Sprog og Drenge

Sprog og drenge

Vi ved at drenge har en langsommere sprogudvikling end piger. Vi ved også, at det er nogle forskellige områder der aktiveres i hjernen, når drenge og piger lærer sprog: drenge aktiverer områder i hjernen, der er sensoriske og visuelle, mens piger aktiverer det abstrakte område. Og drenge udvikler deres sprog langsommere end pigerne i treårs-alderen.

Har drengene så brug for særlig støtte i deres sprogudvikling? Har drengene brug for at pædagogikken tilrettelægges på en anden måde? Egentlig ikke, hvis man får udviklet den pædagogiske kompetence, så hverdagen ses og tilrettelægges mere sensorisk og visuelt. For så kan vi måske sprogligt bedre inkludere drengene i hverdagens læring.

En dreng faldt over en gren ude på legepladsen. Da han havde siddet lidt og ømmet sig, ville han sparke grenen væk, men så skiftede han mening og lagde grenen tilbage på sin oprindelige plads. Han tog han tilløb og sprang over, mens et par andre børn nærmede sig og fik lov til at deltage i legen.

”Min tur, det er en giftig slange!”

”Min tur, det er en farlig krokodille!”

 

Det er helt naturligt for børnene at aktivere sproget, kroppen og fantasien samtidig, og vi bør studere dem nøje, for deres metoder til at indlære er tit betydeligt bedre, end dem vi voksne tilbyder, som bevægelses- og afspændingspædagog Lotte Salling udtrykker det.

 

Bevægelse, socialt samvær, leg og humor er helt uundværlige faktorer, hvis børn skal have et så stærkt sprog som muligt. Børnene træner automatisk og spontant både sproget og motorikken i deres leg. Og når vi så ved, hjernen så kræver hjernen gentagelser for at noget bliver lagret i hukommelsen, er det klart, at tilrettelæggelsen af sprogpædagogikken skal være sanselig, sjov og skabe gentagelser – samtidig med at barnet skal være den aktive.

 

Således er det ofte aktiviteter, der hører hjemme i læreplansområderne krop og bevægelse og kulturelle udtryksformer og værdier, der motiverer til at udvikle begreber og forståelse af dem. Og de indfaldsvinkler på aktiviteterne er endnu vigtigere at have fornemmelse for, hvis vi skal bakke drengenes sprogindlæring op. Men det er i det hele taget vigtigt, at vi som personale kan kæde sprogindlæringen sammen med alle læreplansområderne, således at læringen omkring sproget gøres levende.

 

For sprog er noget der tilegnes hele tiden. Derfor er det vigtigt, at vi som voksne er parat til fange lige netop det, som barnet formulerer – både verbalt og nonverbalt – og understøtter det i sin udvikling. At vi kan møde barnet, hvor det er … som man siger. Her er nogle måder at gøre det på:

 

Fortællinger

Som mange andre har vi også brugt sprogvurderingsmaterialet til at vurdere børnene. Vi opdagede, at vores børn var udfordret især med det at kunne lave en fortælling ud fra et billede. Men grundlæggende ville børnene jo gerne fortælle, så det handlede om at skabe rum til, at børnene lavede fortællinger og gøre fortællingerne ”synlige” for forældrene, så de også kunne støtte op. Der jo lidt flere monstre og Spiderman i drengenes fortællinger, og de er optaget af andre ting end pigerne. Og her er det vigtigt, at man anerkender drengens behov for det dramatiske og fremmer deres fortællinger, enten ved støtte deres fortællinger ved at gentage dem i udvidet form eller få udvidet deres fortællinger med åbne spørgsmål,

 

Åbne spørgsmål

Der er stor forskel på at spørge lukket: ”Er du færdig?” eller åbent: ”Hvordan går det?”. Åbne spørgsmål fremmer sprogligindlæringen og bruges for lidt. Åbne spørgsmål fremmer dialog og giver barnet mulighed for at svare. Hvis pædagogen så er dygtig i sin ”reponse” til at bringe nye elementer ind i dialogen, sikres at dialog-kompetencen udvikles hos barnet, og især fordi barnet naturligt lært teknikker som ”turtagning” i sproget, lytning med fokus på det indhold som gør, at man kan udvikle samtalerne til lidt længere sætninger (gennemsnitslængde i en dialog er 4 sætninger).


Visuel understøttelse og sjove sproglege

Sprogvurderingerne viste også, at vores børn var udfordret på sammensatte ord, f. eks malebog. (der skal man tage male væk og hvad har men så tilbage?) En af pædagogerne fandt ud af at lave en masse billeder og laminere dem sammen med børnene. F.eks. billeder af ”at male” og ”en bog”, ”sand” og ”kasse”. Så hængte hun billederne op. Efter lidt vejledning syntes børnene, det var sjovt og begyndte selv at danne ordene. 

 

Fysisk læring

Trædesten i forskellige farver på legepladsen er ideel til at bevæge sig i sproget. Det er sjovt, når den voksne med et sprogligt perspektiv styrer legen i samarbejde med børnene: vi skal stå på de røde sten, vi skal være to på de store sten osv. Herefter styrer børnene legen.

 

Kamplege med regler er en anden måde at kombinere bevægelse og sprogindlæring på en måde, som appellerer til mange drenge. Det er vigtigt for børnene, at de får lov til at slås, konkurrere og lave kraftprøver. I den slags leg udforsker de hinandens grænser og kompetencer, derudover er det med til, at styrke barnets identitet og selvfølelse. Kamplege giver mulighed for at få viden og forståelse for egne grænser, både fysiske og psykisk, kunsten at kunne samarbejde, respektere hinanden, udtrykke sig verbalt og nonverbalt og indgå i gode sociale relationer med sine kammerater.

 

Læsning og bøger

Det er et stort problem, når børn mangler ord. Børn der har et for lille ordforråd – set i forhold til deres alder og ressourcer – har sværere ved og bruger længere tid på at tilegne sig nye ord end de børn, der allerede har et stort ordforråd. Noget vi skal være opmærksomme på i forhold til alle børn, men ikke mindst drengene.

 

Nattergalen har sit eget børnebibliotek, læsning er noget huset prioriterer. Der findes en række metoder til at hjælpe børnene med at udvikle deres sprog. Vi vil være så ubeskedne at nævne vores eget projekt omkring historiefortælling, bøger og mindre børn og senere parallelle udviklinger som dialogisk læsning og LæseLeg.

 

Især er dialogisk læsning populært mange steder. Grundlæggende handler dialogisk læsning om at læse en bog for en gruppe på højst fem børn. Bogen læses tre gange – helst inden for en uge. Men bogen læses forskelligt hver gang:

Første gennemlæsning foregår om muligt uden afbrydelser. Bagefter taler den voksne og børnene om bogen.

Anden gennemlæsning inviterer til afbrydelser og samtale. Den voksne stiller spørgsmål, og man ”smager” på de gode ord og taler om dem.

Tredje læsning af bogen inddrager børnene endnu mere, de genfortæller, uddeler stjerner og taler om, hvad de er blevet klogere på ved at læse bogen.

De tre læsninger af bogen afsluttes med en eller flere kreative aktiviteter i den efterfølgende uge. Her får børnene – ved at bruge deres hænder og deres fantasi – bogens handling og ord endnu mere ind under huden. Ved at tegne, dramatisere eller lege et tema eller ord fra bogen øger man effekten af den dialogiske læsning.

 

LæseLæseLeg er et pædagogisk redskab, der gør det let at arbejde med dialogisk læsning. Gennem den dialogiske læsning og leg øges børnenes ordforråd, og deres kommunikative kompetencer styrkes. Samtidig får børnene appetit på ord og bøger, og de bliver bedre til at udtrykke sig med deres egne ord. På den måde øger LæseLeg børnenes trivsel og deres evne til at indgå i fællesskabet.

  

Viden fra iPad, IT med mere

Hvad der optager drengene kan nogen gange virke fjernt og uforståeligt. Men en iPad kan bruges til at søge efter viden om det, som drengene er optaget af, men som den voksne måske ikke lige er opmærksom på. iPad ’en kan fungere som et vindue, vi kan kigge gennem og se, hvad der optager barnet. Det kræver kun, vi giver os selv og barnet plads til det.

iPad ‘en kan også bruges til apps med et godt sprogligt indhold. Der er efterhånden kommet mange spændende spil, historier, film, opgaver og maget andet, som kan bruges til at stimulere barnets sprogudvikling. iPad designere er ved at udvikle apps, der appellerer til fagfolk og forældre til småbørn, som søger at give deres børn et underholdende stykke legetøj, der giver dem en mulighed for at styrke læringen i en af de vigtigste perioder i deres udvikling.

iPad ‘en kan være et springbræt til at give barnet mulighed for at komme godt med. Den iboende dele-evne i iPad gør det nemt at ‘vise’ det lille barn ting og at lade det forholde sig til dem: sprogligt, handlemæssigt. For eksempel, vise billeder eller lyde af dyr, sætte-sammen, spil at spille, fritegning.

 

Småbørn lærer gennem gentagelse, farve genkendelse og interaktion. iPad’s interaktive design styrker hvert af disse aspekter af læring. iPad er umiddelbart lydhøre og tålmodig enheder, og deres store touch-skærme er let for småbørn at bruge som de udvikler deres finmotorik.

 

Vuggestuebørnene

Om sprogarbejdet med de helt små børn se Læringsguide 4: Hvordan kan der arbejdes med vuggestuebørnenes sprog?

 

  

 

 

 

 

Af Jens E Jørgensen og Henrik Haubro

 

                              

 

 

 

                                                                Børnehuset Nattergalen – LÆRINGSGUIDE

 

Projekt støttet af BUPL: Hvordan ser dagtilbuddet ud i et drengeperspektiv?

 

 

 

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
apr 22, 2013 | Kategori: Drenge projekt, Læringsguide | Kommentarer: 0

 

Skriv en kommentar