide | Kommentarer: 0 | Tags: , , , , ,

 

Skriv en kommentar