Udfordring i vuggestuen

Udfordring i vuggestuen

Vuggestuepædagogikken er nok det område i dagtilbuddet, der trænger mest til at blive udfordret. Årtiers forskning har vist, at der i vuggestuen lægges den væsentligste kim til børns udvikling, faktisk lærer børnene her mere end de gør i resten af livet; derfor er det vigtigt, at pædagogerne bringer deres viden i spil og sikrer at børnene optimalt udbytte af aktiviteterne og sikrer, at man respekterer børnenes deltagerforudsætninger. Og det er vigtigt, at personalet oplever sig som kompetente og nogen, der kan og vil noget i forhold til børnenes udvikling.

 

Vuggestuen har også deltaget i husets drengeprojekt

Da vi for nogle år siden arbejdede med projektet omkring børns indre billeddannelse, lavede vi en guide omkring vuggestuebørnenes sprogudvikling. Bortset fra at vi idag ville lave flere aktiviteter, hvor vi kobler det med fysisk bevægelse og måske ikke så ofte sidder ved bordene, er den stadig meget dækkende. Og guiden omkring det mimiske og det, at man har fokus på den før-sproglige læring holder fortsat. Læs mere om disse læringsguides på www.denup.dk

 

Nattergalen ligger jo i Brøndby Strand og har som sådan et optag, der afspejler området meget godt. Derfor er forældresamarbejdet og forældrenes opfattelse af, hvad der skal ske i en vuggestue varieret, dvs. nogle lægger meget vægt på aktiviteter, mens andre lægger mest vægt på omsorgen. Personalet har en opgave i få disse ender til at nå sammen.

 

Vuggestuebørn med to eller flere sprog i hverdagen er ofte simultan tosprogede, dvs. de lærer flere sprog samtidigt. Det betyder, at man skal give dem god tid til at lære lydene og tonerne i sproget.

Lydskelnen hos små børn, sætter dem på overarbejde, og personalet skal vide at det tager længere tid at lære dansk. Herud over skal man skal være opmærksom på det konceptuelle ordforråd, altså barnets samlede ordforråd, – hvad kan barnet på de forskellige sprog. 

På sigt er det at tilegne sig flere sprog på én gang en ressource – det giver børnene et forspring når de skal til at lære fremmedsprog i skolen senere hen, da de har tilegnet sig strategier der hjælper i denne læreproces. Det er altså en styrke at være tosprogede, hvis der tages hånd om børnenes sproglige udvikling.

 

I kraft af at vuggestuen har været med i Nattergalens drengeprojekt, er vi blevet mere opmærksomme på de enkelte børns forudsætninger – drenge som pigers. Vi er blevet mere opmærksomme på at drengene f.eks. har mere brug for at tumle og være i bevægelse og at piger ofte søger de mere stille aktiviteter, selvom vi også godt ved, at det er en generalisering, og at det omvendte kan være gældende. Det er her pædagogens analyser og vurderinger kommer ind i billedet. Det betyder, at personalet skal have fokus på at:

  • Aktiviteter har mere fokus på gentagelser
  • Aktiviteter er tydeligere og meget konkrete
  • At verden udgår fra barnet og det er nærmiljøet, man skal have mange erfaringer med
  • At man skal have blik for bevægelse og variation i aktiviteterne

 

Måske er det ikke så nyt, men det svære er mere at få det gjort i praksis.

 

Vi må se på vores praksis

Vuggestuen i Nattergalen har 30 børn, fordelt på to stuer.  Begge stuer er aldersintegreret og børnene repræsenterer vidt forskellige socioøkonomiske som kulturelle baggrunde. På en temalørdag var omdrejningspunktet ”back to basis” – kerneopgaven i vuggestuen: Hvad er det, der er vigtigt når man er vuggestuedreng/-pige – i de forskellige faser af deres udvikling.

Vi blev opmærksomme på at det er helt centralt at vuggestuebørnene lærer via kroppen – kropslig og sanselig læring. Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig[1].

 

Vi talte om milepæle – hvad skal barnet kunne inden for de forskellige områder (sprog, socialt og motorisk) og om hvordan man lærer når man er i denne alder (forsøg/fejl, imitation)?

Et godt redskab til at arbejde med disse spørgsmål var SOL-modellen (se læringsguiden DRENGEPERSPEKTIVER + PIGEPERSPEKTIVER = BØRNEPERSPEKTIVER).

 


Børn  og unge magasin Forskning 13/2011 skriver de på side 9

 

Et fokus vi faktisk hele tiden har haft i Nattergalen er selvhjulpenhed og inddragelse: (fra vores læreplaner/kvalitetsoplysninger) Ingen voksne må gøre noget et barn kan selv.  Vi må ikke fratage barnet retten! Ole Henriksen har provokerende udtalt, at mange vuggestuer ligner forberedelse til plejehjem (altså børn der sidder og bliver serviceret). Men vuggestuebørn kan faktisk utrolig meget selv, hvis de får lov.

 

Med projektets vinkling var der især fokus på krop og bevægelse i vore forskellige aktiviteter samt pædagogik og indretning.

 

Tre eksempler fra praksis

I vuggestuen blev det meget tydeligt at vi ud over at se på vores voksenrolle, også var nødt til at se på vores omgivelser. For hvordan har vi egentlig indrettet os? Er det tydeligt for alle både børn og voksne hvor man må være vilde og hvor man ikke må? Hvordan ser her egentlig ud i børnehøjde – er det inspirerende, udfordrende nok? Så indretningen af de fysiske rum var vigtigt for os i projektet for at understøtte pædagogikken.

 

Differentiering – eller at arbejde tilpasset børnenes udgangspunkt og læring

For at fremme de ældste vuggestuebørns selvhjulpenhed, besluttede vi, at samle de ældste hver dag til fælles spisning i vuggestuens alrum. Fordelene var:

  • Børnene er aktivt involveret i at dække bord, hælde mad op, og rydde op
  • Bedre fordeling af voksenressourcer
  • Mere tid og ro til de mindste som spiser på egne stuer
  • Udvikling af kompetencer til at skulle  flytte i børnehaven hvor mere selvhjulpenhed forventes

 

Samling – eller kom ned og væk fra borde og stole

Via vores SOL-model kiggede vi nærmere på nogle af vores faste aktiviteter. Vi fokuserede på samling og kunne se, at vi ofte afholdt samling oppe ved bordene – som rigtige voksenmøder. Vi kunne pludselig se det komiske i, at vi bænkede børnene (sikkert fordi det gav en oplevelse af at have styr på de små) for så at synge Buggi wuggi!

 

Det vi egentlig bare gjorde, var: Kom ned og væk fra borde og stole. Hurtigt erfarede vi, at børnene er langt mere aktive, og at de elsker at bevæge sig – faktisk kan de slet ikke lade være, hvis de altså får lov af os voksne. Fra at have været bænket fast til bord og højstol til pludselig at have friheden til bevægelse har selvfølgelig været en udfordring for både børn og voksne – eller måske mere at se verden i et nyt perspektiv.

 

På den ene stue var f.eks. et barn, der typisk ikke ville deltage i samling. Han plejede at kravle ned fra sin højstol for at forsøge at stikke af. Dette ofte til stor frustration for personalet – og herudover en del konflikter og uro. Efter vi er kommet ned på gulvet, hvor han bare kan røre sig, oplevede vi en ændring: Fra at stikke af, til at være med i periferien. Han kunne gå til og fra i et vist omfang, hvilket opløste konflikterne og uroen omkring samlingen.

 

Fastelavn – gentagelse og træning

Et andet lille eksempel på at tænke krop og bevægelse ind i de faste aktiviteter, var da vi havde fastelavn. Vi udarbejde en SOL-model over temaet – og fra typisk at være en periode med meget fokus på fastelavnsris og andre klippe-klistre aktiviteter, fik vi sat fokus på kropslige aktiviteter. Blandt andet skabte vi en ”træningslejr”, hvor vuggebørnene kunne øve sig i at slå på en stor pude. Vuggestuebørnene blev i den grad forberedt på den konkrete tøndeslagningog kunne deltage i fælles tøndeslagning i huset.

 

… og så skal der viden til!

Undervejs har en af vores erfaringer med at tage udfordringerne op været: Hent viden! Viden er i den grad blevet tilgængelig, og det er utrolig nemt og hurtigt at blive klogere og aflive myter.

 

Eks. Ved et møde blev et barn drøftet og ”sensitivitet” blev vendt. Hurtigt blev en tablet fundet frem og efter få sekunder fandt vi masser af artikler om særligt sensitive børn, samt en liste over hvad der indikerer, at man har et særligt sensitivt barn – og herudover hvad man skal være opmærksom på i samværet med et barn der er særlig sensitivt. (se læringsguide om Tablets i Børnehøjde)

 

Vi medbringer tablets eller bærbar computer ved de fleste af vores møder. Og henter på andre måder viden og erfaringer og inspiration fra andre. Det er vigtigt, når man skal tage de store og små udfordringer op.

 

 hent wordfil

 Udfordringer i vuggestuen

 

 

 

         Læringsguide skrevet af Pernille Dyvekær Steensborg, Jens Evald Jørgensen og Henrik Haubroe

 

 

Har du haft glæde af indlægget her eller har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en kommentar herunder eller hent vores RSS feed til din news reader.
maj 23, 2013 | Kategori: Drenge projekt, Læringsguide | Kommentarer: 0 | Tags: , ,

 

Skriv en kommentar